Folkekirken.dk - Seneste nyt

Feltpræster - nu med kontor

Wed, 22 Feb 2012 13:12:00 +0100

Feltpræster arbejder ikke kun med kugler flyvende om ørerne i verdens brændpunkter. De er også vigtige samtalepartnere for hjemvendte soldater og for deres familier.

Derfor har hærprovst Thomas Beck taget initiativ til at finde 8 faste kontorer på landets kaserner, så soldater og deres pårørende fremover hver uge kan finde feltpræsten på samme tid og sted.

Dét skal gøre det nemmere for soldater og deres pårørende at komme i kontakt med feltpræsterne, hvis de har brug for støtte.

Nem vej til fortrolig samtale og hjælp Ifølge hærprovst Thomas Beck er feltpræsten for mange udsendte soldater en fortrolig samtalepartner, der også er brug for, når krigen er slut og hverdagen kalder.

- Nogle hjemvendte soldater har det skidt, men føler sig ikke syge. Vi kan opleve, at det er nemmere for dem og deres pårørende at gå til en præst end for eksempel en psykolog, fortæller hærprovst Thommas Bæk.

Derfor mener han, at det er vigtigt, at feltpræsterne er synlige og til at få fat på, så de ikke svigter nogen, der har brug for hjælp.

For ofte er samtalen med præsten første skridt til at soldaten eller de pårørende får yderligere hjælp.

-VI tilbyder sjælesorg og stiller os til rådighed for samtale, men vi henviser også til det nye Veterancenter, hvis vi vurderer, at det ikke er nok at tale med os præster. De har både psykologer og socialrådgivere, der står klar til at hjælpe, fortæller hærprovst Thomas Beck.

Alle regimenter skal med Hos Livgarden og Fredericia kaserne har feltpræsterne allerede fast kontor og træffetid, men det har langt fra været tilfældet andre steder i landet. Men det bliver der lavet om på nu.

- Forsvaret er i fuld gang med at finde lokaler til os på kasernerne. Og til sommer forventer vi at have alle regimenter med. Så det er rigtig positivt, lyder det fra hærprovst Thomas Beck. Fra sommer 2012 vil feltpræsterne have fast kontor og træffetid i alle forsvarets regimenter fordelt på 8 kasserne i hele landet. -- Læs mere om feltpræstens arbejder her

Kirkeminister: Det er ugens største overfortolkning

Mon, 30 Jan 2012 16:16:00 +0100

I mandagens udgave af Ekstra Bladet retter Venstre og Dansk Folkeparti en skarp kritik mod regeringen efter meldingen om, at syv af regeringens i alt 23 ministre ikke er medlem af folkekirken.
I avisen kritiserer Venstres Søren Pind regeringen for ikke at have begreb om, hvad Danmark er, imens Dansk Folkepartis Søren Espersen mener, at ministrenes manglende medlemskab af folkekirken er et udtryk for, at regeringen er i gang med at splitte kirken ad.

Det får nu kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen til at kalde Venstres og Dansk Folkepartis kritik for en voldsom overfortolkning.
- Det er ugens allerstørste overfortolkning, også selv om det et kun er mandag. Folkekirken er stærk og velforankret i den danske befolkning, så jeg tror ikke, det har betydning, siger Manu Sareen til folkekirken.dk

- Jeg synes, man blander tingene unødigt sammen. Søren Pind siger, at man ikke forstår Danmark, hvis man ikke er medlem af folkekirken. Men at have en forståelse for sine omgivelser forudsætter altså ikke et medlemskab af folkekirken. Holder tro og politik adskilt

I modsætning til Venstre og Dansk Folkeparti mener Manu Sareen ikke, at det får indflydelse på regeringens politik, at godt 30 procent af ministrene i regeringen ikke er medlem af folkekirken.
- Et medlemskab af folkekirken er en privatsag. Det er det samme for en minister, som det er for en politibetjent, en lærer eller en pædagog - de arbejder alle ud fra en faglighed, og ikke fra en religiøsitet. Det er jeg helt overbevist om, siger Manu Sareen.
Heller ikke Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, ser et problem i ministrenes manglende medlemskab.

