Nyheder
Nyheder

Skal gudstjenesten fornyes?

Folkekirkens biskopper har nedsat tre arbejdsudvalg, som skal forberede en bred folkelig debat om gudstjenesten.

Deltagerne i de tre fagudvalg er udpeget af biskopperne, med inddragelse af repræsentanter fra blandt andet Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter og de teologiske fakulteter. 

Af Marianne Holst Hyrlov

Hvor meget må præst og menighedsråd selv bestemme over gudstjenestens indhold og form, og hvor meget skal følge et fast, autoriseret ritual?

Det er bare ét af mange spørgsmål, der rejses, når teologer i de kommende to år mødes for at undersøge og drøfte folkekirkens gudstjenesteliv.

Biskopperne har nedsat tre liturgiske fagudvalg, som hver især skal arbejde med et hjørne af gudstjenestelivet ud fra teologiske, kirkelige og folkelige vinkler. De tre udvalg beskæftiger sig med gudstjenesten, dåb og nadver, autorisation og frihed.

Læs om fagudvalgene og deres kommissorier her

Tradition skal fornyes

Fyens Stifts biskop, Tine Lindhardt ser frem til drøftelserne både i udvalgsarbejdet og i de efterfølgende brede folkelige debatter om gudstjenesten og spændingen mellem udvikling og genkendelighed.

- Der er det særlige ved vores søndagsgudstjeneste, at den er den samme uanset hvilken kirke, man går i. Det er – uden sammenligning i øvrigt – ligesom med McDonald. Der er en stor grad af genkendelighed. Det giver tryghed, og derfor skal man tænke sig godt om, hvis man vil ændre den måde, vi holder gudstjeneste på, siger hun.

Omvendt mener biskoppen, at der netop i et år, hvor vi fejrer reformationen, er behov for at drøfte, hvordan reformationen af folkekirken kan fortsætte. Det gælder også måden, vi holder gudstjeneste på.

- Vi skal ikke løbe halsløst efter tiden. Tradition er vigtig. Men også en tradition skal fornyes for fortsat at være levende, siger hun og fortsætter:

- Eksempelvis finder nogen måske i dag, at den ”store” højmesseliturgi ikke passer til en lille menighed med få deltagere, og ønsker sig derfor en ”lille gudstjeneste” formet på dens egne præmisser, ligesom der mange steder er kommet en mangfoldighed af hverdagsgudstjenester og gudstjenester, der har et andet præg end søndagsgudstjenesten. Det hilser jeg meget velkomment, men det rejser også spørgsmål om bl.a. genkendelighed.

Læs biskoppernes kronik om arbejdet, som blev bragt i Kristeligt Dagblad den 27. marts 2017 

Folkelig debat om gudstjenesten 

Biskoppen peger også på, at antallet af lørdagsdåb er stigende. Det åbner for en drøftelse af, om der skal udarbejdes et særligt vejledende ritual for gudstjenester, hvor dåben ikke foregår i forbindelse med højmessen.  

Arbejdet i de tre liturgiudvalg begyndte i november 2016 og afsluttes i slutningen 2018. Udvalgene udarbejder hver sin rapport, som skal danne baggrund for en bred kirkelig og folkelig debat af gudstjeneste, dåb og nadver – og herunder om der er behov for ændringer. 

Følg arbejdet med fornyelse af gudstjenesten her