Nyheder
Nyheder

Lutheranere og katolikker skal fokusere på det, der forener

Erklæringen "Fra konflikt til fællesskab – sammen i håbet", som blev underskrevet under reformationsgudstjenesten i Lund, gør fælles nadver for katolikker og lutheranere til mål. Et vigtigt skridt i retning af større forståelse og fællesskab, mener biskop.  

Pave Frans og Munib A. Younan underskriver erklæringen Fra konflikt til fællesskab

Pave Frans og præsident for Det Lutherske Verdensforbund, Munib A. Younan underskriver erklæringen Fra konflikt til fællesskab - sammen i håb.

Bo Nygaard Larsen, Roskilde Stift

Rygtet svirrede fra morgenstunden. Paven var på vej og på Twitter hed det sig, at der denne mandag den 31. oktober 2016 ville ske noget stort i Lund. I forvejen kunne det næsten ikke være større. Klokken 10.50 landede Pave Frans og Alitalia AZ4000 i Malmø Sturup.

Det var det første pavebesøg i Skandinavien siden 1989, hvor Pave Johannes Paul besøgte Danmark og Roskilde Domkirke. Men hvor der dengang var en vis folkekirkelig modstand mod pavebesøget, var kritikken denne gang reduceret til en skjult mumlen.

Det hang blandt andet sammen med mødets betydning: det var første gang, at katolske og lutherske ledere sammen markerede Reformationens indførelse. På den måde var gudstjenesten den sidste oktoberdag den foreløbige kulmination på erklæringen om retfærdiggørelseslæren, som Den katolske Kirke og Det Lutherske Verdensforbund indgik i 1999. Arbejdet om en nærmere forståelse af hinanden fortsatte op gennem årene, og i Lunds historiske domkirke underskrev Pave Frans og Munib A. Younan, der er præsident i Det Lutherske Verdensforbund, så erklæringen Fra konflikt til fællesskab – sammen i håbet. 

Martin Luthers betydning anerkendes

Erklæringen gør det klart, at katolicismen og protestantismen har mere til fælles, end der er modsætninger, og dermed er knuden med 499 års konflikt løsnet op. Det gælder også i spørgsmålet om Martin Luther, der satte Reformationen i gang i 1517. I sin prædiken ved gudstjenesten i Lunds domkirke sagde Pave Frans blandt andet:

- Martin Luthers åndelige erfaringer udfordrer os til at huske på, at vi intet kan gøre uden Gud. Med begrebet ’troen alene’ minder han os om, at Gud altid tager initiativet, før nogen menneskelig reaktion, endda også når han i samme øjeblik søger at vække denne reaktion. Doktrinen om retfærdiggørelsen udtrykker således essensen i den menneskelige eksistens foran Gud, sagde pave Frans.

- Som vi ser Jesus iblandt os, må vi også se hinanden på ny. Vi anerkender, at der er meget mere, der forener end adskiller os. Vi er grene af det samme træ. Vi er forenet i dåben Det er derfor, at vi her er i dag: for at højtideliggøre hvem vi er i Kristus, sagde Martin Junge, der er generalsekretær i Det Lutherske Verdensforbund.

Fælles forståelse af reformationen er vigtig

I Domkirken sad biskop Peter Fischer-Møller, der var blandt de få inviterede danskere.

- Det er virkelig værd at fejre, at katolikker og lutheranere i fællesskab kan takke for reformationen og den betydning, den stadig har for os. Det fælles dokument om retfærdiggørelse af tro fra 1999 var en milepæl, som også blev nævnt ved dagens gudstjeneste. Pave Frans nævnte Luthers kamp for en nådig Gud og understregede, at det er Gud, der kommer os imøde, at det er Gud, der retfærdiggør os, siger Peter Fischer-Møller og fortsætter:

- Det er virkelig glædeligt med en fælles forståelse af Reformationens betydning. Vi taler om fællesskab, og vi holder gudstjeneste sammen. 

Målet er fælles nadver 

Rygtet kom næsten til at tale sandt. Det gik på, at der ved gudstjenesten i Lund ville blive holdt fælles nadver. Den katolske Kirke tillader ikke katolikker at deltage i nadver med protestanter, og netop det manglende nadverfællesskab er det, der mest har adskilt den katolske og den protestantiske kirke.

Men det store skete nu alligevel i Lund. For en del aftalen om fællesskab går ud på at arbejde hen imod en fælles nadver. 

"Mange medlemmer i vores menigheder længes efter at modtage nadveren ved ét bord. Vi anerkender den smerte, der er hos de, der må leve hele livet sammen uden at kunne dele Guds forløsende tilstedeværelse ved alterbordet," hedder det i erklæringen.

De nye toner glæder Peter Fischer-Møller. 

- Det er godt, at vi nu for alvor kan begynde at tale om en fælles nadver. Når vi taler om at være i et fællesskab, er det ærgerligt, ay vi ikke man mødes det største fællesskab af dem alle, nemlig nadveren. Så der er der klart et forbedringspotentiale, siger Peter Fischer-Møller.