Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Det betyder afskaffelsen af blasfemiparagraffen

Afskaffelsen af blasfemiparagraffen kan ifølge to eksperter i kirke- og religionsret være med til at vise, at folkekirken er åben for kritik. En mener, paragraffen havde symbolsk betydning, mens en anden ser det som positivt, at den er afskaffet.

Blasfemiparagraffen blev afskaffet fredag den 2. juni. Men afskaffelsen har ingen betydning for folkekirken, da debatten allerede er åben og fri, mener to eksperter i kirke- og religionsret.

Marianne Luna Røndal

Siden 1683 har blasfemiparagraffen som en del af den danske straffelovgivning gjort det ulovligt at håne først Gud, siden trosretninger. I fredags blev paragraffen afskaffet, da alle folketingets partier undtagen Socialdemokratiet stemte for lovforslaget, der var fremsat af Enhedslisten.

Men hvad betyder afskaffelsen af blasfemiparagraffen – for folkekirken og generelt?

Afskaffelse har ingen betydning for folkekirken

Ifølge professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet, Svend Andersen, har afskaffelsen af blasfemiparagraffen ingen betydning for folkekirken. Han henviser til, at sidste gang, blasfemiparagraffen har ført til en dom, var i 1946. Her havde et dansk par døbt en dukke til et karneval, mens de var iført præstekjoler. De blev dømt med seks dagbøder af 10 kroner for hver.

- Diskussionen i folkekirken er så fri og bramfri, at jeg ikke kan forestille mig en situation, hvor blasfemiparagraffen er relevant at bruge, siger Svend Andersen.

Det er professor i jura ved Københavns Universitet, Ditlev Tamm, enig i:

- Jeg synes, det er en styrkelse af folkekirken, at blasfemiparagraffen er afskaffet. Jeg er selv religiøs og mener ikke, at man som religiøs har krav på nogen særlig beskyttelse.

Ifølge Ditlev Tamm skal blasfemiparagraffen ikke skal ses fra et religiøst eller kirkeligt perspektiv.

- Blasfemiparagraffen er ikke en beskyttelse af religion, men en beskyttelse af den offentlige fred, fordi den kan dæmpe uro i offentligheden, siger han.

Kan være problem for minoritetsreligioner

Ditlev Tamm anser ikke afskaffelsen som et problem for minoritetsreligioner.

Det gør Svend Andersen til gengæld.

- Når paragraffen så sjældent blev brugt, hvorfor er det så vigtigt at få den afskaffet? Man kan spørge, om der ligger andre motiver bag. Man kan ane en vis religionsfjendtlighed i debatten. Det er særligt muslimer, der bliver udsat for mistanke og bevågenhed, og det kan være en del af årsagen til at afskaffe paragraffen, siger Svend Andersen.

Symbolsk betydning eller ej

Selvom blasfemiparagraffen ikke havde en praktisk betydning, mener Svend Andersen, at den havde en symbolsk betydning.

- Der er lovbestemmelser, der primært udtrykker, hvilken slags samfund vi er. Vi har loven, der afskaffede revselsretten, men den har vi aldrig brugt i praksis. Det er en bestemmelse, der har en symbolsk betydning, fordi den viser, at samfundet ikke mener, at børn skal udsættes for vold. Noget lignende gælder blasfemiparagraffen, siger Svend Andersen.

Ditlev Tamm mener omvendt ikke, at blasfemiparagraffen har nogen symbolsk betydning, i hvert fald ikke længere. 

- Det er muligt, at den har holdt en eller anden form for krænkelse væk, men blasfemiparagraffen har ingen funktion i dag, hvor der er så meget fokus på ytringsfriheden. Grundlæggende mener jeg ikke, man skal demonstrere ved at brænde Bibelen eller Koranen af, men det er ikke straffelovens og retssystemets opgave at straffe en adfærd, som mange af os ikke billiger. Der skal være en konkret grund til at belægge en sådan adfærd med straf, og den er tiden løbet fra i et moderne sekulært samfund, siger Ditlev Tamm.

FAKTA: De seneste blasfemisager

Blasfemiparagraffen har ført til domme to gange:

I 1938 dømtes en gruppe nazister for at have omdelt løbesedler, der beskyldte jøder for overgreb på ikke-jødiske piger. Straffen er hæfte, altså fængselsstraffe, på mellem 20 og 80 dage.

I 1946 blev et dansk par idømt en bøde, efter at de havde døbt en dukke til et karneval, mens de var iført præstekjoler. Straffen er seks dagbøder a 10 kroner for hver.


Sager uden dom:

1971: To ansvarshavende programchefer fra Danmarks Radio tiltales for at lade sangerinden Trille synge, at ”Ham Gud, han er eddermame svær at få smidt ud, han fik aldrig selv sat ild på sin cigar, for han ordned’ jo Maria pr. vikar”.

1976: Kunstneren Jens Jørgen Thorsen slipper for tiltale for en film, som viser sexscener med Jesus og Maria Magdalene. Det fører heller ikke til tiltale, da han senere maler Jesus med erigeret lem på en mur.

2003: Kvickly anmeldes for at have solgt sandaler med motiver af Jomfru Maria og Jesus. Der rejses ikke tiltale.

2004: DR anmeldes for at have vist den islamkritiske film ’Submission’ (På dansk: ’Underkastelse’). Der rejses ikke tiltale.

2006: Morgenavisen Jyllands-Postens tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen behandles af Rigsadvokaten, men der rejses ikke tiltale.

2017: En nordjysk mand tiltales for i december 2015 at have offentliggjort en video på Facebook, hvor Koranen brændes af. Sagen begynder i retten i juni.


Kilder: Kristeligt Dagblad og DR