Trinitatis
Høst

Høstgudstjeneste

Høstgudstjeneste er en festgudstjeneste, hvor vi takker for årets høst og deler overskuddet med de fattige.

Høstgudstjeneste er ikke en kirkelig højtid med fast plads i kirkeårets kalender. Men i mange kirker er der tradition for at markere høsttiden ved en søndagsgudstjeneste og synge kendte høst- og efterårssalmer som Vi pløjed' og vi såede og Nu falmer skoven trindt om land

Det er også almindeligt at pynte kirken med blomster og grønt. Der er særlige bønner til høstgudstjenesten, men prædikenen har ikke nødvendigvis med høst at gøre, da præsten prædiker over den faste bibeltekst, som hører søndagen til.

Høstoffer

I mange kirker samler man penge ind til velgørende formål i forbindelse med høstgudstjenesten. Det kan ske i form af et høstoffer, en særlig indsamling ved gudstjenesten eller ved et arrangement efter gudstjenesten.

Skabelsesperioden

I nogle kirker fornyer man de gamle høsttraditioner og holder en gudstjeneste om skabelsen. Her handler gudstjenesten ikke alene om årets høst, men også om glæden ved jordens mangfoldighed og menneskets ansvar for skaberværket. 

Perioden fra første september til fjerde oktober kaldes i internationale kirkelige fællesskaber som Kirkernes Verdensråd for skabelsesperioden.

Lyt til høstsalmer

Vi pløjed og vi så'de

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Oprindeligt er salmen tysk, og den er blevet til på baggrund af Matthias Claudius’ fortælling om et bondejubilæum. I 1861 lavede Jane Campbell en engelsksproget version, der er afsættet for salmen, som vi kender den i Danmark. Høstsalmen er frit oversat af Jakob Knudsen efter den engelske salme “We plough the fields, and scatter”. Salmen er, ligesom “Nu falmer trindt om land”, brugt til høstgudstjenester i løbet af efteråret. Omkvædet “Alle gode gaver…” bruges også som bordvers.

Matthias Claudius 1782. Jakob Knudsen 1891.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Matthias Claudius

Om forfatteren
Matthias Claudius (1740-1815) var tysk lyriker. Han er blandt andet kendt for ‟Sig månen langsomt hæver”.

1740: Født 15. august i Reinfeld, Holsten.

1758: Indskrevet som teologisk student i Jena efter at have været i latinskole i Plön. Han opgav studiet og slog i stedet ind på jura og litteratur.

1764: Uden eksamen kom han til København som privatsekretær og færdedes i den tyske akademiske kreds.

1768: Litterær medarbejder ved et blad i Hamburg.

1771-75: Medredaktør af bladet Wandsbecker-Bote, hvorved han kom i forbindelse med bl.a. Goethe og Herder.

1787: Bankrevisor i Altona i en stilling, der tillod ham en omfattende skribentvirksomhed. Hans delvis selvudgivne Sämmtliche Werke des Wandsbecker-Boten 1775-1812, indeholder både prosa og poesi, herunder hans få salmer og kristelige sange. I sine senere år fremhævede Claudius i højere og højere grad en enfoldig, ligefrem kristentro som sit ideal både åndeligt og poetisk.

1815: Død 21. januar.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Nu falmer skoven trindt om land

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Præsten Peter Rørdam fra Mern bad i 1844 Grundtvig om at lave en høstsalme til en høstgudstjeneste. Hverken Rørdam eller Grundtvig var tilfreds med det første forsøg, og gennem brevudveksling nåede de frem til salmen, som hurtigt blev mere end en lokal lejlighedssalme. "Nu falmer skoven trindt om land" er den mest sungne høstsalme, og den kan synges ved begravelser. Det femte vers bliver desuden brugt som bordvers.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig 1844.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

N. F. S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital.

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

Du gav mig, o Herre, en lod af din jord

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Under den tyske besættelse måtte K.L. Aastrup opholde sig i Sverige, hvor han var præst for danske flygtninge. Når han ikke kunne sove om natten, fik han tiden til at gå med at oversætte fra den svenske salmebog. Det blev til omkring 200 oversættelser i alt, hvoraf dog kun én senere blev optaget i Den Danske Salmebog 2002, nemlig ‟Du gav mig, o Herre, en lod af din jord". Salmen er skrevet af provst Carl Reinold Sundell ved midsommertid 1934. Den er skrevet for landmænd, som han mente burde have deres egen salme. I Danmark blev den optaget i salmebogen i 1953 og har fået en meget stor anvendelse som en salme om livet som gave og opgave. Den synges ofte til høstgudstjenester og kirkelige møder på Knud Jeppesens melodi fra 1951.

C.R. Sundell 1934. K.L. Aastrup 1945.

Læs mere på
Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

C.R. Sundell

Om forfatteren

Carl Reinhold Sundell (1857-1947) var svensk provst, skoleinspektør og salmeforfatter. Han skrev salmer til landmænd, fiskere og andre faggrupper, fordi han ønskede, at salmebogen skulle henvende sig til forskellige erhvervsgrupper. Han er især kendt for høstsalmen ”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord”.  

1857: Født 21. januar i Norrköpping, Sverige.

1887: Kandidat i teologi ved Uppsala Universitet. I de følgende år arbejdede han som lektor ved gymnasiet i Norrköping.

1889: Kapellan i Åsbo.

1893-1914: Sideløbende med præstegerningen fungerede Sundell som skoleinspektør.

1895: Sognepræst i Västra Stenby.

1914: Provst i Östra Eneby.

1947: Død 26. april.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online 

Kilder:   

Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. V