Af Kjeld Holm, Biskop, Århus

 

I vinter fyldte professor Peter Kemp 75 år og blev berettiget hyldet i en række aviser.

Hvad der imidlertid var af større betydning, var, at han udgav  en bog, ”Filosofiens verden” på mere end fire hundrede sider og i et langt stræk er et udtryk for engagement i kritik, etik, dannelse og religion.

I et dermed at se forskellige livsområder i en sammenhæng, knyttet sammen i den tankeverden, Kemp har levet og virket i.

 

Selv om Peter Kemp har haft sit virke udenfor teologien i mange år, har han aldrig forladt denne, omend det ville være forståeligt, om han havde gjort det.

Men præster har kun i begrænset omfang været påvirket af ham, givetvis fordi få har læst ham. Det ville ellers have kunnet give prædikener af større kvalitet end dem, man ofte hører.

 

Jeg har to gange fået ham til at holde foredrag ved det årlige stiftspræstestævne i Århus Stift, og jeg tror, at det har haft sin betydning.

Første gang var i forbindelse med, at han havde skrevet bogen, ”Et liv der ikke dør” i 1998, som også indeholdt afsnit af hans da for nyligt afdøde hustru, Margrethe Lomholt Kemp.

Jeg havde bedt ham om at tale om det evige liv, hvad han gjorde, og elementer fra foredraget indgår i hans nye bog med den tankevækkende indsigt i, at når et menneske dør bliver erindringen tilbage som en indsigt ”i den integritet eller livssammenhæng, som den anden var.

 

Når den anden dør, falder alt det banale bort, og tilbage bliver i erindringen det væsentlige, det uigentagelige, det uerstattelige i personen. Således kan erindringen af en afdød være et vink om den forunderlige skaberkraft, som manifesterer sig med os og for os. Og det kan være det, som styrker modet til ”et liv efter døden”, den andens død”.

Dette som blot et eksempel på, at teologi lever af tænkning. Nogle gange og somme tider har man på fornemmelsen, at tænkning og dermed filosofi betragtes som skadelig for kirke og kristentro.

 

Men tækning og erfaring af den menneskelige livsverden er komplementære størrelse. Den, der hverken tør fortolke sine egne erfaringer eller traditionen, er fattig og åndløs. Og få hjælp på fortolkningens vanskelige vej er pædagogikkens fornemme opgave.

Det handler ”Filosofiens Verden” også om.