Nyheder
Nyheder

Gudstjenesten sendes til eftersyn

Fagudvalg skal de kommende to år arbejde med folkekirkens ritualer. Det kan på længere sigt få betydning for gudstjenestens form.

Nadveren er et af de ritualer, der de kommende to år skal kigges efter i sømmene, når tre fagudvalg skal arbejde med folkekirkens liturgi. 

Dorthe Wolff

Når din lokale kirke ringer ind søndag formiddag, er det altid til en gudstjeneste med samme form som den fra ugen før og som gudstjenesten i nabosognet. Det skyldes, at præster er forpligtede til at følge anvisningerne i folkekirkens ritualbøger, den såkaldte liturgi. Men nu vil landets biskopper se nærmere på, hvordan folkekirkens ritualer er skruet sammen. Biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, forklarer om baggrunden:

- Det er jo helt vildt, hvad der foregår af forskellige, nye tiltag ude i sognene. Og derfor er det vigtigt, at man lokalt får nogle redskaber til, hvordan man arbejder med de ting, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang, fortæller Marianne Christiansen, der gerne ser, at arbejdet med folkekirkens liturgi giver grundlag for en bred drøftelse af ritualerne i folkekirken.

LÆS OGSÅ om folkekirkens liturgier

Nye bønner, salmer og bibeloversættelser

Det er den nuværende ritualbog og gudstjenesteordning fra 1992, der har givet flere muligheder og større frihed til de lokale menigheder samtidigt med, at den giver et fælles præg og gør gudstjenesterne landet over genkendelige.

- Liturgi er jo noget, der løbende ændrer sig og samtidig skal være fælles, for at vi kan hvile i det. Og på grund af de mange nye ting, der sker i folkekirken i øjeblikket, skal vi finde ud af, hvor vi står. Hvor meget skal vi være enige om og hvor meget skal være lokalt bestemt? Vi vil gerne tegne et billede af, hvor vi står henne i folkekirken og på gudstjenestelivets område, forklarer Marianne Christiansen.  

Siden 1992 er der sket meget på det liturgiske område. Nye bønner, salmer og bibeloversættelser er kommet til, og en lang række nye gudstjenesteformer finder sted på lørdage og hverdage. For eksempel findes der både ”spaghettigudstjenester”, dåbsgudstjenester og fyraftensgudstjenester i løbet af ugen, og også på søn- og helligdage kan der være forskellige gudstjenester, som for eksempel friluftsgudstjenester og musikgudstjenester.

Grundlag for fornyelse

Arbejdet skal munde ud i et landsdækkende liturgisk arbejde og en løbende gennemtænkning af kirkernes fornyelse.

- Der er jo mange meninger om liturgi, og derfor bliver det interessant at se på, hvordan vi kan bringe erfaring og holdninger til gudstjenesten sammen. Skal vi have nye liturgier, vejledninger eller kalder det på fælles tiltag, spørger Marianne Christiansen.

- Det er ikke sikkert, at dem, der kun kommer i kirken til jul vil opleve den store forskel. Det vil derimod dem, som dagligt er ansvarlige for gudstjenestelivet og arbejder med det, da de vil få et sprog og en vejledning til deres arbejde, fortæller Marianne Christiansen. Hun forklarer, at der i første omgang er tale om et afklarende arbejde, men at en afsluttende rapport kan lægge op til forslag om ændringer i den fælles liturgi. Derfor kan der på sigt blive tale om ændringer i søndagsgudstjenesten og de kirkelige handlinger, hvis rapporten peger på områder, som det vil være påkrævet at gøre noget ved. 

Om det kommende arbejde

  • Landets biskopper har nedsat tre fagudvalg. Et udvalg skal arbejde med gudstjenesten, et andet med dåb og nadver, og det tredje udvalg med det overordnede spørgsmål om, hvordan der fremover kan arbejdes med liturgi i folkekirken.
  • I hvert udvalg er der 10-12 fagpersoner, udpeget blandt præster og organister samt blandt ansatte på universiteterne og folkekirkens uddannelsesinstitutioner.
  • Udvalget om dåb og nadver skal lave en teologisk, kirkeretligt, liturgisk og samfundsmæssig gennemtænkning af sakramenternes tolkning og betydning i dag.
  • Der er afsat 3,6 mio. kroner til arbejdet, som også omfatter brede folkekirkelige konferencer, der skal afholdes som opfølgning på udvalgenes arbejde.
  • Ud over konferencerne, som tager udgangspunkt i fagudvalgenes arbejde, vil biskopperne i 2017 afholde en konference om salmer. Det sker i lyset af de mange nye salmer og salmemelodier, der skrives og komponeres.
  • De tre udvalgs arbejde skal afleveres til biskopperne i slutningen af 2018 og vil da danne baggrund for en bredere offentlig debat om folkekirkens liturgi nu og i fremtiden.