- Jeg har svært ved at opfatte som et problem. Jeg tror, man skal være forsigtig med at sætte lighedstegn mellem ikke at være medlem af folkekirken og at ønske, den ikke eksisterede. Det er i hvert fald ikke den holdning, jeg oplever, når jeg taler med mennesker, der af den ene eller den anden grund ikke er medlemmer, siger han. Læs også: Ministre uden for folkekirken ingen nyhed

Kirkestof er sprængstof

Mon, 23 Jan 2012 15:27:00 +0100

Konstruktiv konflikt Kirkernes Mediedag satte blandt andet fokus på, at det er ikke nødvendigvis er dårligt, at kirken kommer i medierne når der er konflikt I luften. Tværtimod.

-Mange vil gerne undgå konflikter, men konflikter er ikke altid negative. De giver ofte mulighed for at diskutere vigtige emner, som berører os alle, udtalte Kurt Strand.

Web-tv:
Hør Kurt Strand uddybe, hvorfor konflikter kan gavne kirken
Uro med fordel Ifølge Kurt Strand kan det dermed være en fordel, at der ikke er ro omkring kirken. For hvor der er uenighed og konflikt, er der også nogen, som har noget på spil. Og dér bliver kirkestoffet interessant – også for de danskere, som ikke sidder på kirkebænken søndag formiddag. - Debatten om feltpræsters rolle er et eksempel på en konstruktiv konflikt. Den rejser spørgsmål, som både er vigtige og interessante, og debatten gør danskerne klogere, lød vurderingen fra Kurt Strand. Væk med konfliktsky kirke Også Biskop over Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt, bakkede Kurt Strand op i, at kirken ikke skal være bange for konflikter i medierne. -Der ér for megen konfliktskyhed I folkekirken. Vi skal turde gå ind I konflikter og kvalificere debatten, lød opfordringen fra biskoppen, der var opponent på oplæggene fra både Kurt Strand og Stig Hjarvard. Cirka 100 mennesker var lørdag d. 21 januar 2012 samlet på Trinity i Fredericia til Kirkenes Mediedag, hvor prominente mediefolk som Kurt Strand, Stig Hjarvad og Mette Bock var indkaldt som hovedtalere. Dagens formål var at styrke kirkens kommunikation i medierne. Web-tv: Kurt Strand: Konflikter kan gavne kirken Mette Bock: journalister ved for lidt om kirken Se video med deltagere fra dette års mediedag. Hør hvorfor de var med og hvad de fik ud af det. Kirkernes Mediedag er arrangeret af Kirkeligt Medieakademi og Danmarks Kirkelige Mediecenter i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og folkekirken.dk. Læs mere her.

Medierne følger ikke med tiden

Tue, 03 Jan 2012 13:42:00 +0100

Folketingsmedlem og kirkeordfører for Liberal Alliance, Mette Bock har solid erfaring med medierne fra sin tid som journalist på Jyllands Posten og direktør i DR.

Nu vil hun selv være med til at klæde kirken på til mødet med medierne. På den årlige Kirkernes Mediedag den 21. januar, kan kirkens ansatte og menighedsrådsmedlemmer høre hende tale om Kirkens plads i medierne. Udfordringen for kirken er stor, siger hun: Utidssvarende dækning af kirkestof
- Kirken har altid været stedmoderligt behandlet i pressen. Enten har kirkestoffet været henvist til særlige sider, som kun de i forvejen interesserede læste, eller også har der næsten udelukkende været fokuseret på historier om skandaler eller andet røre i andedammen. Det kan undre, da trosspørgsmål til alle tider har fyldt meget i menneskers liv - også her i 2012, siger Mette Bock, der efterlyser en langt mere tidssvarende og indsigtsfuld mediedækning af kirkestoffet.
Kirkernes Mediedag, som sidste år samlede 130 deltagere, afholdes den 21. januar med workshops og foredrag. Foruden Mette Bock kan deltagerne møde journalist Kurt Strand, medieforsker Stig Hjarvard og biskop Niels Henrik Arendt.

