
Af biskop Kjeld Holm, Århus Stift
Vi taler i øjeblikket meget om ”udkants Danmark”. Det er dødelig alvor for de mennesker, der bliver fyret, og som – fordi de bor, hvor de bor – næppe har mange chancer for at få et nyt job. Vi oplever en stigende centralisering. Samfundets institutioner fjernes mere og mere fra de enkelte mennesker. Som regel skyldes det besparelser, som ifølge politikerne er nødvendige. Det var en anden tale, da en række banker pludselig blev nødlidende af egen skyld.
Grundtvig hørte en helt anden tid til! Men han havde en evne, til at se længere end sin egen tid. Han havde netop sans for, at noget kan gå tabt, hvis vi ikke værner om de lokale sammenhænge. Bliver en af delene taget væk, så mister vi en livs dimension i det lokale.
Grundtvig udfoldede sine tanker om folkelivet i sangen, ”Jeg gik mig ud en sommerdag at høre”! Her videregiver han, hvorledes han har hørt en fugl synge om alt det, ”hjertet kunne røre”; alt væsentligt; alt det, som det kommer an på mellem mennesker.
Skole kirke dans
Hvis livet mellem mennesker skal ”oplyses”, så kræves der både skole og kirke. Både den kundskab og viden, som vi har brug for, når vi skal begå os i tilværelsen og udvikle os selv og samfundet. Kirken skal også være der, for at give kundskaben dybde og perspektiv. Kundskab skal ikke tjene vore egoistiske karrieredrømme, men fællesskabet.
Endelig skal der ”dans” til. Grundtvig bruger udtrykket som et billede på, at mennesker kan have med hinanden at gøre i det nære samfund. At tilhøre det samme folk skal erfares i dagligdagen. Når vi mødes med andre forældre på den lokale skole. Når vi netop taler med mennesker, som vi i forvejen har med at gøre i det lokale samfund. Så oplever vi også glæden i fællesskabet.
O, flyv fra Øresund til Dannevirke,
Syng til dans, til skole og kirke.
Derfor skal vi værne om den lokale sammenhæng. Det er vigtigt at bevare den lokale folkelige solidaritet, både når det gælder den lokale idrætsforening, den lokale kirke, og den lokale skole. Spredes de, går det ud over det folkelige engagement. Det er logik, at en fjernere kirke eller skole, eller forening slet ikke kalder på det samme engagement.
Man skal ville forandring. Men ikke for forandringens egen skyld. Og slet ikke hvis vi mister noget dyrebart, alene fordi det ”betaler sig”.
Klummen skrives af folkekirkens ti biskopper på skift.
Læs flere bispeklummer