Fastelavn
Om fastelavn

Om fastelavn

Jesus' dåb

Fastelavnssøndag hører vi i kirken fortællingen om Jesus, som bliver døbt af Johannes Døberen og udpeget som Guds søn.

Dåben bliver begyndelsen på Jesus' vandring mod Jerusalem, hvor han bliver korsfæstet i påsken. Det første, han gør, er dog at gå ud i ørkenen i 40 dage, hvor han faster.

Fastelavnssøndag med beretningen om Jesus' dåb indleder altså også i dag de 40 dages faste, som fører frem til påske.

Flæskesøndag og hvide tirsdag

I middelalderen kaldte man fastelavnssøndag og fastelavnsmandag for flæskesøndag og flæskemandag. De to dage skulle man forsyne sig godt med kød, før fasten begyndte om onsdagen.

Tirsdagen var den sidste dag med hvidt brød på bordet og blev kaldt for hvide tirsdag. De populære fastelavnsboller, som vi i dag spiser lige fra nytår til fastelavn, hører oprindeligt denne dag til.

Katten af tønden

Vi slår stadig katten af tønden, men katten er for længst skiftet ud med slik og frugt. Dengang der var en levende kat i tønden, fik den lov at løbe, når bunden var slået ud. Det blev opfattet som tegn på, at det onde så var jaget ud af byen eller gården.

Fastelavnsris

Fastelavnsriset blev oprindeligt brugt af gårdens karle, som piskede eller risede pigerne for at sikre frugtbarhed den kommende vækstsæson.