Nyheder
Nyheder

Derfor er Grundlovsdag en fest i kirken

Når Danmark den 5. Juni dækker det nationale kaffebord for at fejre Grundloven med taler, koncerter, sang og foredrag, indbyder kirken også til fest. Men hvorfor er Grundlovsdag en festdag i folkekirken? Få svaret her.

Med Grundloven af 1849 blev den enevældige konges kirke, statskirken, afskaffet og erstattet af Folkekirken. Her ses den originale Grundlov i Landstingssalen på Christiansborg. Foto: Nils Meilvang/Scanpix.

Astrid Højbjerg

Den 5. juni inviterer kirker landet over til grundlovsfest med korkoncerter, gudstjenester, sang, foredrag og taler fra præster, politikere, forfattere og foredragsholdere. 

Og selvom Grundlovsdag ikke er en helligdag, er det helt naturligt, at kirken indbyder til fest denne dag. Både fordi borgernes grundlovssikrede rettigheder er vigtige at markere for folkekirken, men også fordi Grundlovsdag er folkekirkens fødselsdag.

Med Grundloven af 1849 blev den enevældige konges kirke, statskirken, nemlig afskaffet og erstattet af Folkekirken. Det fortæller Anders Holm, lektor i Praktisk Teologi ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

- Folkekirken blev indført med Grundloven, og det var første gang ordet blev brugt i en officiel juridisk bindende tekst, fortæller han.

Religionsfrihed fik betydning for kirken

Med Grundloven blev blandt andet ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og religionsfriheden sikret, og især religionsfriheden fik ifølge Anders Holm stor betydning for kirken.

- Religionsfrihed eller muligheden for at træde ud af kirken udgjorde en af de største forskelle på kirken før og efter vedtagelsen af Grundloven. Før 1849 var der, i hvert fald principielt, en tæt sammenhæng mellem borgerrettigheder og medlemskab af kirken, siger Anders Holm. 

- Trådte man ud, mistede man sine borgerrettigheder. Dog havde der længe af hensyn til handel og industri været få steder, hvor nogle få andre trossamfund havde haft muligheder for at forsamle sig, men det var kontrolleret, og mission af anden religion end den officielle lutherske var på det strengeste forbudt, forklarer han.

SE OGSÅ: Grundlovens bestemmelser om folkekirken og religionsforhold

Friheden havde grænser

Men selv om religionsfriheden blev indført med Grundloven, var der alligevel grænser for friheden internt i kirken dengang i 1849.

- Der kom dog ikke religionsfrihed internt i kirken, som eksempelvis Grundtvig på sin vis ønskede. I 1855 blev der dog indført mulighed for at løse sognebånd, altså søge tilknytning til en præst i en anden kirke end sin lokale. I 1868 kom muligheden for at stifte valgmenigheder, hvor man også kunne få det lidt friere uden helt at træde ud af kirken, fortæller lektor Anders Holm. 

Hvis du har lyst til at fejre Grundlovsdag i kirken, så klik her og se, om en kirke nær dig inviterer til Grundlovsfest.