Af biskop over Fyens Stift, Kresten Drejergaard

Det sker, at man møder mennesker, der lyser op som et stjerneskud for straks efter at forsvinde igen. Men oplevelsen i mødet glemmer man ikke.

Sådan var det med den sorte politibetjent Ralph Gavin i New Orleans. Han stod ud af sin bil ved Mahalia Jackson Theater og spurgte, om han måtte vise os bydelen, hvad vi sagde ja til. Vi gik ind på Congo Square bag teatret, og han fortalte om stedet, som var det eneste sted i hele USA, hvor de sorte slaver om søndagen måtte mødes for at spille deres musik og danse til.

Det var her det begyndte! forklarede han. Først var der trommemusikken, siden kom der brass bands til, og så de forskellige orkestre med Joe Oliver, Louis Armstrong, Sidney Bechet og alle de mange andre, hvis musik efterhånden fyldte bydelen Storyville. Det var her det begyndte! Med flodbådene på Mississippi blev musikken bragt nordpå til Chicago og New York. Det skete i 1920'erne, dvs. mere end tyve år før Ralph Gavin kom til verden i den samme bydel. Men han kunne fortælle hele historien så levende, som havde han selv oplevet den. De kendte gader i nabolaget, Basin Street, Canal Street, Rampart Street var pludselig igen befolket af mennesker, hvis navne vi kendte, og hvis musik vi har hørt og stadig hører.Da Thomas Edison havde opfundet en brugbar grammofon, opstod der et pladestu-die på gadehjørnet lige over for Congo Square. Derfra bredte jazzmusikken sig til hele verden.

I dag små hundrede år efter er det den rytmiske musik, der har sejret. Vi møder den overalt – hver dag. Men det var her det begyndte! sagde Ralph Gavin, mens han fortalte om bydelen og dens mennesker, om musikken og volden, om Hurricane Katrina og alle de ulykker, den bragte med sig.

Efter et par timer sagde jeg, at han ikke skulle bruge mere af sin kostbare tid på os. Han så uforstående på mig: "This is my passion! This is my pride!"

Hvor befriende at møde et menneske, som har både lidenskab og stolthed på sit steds vegne, fordi det var dér det begyndte.