Årets højtider
Helligtrekonger
Helligtrekonger er festen for de vise mænds besøg i stalden i Betlehem

Helligtrekonger

Helligtrekonger den 6. januar markerer, at vise mænd fra Østerland besøgte Jesus i Betlehem. Traditionelt betyder dagen også, at julen er forbi.

Hvem var de hellige tre konger

I traditionen har man kaldt de tre vise mænd for konger på grund af deres rige gaver. Ifølge en middelalderlig legende hed de hellige tre konger Kasper, Melchior og Balthazar og kom fra hver sin verdensdel. Dette blev set som tegn på, at Jesus’ fødsel gjaldt mennesker i hele verden.

Julen varer lige til Helligtrekonger

Julen varer ikke lige til påske, men i kirken varer den alligevel helt til Helligtrekonger. Hvis du vil følge gammel skik, skal du først pynte op til jul umiddelbart før juleaften og så vente med at jule af til Helligtrekonger. På Helligtrekongersaften den 5. januar er det så tid at spise julesmåkagerne op og tænde det trearmede helligtrekongerslys. Læs om traditioner til helligtrekonger og se, hvordan du selv kan holde din helligtrekonger.

Helligtrekongertiden

Den 6. januar er ikke længere en helligdag i Danmark. Helligtrekongertiden i folkekirken strækker sig over kalenderårets første to til seks søndage afhængig af påskens placering. Helligtrekongers søndag er første søndag efter nytår, og sidste søndag efter Helligtrekonger falder tre søndage før fastelavn. Helligtrekongertidens farve er grøn som symbol på håb og vækst.

Dejlig er den himmel blå

Grundtvigs salme til dagen Dejlig er den himmel blå har i sin oprindelige udgave fra 1810 hele 19 vers, som genfortæller hele helligtrekongershistorien. 

Hør salmen og læs om den her: 

Helligtrekonger

Dejlig er den himmel blå

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen fortæller om de vise mænd fra Østerland, som ledet af en stjerne finder det nyfødte Jesusbarn i Betlehem (Matt 2,1-12). Oprindeligt var salmen 19 vers, og Grundtvig sendte den til Knud Lyhne Rahbek, som udgav ugebladet Sandsigeren. Med salmen sendte Grundtvig et følgebrev, som gjorde op med salmerne i Evangelisk-kristelig Psalmebog, som han mente var moralske. Salmen her er en børnesang, og det er Grundtvigs første kendte forsøg på at forny dansk salmedigtning og rehabilitere den historiske og fortællende salme.

N.F.S. Grundtvig 1810 og 1853.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.
 
1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.  

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme. 

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue. 

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn. 

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital. 

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  


Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi