
Af biskop Karsten Nissen, Viborg Stift
”Godaw do, Jeg har et godt tilbud til dig”. Sådan præsenterer ejeren af en af de store danske butikskæder sig når vi møder ham og hans forretning i reklamerne. Det går vist nok strygende. Helt anderledes ser det ud i folkekirken. Vi optræder ikke med gode tilbud i reklamerne, vi mister medlemmer hvert år, og der er plads til mange flere på kirkebænkene om søndagen.
Derfor henvender kommunikationsfolk og reklamefolk sig til folkekirken: ”Hvis det, præsten forkynder, er sandt, så er kirken sælger af verdens bedste produkt. Men hvorfor er I så håbløst dårlige til at sælge? Her har I et godt budskab om en almægtig Gud, som holder verden i sin trygge hånd. Det er et fantastisk budskab som der er et enormt marked for. Hvornår lærer kirken at gøre brug af markedsføring?”
Det er sandt, at kirken forkynder verdens bedste budskab. Og det er også rigtigt, at vi kunne blive meget bedre til det. Men når vi taler om kristendommen som verdens bedste tilbud, så skal vi huske, at for det første er evangeliet er et gratis tilbud; for det andet stiller evangeliet krav til os.
Første søndag i advent hører vi i kirken, at Jesus kommer til Jerusalem. Han kommer med sig selv og Guds kærlighed til mennesker, som verdens bedste tilbud. Alligevel er det noget helt andet end tilbud i reklamernes verden. Der forstår man hurtigt, at tilbud nok kan være billigere end nabobutikkens, men det koster og intet er gratis.
Sådan et tilbud er evangeliet ikke. Det er gratis og vi kan ikke betale noget til gengæld.”Gratis” kommer fra latin, og betyder: Af nåde. Evangeliet er et glædeligt budskab, netop fordi det er gratis.
For det andet stiller evangeliet krav til os. Jesus kom til Jerusalem som en konge, men få dage senere stod han med tornekronen på hovedet, og kort efter blev han naglet til korset. Evangeliet med Guds grænseløse kærlighed krævede af ham, at han gav sig selv for vor frelses skyld.
Og sådan stiller evangeliet også krav til os. Måske vi kunne kalde evangeliet for et tilbud, der stiller krav. Det er der ikke mange der gør i vores tid. Vi er alle sammen optaget af vore rettigheder og ønsker ikke, at nogen skal stille krav til os. Men evangeliet stiller det krav, at vi skal elske vores næste.
Vi vader i materielle tilbud, og håber at de vil velsigne os. Men det gør de ikke. Først ejer vi tingene, og så ejer tingene os. Derfor slås mange med tilværelsens ulidelige lethed. Fordi vi ikke vil stilles krav til. Men det gør evangeliet, og måske derfor har kirken svært ved at matche andre tilbud, vi møder.
Du skal elske dit medmenneske. Vi får ikke serveret opskrifter på, hvordan vi skal leve vores liv. Men kravet stilles til os, og vi må hver især i ansvar over for Gud finde vores vej i livet.
Derfor skal kirken fortsat forkynde Guds grænseløse kærlighed, der stiller det krav til os, at vi elsker vores medmenneske.
Klummen skrives af folkekirkens ti biskopper på skift.
Læs flere bispeklummer