Fem nytårsforsæt til Folkekirken 2011

Af biskop Steen Skovsgaard, Lolland-Falsters Stift

Jim Collins bog: ”Good to Great” rummer en spændende undersøgelse af amerikanske virksomheder og fremhæver fem ting, som er afgørende for, hvorfor nogle virksomheder tager springet fra god til fantastisk. Disse fem forhold vil jeg her omsætte til mine fem nytårsforsætter for Folkekirken.

1. ”Først hvem... så hvad.” Mennesker er enhver virksomheds vigtigste ressource. For Folkekirkens vedkommende skal der være en langt større professionalisme omkring personaleforhold, -udvikling og -pleje. Herunder også en større fleksibilitet og mulighed for at omplacere, omdefinere, udvikle, rokere og i sidste ende at afskedige ansatte. Der er virkelig menigheder, som lider under, at de ikke har ansat de rigtige mennesker, og hvor medarbejderen også selv lider under ikke at kunne løfte opgaven tilfredsstillende. 
2. ”Se de brutale kendsgerninger i øjnene”. Det betyder, at vi skal være åbne og opmærksomme overfor de ømme punkter i Folkekirken. Vi skal ikke lukke øjnene for ubehagelige kendsgerninger eller tro, at problemerne forsvinder, hvis vi fortier dem. De skal frem i lyset. Faldende dåbstal, messefald, svigtende kirkegang, personaleproblemer o.a. – alt det må vi ikke dække over eller forsøge at skjule. Det er kun ved at se det i øjnene at forandringen kan ske. Som een har udtrykt det: ”Hvor smertepunktet er, dér er vækstpunktet”.
3. ”Pindsvinekonceptet”.  Et pindsvin prøver ikke på at efterligne andre dyr. Det går bare og roder i jorden og gør det, som det er god til. Det løber heller ikke væk, hvis ræven kommer. Det ruller sig sammen, og når ræven er væk, roder det stille og roligt videre. Sådan skal Folkekirken også gøre dét, den er bedst til. Den skal ikke ligne alle andre kirker eller virksomheder eller forsøge at indrette sig efter moderetninger eller folkestemninger. Den skal stå fast på det, som er dens særlige opgave, mission og mulighed, og være til stede, dér hvor den nu er placeret.
4. ”En kultur med disciplin.” Folkekirken er en ualmindelig fri og som oftest meget kreativ arbejdsplads. Den enkelte medarbejder har en arbejdsdisciplin og stolthed ved sit arbejde, og gør (ofte!) hvad han eller hun kan og skal. Vi skal værne om og udvikle denne trofasthed, arbejdsglæde og -disciplin. Og frem for alt skal vi, som det lyder i bispevielsesritualet, bede om ”trofaste og fromme forkyndere.” Det er måske den vigtigste forudsætning for kirkens liv og vækst.
5. ”Teknologiske acceleratorer.” Teknologien må aldrig være et mål i sig selv, men vi skal være åbne overfor at bruge den, hvor og når vi kan. Det betyder for Folkekirken, at vi skal gøre brug af alle de forskellige muligheder, som moderne kommunikationsformer tilbyder. Der er ikke noget, som er for ”smart” eller for ”fremmed” for kirken. Der skal være en målrettet indsats og undervisning i brugen af disse medier for alle kirkelige medarbejdere, så Folkekirken kan være til stede overalt på nettet og på endnu flere medieplatforme end nu.

Og hvad kræves der så i flg. ”Good to Great” af den rigtige leder til at lede en sådan virksomhed? Først og fremmest ydmyghed. Præsident Harry S. Truman har udtalt: ”Man kan udrette hvad som helst her i livet, forudsat at man ikke bekymrer sig om, hvem der får æren for det”. Forandringer og resultater kommer sjældent ovenfra, men sker i den dynamik, som hersker mellem de ansatte. Det er også herfra, at fornyelsen i Folkekirken skal komme. Ledernes opgave er at lytte til og være katalysator for den proces og støtte og opmuntre til dette samarbejde.

Godt nytår!

Klummen er også bragt på Kristendom.dk