Domprovst Jens Torkild Bak, Ribe

Igennem de senere år har vi været vidner til en nedbrydning af skellet mellem privat og offentligt. En af mange uheldige konsekvenser er, at borgerens ansvar eksproprieres af velmenende politikere i snart den ene, snart den anden gode sags tjeneste – med tab af den personlige værdighed til følge. Det vil jeg give et frisk eksempel på, der handler om overbebyrdelsen af folkeskolen. Først vil jeg dog præsentere en modhistorie fra Det Ny Testamente.

Peters svigt og Peters ansvar
Sidst i Johannesevangeliet stiller Jesus tre gange Peter spørgsmålet: ”Elsker du mig?” Det har sin forklaring i en bestemt scene, der udspiller sig om morgenen Langfredag i portrummet til ypperstepræstens gård. Her benægter Peter nemlig tre på hinanden følgende gange ethvert kendskab til den tilfangetagne Jesus. Uanset, at han tidligere har erklæret over for ham, at han aldrig nogensinde vil fornægte ham.

Pay-back time
Nu er det blevet pay-back time. Jesus hælder salt direkte ned i det åbne sår. Hvorfor? Har Jesus til hensigt at slå hånden af Peter og forkaste ham som ven og discipel? Nej. Tværtimod. For tre gange gentager Jesus samtidig over for Peter, den særlige opgave, han har givet ham: Han skal være leder af den kristne menighed. Jesus bekræfter altså Peter, forræderen, i ansvaret: ”Vogt mine lam! Vær hyrde for mine får! Vogt mine får!” 

Hvis politikerne ville vise os forældre den samme tillid, uanset...
I begyndelsen af april måned vakte det bestyrtelse blandt folketingspolitikere, at der i den opvoksende ungdom er et så ringe kendskab til 9. april, som tilfældet åbenbart er. Angiveligt mindre end hver femte teenager er klar over betydningen af den dag.

Således foranlediget var budskabet fra politikerne helt klart: Folkeskolen må tage sig på at lære vores børn om 9. april. Og vi, eller rettere lærerne, kan nu forvente nye ministerielle udvalg, cirkulærer, læseplaner og Ph.d. studier i besættelsestids-lærings-pædagogik. Deri er intet overraskende, og det er måske det eneste virkeligt forstemmende i situationen!

Folkeskolen; samfundets skraldespand.
Folkeskolen er blevet samfundets skraldespand, som vi ikke primært giver en enkelt, veldefineret opgave at løse. I stedet placerer her vi skylden for alt det, som i givet fald er alles svigt, med samt ansvaret for at gøre noget ved det.

Overraskende og nyt ville det derimod have været, hvis politikerne havde sagt til os forældre:

Hvis I, der er oplyste mennesker, mener, at det betyder noget at have en historie som folk, så skulle I gøre jer klart, hvad I mener, at det betyder. Og når I har fundet ud af det, vil I også helt af jer selv lære jeres børn om det, herunder om betydningen af 9. april.

Så ville politikerne, trods alle forudgående svigt, behandle os forældre med samme uanfægtede tillid, som Jesus viser Peter, da han – trods Peters svigt – bekræfter ham i opgaven og ansvaret. Det ville der have været værdighed i, og en fremtid for forældrene. At beholde ansvaret er trods alt det modsatte af at blive forkastet.