X-factor i bønslivet?

Af biskop Steen Skovsgaard, Lolland-Falsters Stift

”Himlen i mine fodsåler”, hedder en ny bønnebog, som man kunne læse om forleden i Jyllandsposten. Her kunne man bl.a. læse denne bøn: ”Herre jeg springer alle åndrighederne over og hele den vamle tone. Giv mig, hvad jeg har brug for nu, eller jeg bliver skidesur.” 

Denne bog ønsker angiveligt at give bønnens sprog tilbage til det moderne menneske, ja, at bidrage til at gøre bønnen mere inderlig, naturlig og ægte. Er det virkelig en sådan bøn, som det moderne menneske har brug for? Og er naturlighed, ægthed og inderlighed det eneste, der duer i bønslivet? Er der ikke ved at gå X-factor i bønslivet? Hvad med de bønner, som ikke har X-factor? Hører Gud ikke dem? Er bøn ikke længere noget, der skal læres?

Jeg er bange for, at en sådan og lignende bønner ikke giver bønnens sprog tilbage til moderne mennesker eller for den sags skyld lærer nogen at bede. Bønnerne kan måske sige og lære os noget om os selv, men næppe om Gud.

Heldigvis vidste disciplene, at bøn var noget, der skulle læres. Og Jesus lærte dem Fadervor. Den bøn er der i høj grad grund til at bede. Ikke mindst bønnen: Ske din vilje!