af domprovst Poul Henning Bartholin, Århus

liberale og konservative holdninger i kirken.
Hvert tredje år holdes der provstesyn på alle folkekirkens bygninger. Der holdes øje med fundamenter, tag og fag. Er der slitage, revner eller skader, som vil ødelægge bygningerne, hvis man undlader at reparere?
For tiden er folkekirken ofte til gennemsyn. Den analyseres, iagttages og kommenteres flittigt. Mange finder, at dens ”bygning” viser tegn på skader i fundament, tag og fag. Spændingerne skyldes blandt andet to grundholdninger, som præger vor tid, og dermed også folkekirken.

Liberal eller konservativ?
De to holdninger er kortfattet sagt a) en liberal, som hylder individets frihed fra systemer, og ønsker valgmulighed for den enkelte i alle forhold og b) en konservativ, der ”holder fast” i gode overleverede traditioner og ordninger. Her lægges vægt på historiens betydning og på fællesskabet. De to holdninger præger vores tid på stort set alle områder; også det kirkelige.

Højmessen og de andre gudstjenester
Højmessen søndag formiddag kl. 10 står ikke længere alene. I de fleste sogne er der adskillige andre gudstjenesteformer i løbet af en måned. Det liberale synspunkt hylder muligheden for, at den enkelte familie eller individet kan vælge en gudstjenesteform, som passer til netop dem.
Det konservative synspunkt ser her en risiko for, at højmessens fundament undermineres. De forskellige gudstjenesteformer leder ikke uden videre kirkegængere til højmessen. Nogle gange ”stjæler” de tværtimod fra højmessen, som samler færre og færre.

Orgel eller pop?
Musikken er et andet eksempel. Menighedsrådsmedlemmerne krydser klinger om, hvor vidt der kan holdes koncerter med musik, som intet har med kirkerummet at gøre. De liberale vil lukke op og håber på, at åbenhed på koncertsiden generelt skaber positive holdninger over for kirken. Modsat er de konservative bange for, at kirken mister sit særkende, sin alvor og ikke mindst sin tradition for klassisk musik.

Tro og spiritualitet
De nye gudstjenesteformer og musikgenrer i kirken skal ses i sammenhæng med, at mange nye (og gamle) former for religiøs praksis har vundet indpas i folkekirken (igen). For den liberale er det positivt, fordi kirken igen tager individuelle hensyn. De konservative synes her at dele sig i en pietistisk del, som har holdt fast i mange af disse former, og en tidehvervsk del, som her ser kætteri og uluthersk teologi.

Styrk fundamentet eller del boet?
Revnedannelserne i folkekirken bør i stigende grad holdes under observation. Det er et åbent spørgsmål, om vi fortsat kan reparere, restaurere eller måske fundamentere på ny, hvad der absolut er at ønske. Eller om spændingerne fører til, at vi må gøre boet op og dele det.