Valgår

Af biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift

2011 – et valgår! Demokrati er ikke en selvfølge. Jeg er opdraget med at min socialdemokratiske far kom hjem efter en lang arbejdsdag, tog slips på, og sammen med min mor gik han ned og stemte. Jeg er opdraget til at have respekt for politik og for de mennesker, som lader sig vælge for at håndtere magten.

Mange mennesker foragter politik og politikkens udøvere. De anser det for at være bedragets store scene. Jeg vil nu gerne holde fast i agtelsen for politikken og for politikerne.

En af de smukkeste nytårstaler blev holdt af den tjekkiske præsident, Vaclav Havel, d. 1.januar 1990. Fløjlsrevolutionen var lykkedes, og landet var kommet fri af et kommunistisk diktatur.

Havel citerede den første tjekkoslovakiske præsident, Masaryk, og sagde: "Jesus, ikke Cæsar. […] I dag er denne idé atter livet op i os. Jeg vil vove at sige, at vi måske endda har mulighed for at udbrede den videre, og således indføre et nyt element i europæisk og global politik. Hvis vi vil, kan der nu for altid stråle kærlighed, længsel efter forståelse og åndens og tankens kraft fra vort land. Denne udstråling kan være netop det, vi kan tilbyde som vort særlige bidrag til verdenspolitikken. Masaryk grundlagde politik på moral. […] Lad os lære os selv og andre, at politik ikke kun behøver at være det muliges kunst, især hvis man derved forstår spekulationers, beregningers, intrigers, hemmelige aftalers og den pragmatiske manøvrerings kunst, men at det også kan være det umuliges kunst, altså kunsten at gøre sig selv og verden bedre.”

Jesus – til dette navn knytter der sig længsler, drømme, sandhed, barmhjertighed, medfølelse og menneskelighed. Nej, der kan ikke gøres et politisk parti eller program ud af Jesus; men har vi ikke en forpligtelse til at drøfte de grundholdninger, der ligger forud for det parti-valg vi foretager?

Politik er hverdagens håndværk, når der skal bygges samfund. Skylder vi ikke hinanden at diskutere i bund? Vi kan altid diskutere, hvordan vi kommer derhen og med hvilke midler; men vi trænger til virkelig at fokusere på grundlaget i vore holdninger.

Mon ikke troen og dens eftertænksomme udtryk, teologien, kan være med til at give perspektiver, få horisonten til at hæve sig og tilmed give sans for modsætninger? Det hjælper at fokusere på den virkelige magt, altså den der skaber, føler og elsker. Der er også en anden magt, men den tvinger, truer og er ikke for fin til hævn. Altså: Jesus – ikke Cæsar.