Kirkernes Mediedag, som skal give præster, ansatte og menighedsrådsmedlemmer inspiration og viden om kommunikation, arrangeres af Danmarks Kirkelige Mediecenter og Kirkeligt Medieakademi i samarbejde med landsforeningen af Menighedsråd og folkekirken.dk. Web-tv: Mette Bock kritiserer journalister for at vide for lidt om kirken Læs mere om program og tilmelding på Mediedag.dk

Folkekirken skal tættere på danskerne

Wed, 28 Dec 2011 11:12:00 +0100

Det er nytår og dermed tid til at reflektere over det forgangne år, men også til at sætte sig mål for det nye. Derfor har Folkekirken.dk bedt en række danske kirke- og mediefolk give deres bud på, hvordan folkekirkens nytårsforsæt for 2012 skal lyde. Og dommen fra panelet er klar: Folkekirken skal rykke tættere på danskerne i det nye år.

- Kirken skal tættere på den almindelige dansker. Folkekirkens sprog, indretning og forhold skal kunne forstås af det moderne menneske, så kirkefremmedhed minimeres, lyder nytårsforsættet fra Flemming Damgaard Larsen, kirkeordfører i Venstre.

Talerør for fattige danskere

For Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet, er det især de fattige i samfundet, kirken skal tættere på i det nye år.

- Folkekirken bør i endnu højere grad påtage sig opgaven som de fattige danskeres hjælpere og talerør. Det er der brug for, og kirken har medmenneskeligheden og overskuddet til det, lyder hans bud. Synger for højt For Christine Feldthaus, livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver i sit eget firma, Feldthaus og Mand, er det især under salmesangen, kirken skal nærme sig danskere. Hun opfordrer præster og kirkesangere til at droppe de høje toner og synge så alle kan være med. - Ofte må jeg give op, fordi salmerne afvikles i så høj en toneart, at jeg lyder som en anskudt gås! Rigtigt ærgerligt, for få ting er så dejligt som at synge med af hjertens lyst.

Klik her og læs resten af budene fra Poul Madsen, Christine Feldthaus, Flemming Damgaard Larsen, kommunikationschef i KirkeWeb Peter Fischer-Nielsen og Christian S. Lausten, medstifter af konsulenthuset Seismonaut.

Frivillig-boom i landets kirker

Thu, 22 Dec 2011 10:56:00 +0100

Vi har ikke glemt julens budskab om næstekærlighed og barmhjertig. Det mærker landets kirker og varmestuer tydeligt i julen. Folkekirken.dk har talt med flere kirker og væresteder, som holder åbne juleaftner, og tendensen er klar: De frivillige står nærmest i kø for at hjælpe i julen. Hos Kirkens Korshærs varmestue i Viborg har Ole Bertram måttet afvise 20 borgere, som ønskede at arbejde frivilligt, når værestedet holder åbent juleaften. Varmestuen har ca. 40 brugere dagligt, og Ole Bertram har derfor langt fra arbejde nok til de mange velmenende frivillige. - Det er ærgerligt for dem, der gerne vil være frivillige, men det er fantastisk, at så mange vil hjælpe til, uden at få mere end en kop kaffe i betaling. De frivillige trækker et kæmpe stort læs, siger Ole Bertram. Lettere at være frivillig
Hos Sct. Johannes Kirke i Århus har sognemedhjælper Elin Hedegaard heller ikke haft vært ved at finde frivillige til kirkens åbne juleaften, som afholdes i sognegården. - Tidligere var det mest folk, som kom meget i kirken eller sad i menighedsrådet, som meldte sig, men der er kommet flere til, som ikke har den store tilknytning til kirken i forvejen, siger hun. - Nogle er enlige eller fraskilte, og børnene skal måske fejre jul hos svigerfamilien. De vil hellere være frivillige end at sidde derhjemme alene. Og for nogle er det måske lettere at være frivillig hjælper end at være deltager. En ny tendens Julens frivillig-boom er ikke ukendt for Lars Skov Henriksen, professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Han mener, at vi vil se mere af netop denne type frivilligt arbejde i fremtiden. - Forskningsmæssigt ved vi ikke meget om det, men jeg tror, at vi vil se mere af det episodiske, frivillige arbejde, hvor man yder en indsats over en kort periode og derefter trækker sig. I dag er det svært for os at finde tid til at binde os til det langtidsforpligtende frivillige arbejde, siger han.

