Nyheder
Nyheder

Kirke- og kulturmedarbejderne udfylder hul i samfundet

I 2016 fejrer kirke- og kulturmedarbejdernes fagforening 25 års jubilæum. En medarbejdergruppe som blandet andet kan det, som staten ikke længere magter, mener formand. 

Besøgstjeneste er én af mange arbejdsopgaver en kirke- og kulturmedarbejder kan stå for. Fotoet er fra filmen midt i artiklen, som kirkekultur.nu har lavet i forbindelse med fagforeningens 25 års jubilæum. 

Dorthe Wolff

Når fagforeningen kirkekultur.nu i år fejrer 25 års jubilæum, er det med en medarbejdergruppe i stabil udvikling. I fagforeningen af kirke- og kulturmedarbejdere glæder formanden, Esther Jensen, sig over en medarbejdergruppe, som i hendes øjne er med til at udfylde et hul i samfundet:

- Vi oplever alle, at staten magter mindre end for bare ti år siden. Men vi KAN det som kirke, og det var jo også oprindeligt kirkens opgave at give den sultne mad og den kolde et tæppe. Det er klart en kerneopgave for vores arbejde at udøve det diakonale, forklarer Esther Jensen. Hun mener, at folkekirkens berettigelse allerbedst begrundes, når kirken tager det diakonale ansvar op og for eksempel arrangerer besøgstjenester landet over.

LÆS MERE om kirke- og kulturmedarbejderen

Godt match med præsten

Kirke- og kulturmedarbejderne arbejder tæt sammen med præsterne, men stillingen har igennem tiden udviklet sig fra at være præstens hjælper, typisk som præstens hustru, der bagte boller til kirkens arrangementer til i dag at spille en mere selvstændig rolle. Derfor skiftede man også i 2014 stillingsbetegnelse fra (sogne)medhjælper til (kirke- og kultur)medarbejder, forklarer Esther Jensen. Hun mener ikke, at kirken mangler dygtige præster, der har solide teologiske kompetencer. Men det er også vigtigt med pædagogiske kompetencer:

- Det er jo ikke nok at vide, hvad der skal forkyndes. Vi skal også vide hvordan, og der er pædagogiske kompetencer rigtig gode for folkekirken. Det er en kæmpe gevinst at have en siddende, som måske er læreruddannet, for man har ikke nødvendigvis tilstrækkelige pædagogiske kompetencer, selv om man har læst teologi i syv år. Derfor er det et rigtig godt match med præstens teologiske viden og kirke- og kulturmedarbejderens pædagogiske evner, forklarer Esther Jensen.

LÆS OGSÅ Skilsmissebørn skal have frirum i kirken

Værdsat medarbejdergruppe

I 2000 var der 160 sognemedhjælperstillinger rundt i landet, og i dag er antallet vokset til cirka 408 kirke- og kulturmedarbejdere.

- Vi oplever både en kvantitativ og kvalitativ stabilitet i medarbejdergruppen. Dels bliver vi flere, fordi der dukker flere nye stillinger op. Men derudover kan jeg også se, at det bliver mere rodfæstet, og at man får ansat en, som har de kompetencer, der skal til, forklarer Esther Jensen. Hun oplever samtidig, at medarbejdergruppen værdsættes:

- Dels er det jo en værdsættelse i sig selv, at antallet af stillinger vokser. Men derudover oplever vi det også fra forældre, børn og hvem, der ellers kommer i kirken, og ofte er det kirke- og kulturmedarbejderen, man møder først, når man kommer i kirken.

Jubilæumsfilm

I en ny jubilæumsfilm præsenterer fagforeningen Kirkekultur.nu en række af de arbejdsopgaver, som medarbejderne udfører. Se filmen nedenfor, som viser korte scener af en folkekirke med masser af liv, mennesker og nærvær.

Om kirke- og kulturmedarbejderne

  • Kirke- og kulturmedarbejdernes arbejde kan spænde vidt lige fra babysalmesang til arbejdet med sorggrupper. Nogle steder kan kirke- og kulturmedarbejderen være ansvarlig for netværk af frivillige, der for eksempel udfører besøgstjeneste for ældre i sognet eller andre former for socialt arbejde. Andre steder kan hovedopgaven være at undervise minikonfirmander og at hjælpe præsten med konfirmandundervisningen. Kirke- og kulturmedarbejderen kan også tage sig af at arrangere lejre eller weekendture, hjælpe til i kirkecaféer, i ungdomsklub eller ved gudstjenester.
  • I 2014 vedtog man på fagforeningens generalforsamling navneændringen fra sognemedhjælper til kirke- og kulturmedarbejder med et stort flertal.
  • Der er i dag ansat i alt cirka 408 kirke- og kulturmedarbejdere (per 09.05.2016). Antallet af kirke- og kulturmedarbejdere er fordelt i de enkelte stifter på følgende måde:
    • Aalborg: 45
    • Fyen: 20
    • Haderslev: 44
    • Helsingør: 54
    • København: 75
    • Lolland-Falster: 2
    • Ribe: 9
    • Roskilde: 45
    • Viborg: 45
    • Aarhus: 69
  • Der findes ikke én samlet uddannelse til kirke- og kulturmedarbejder, men der er nogle uddannelser, som umiddelbart giver de nødvendige kompetencer for at opfylde kravene. Blandt dem er 3K-uddannelsen, der foregår på henholdsvis Diakonhøjskolen i Aarhus og på Diakonistiftelsen i København. 3K står for Kristendom, Kultur og Kommunikation. Derudover kan man blive kirke- og kulturmedarbejder, hvis man har kompetencerne fra en læreruddannelse med linjefag i kristendom.