Ny bibel-app med moderne signalværdi

Thu, 15 Dec 2011 09:02:00 +0100

Applikationen gør det muligt, at tage Bibelen med i lommen på sin iPhone eller ipad, og indlæse og søge i flere bibler på samme tid. Den nye app hedder Pomegranate (granatæble) og er udviklet af 2Krogh i Aarhus. Nye vaner - nyt behov
Bibelselskabet har udviklet den nye app, fordi danskernes læsevaner har ændret sig. I dag læser flere online og interesserer sig for digital kommunikation og sociale medier.

”Bibelen er verdens vigtigste bog og også relevant i en digital tid. Den skal selvfølgelig være tilgængelig i nye former, når medierne og læsevanerne udvikler sig. Det er vores opgave,” udtaler generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard.

Moderne signalværdi
Spørger man livstilsekspert Christine Feldthaus, har Bibelselskabet ramt plet i forhold til applikationens signalværdi i en digital tidsalder.

”En mobil-app signalerer "modernitet". At man er på omgangshøjde med udviklingen. At man følger med og lever et liv, hvor man gør brug af at moderne teknologi! Gadgets og it er i høj grad med til at signalere, hvem man er. App´en viser, at man ikke behøver at være fra det forrige århundrede, selvom man har lyst til at læse eller finde oplysninger i biblen” lyder vurderingen fra Christine Feldthaus.

Hvem bruger bibel-app?
Det er ingen hemmelighed, at app´en i udgangspunktet vil blive mest brugt af de danskere, som i forvejen har en god gammeldags trykt bibel.

”Bibel-app'en har primært appel til mennesker, som tror - eller som har en særlig interesse for biblen - f.eks. i forbindelse med arbejde eller studier. Den hardcore sekulære dansker får nok ikke lige downloadet denne app. Men det er jo et smart værktøj for de mennesker som har brug for at have biblen lige ved hånden”, udtaler livstilsekspert Christine Feldthaus.

Bibelselskabets generalsekretær Morten Thomsen Højsgaard er delvis enig. For ifølge ham har app´en også potentiale til at nå en bredere målgruppe.

”Når for eksempel præster begynder at bruge app´en og den er blevet brugt som gave til konfirmation i nogle år, så vil bibelen i denne form nå ud til en større læserskare,” lyder det fra generalsekretæren.

Artiklen er skrevet af Anne Dorte Nørby Læs mere om bibelapplikationen her Læs anmeldelse af Pomegranate her

Klar info om kirkeskat er en gevinst for folkekirken

Wed, 14 Dec 2011 11:02:00 +0100

I Dagbladet Politiken og i metroXpress bragte Ateistisk Selskab for nyligt en annonce, som opfordrede danskerne til at melde sig ud af folkekirken.
Budskabet var: Drop kirkeskatten og spar penge!

Men selv om mange i disse krisetider gør meget for at spare penge, spår lektor i kirkehistorie Liselotte Malmgart ikke en stor medlemsflugt fra folkekirken.

- Jeg tror ikke annoncen har stor effekt. I Danmark kan folk se på selvangivelsen, hvor meget de betaler til kirken hvert år. Nogle melder sig måske ud når pengene bliver små, fordi de konkret kan se, hvad de kan spare. Men den overvejelse tror jeg ikke folk behøver ateisternes hjælp til at foretage, udtaler Liselotte Malmgart.

Svensk forbillede
Men selv om folkekirken ifølge Liselotte Malmgart ikke er specielt truet af ateisternes kampagne, kan folkekirken sagtens blive bedre til at kommunikere og for eksempel lære noget af sine svenske naboer. For de fortæller klart, hvad kirkeskatten går til og hvorfor den har brug sine medlemmer.

Dét oplevede Liselotte Malmgart en gang, hun var på besøg i domkirken i Uppsala. Her fik hun en pjece med titlen: Hvorfor skal jeg være medlem af Svenska Kyrkan?

- Pjecen gav eksempler på hvad medlemmerne kan give og få igen ved at være medlem af kirken. Det synes jeg, at folkekirken kunne lære noget af. Især fordi det understreges i pjecen, at kirken HAR BRUG FOR sine medlemmer. I Danmark tror jeg ikke, at folk oplever, at den danske folkekirke har brug for dem. Men for de fleste af os er det jo en drivkraft, at vi kan bidrage med noget,” lyder opfordringen fra lektor i kirkehistorie Liselotte Malmgart.

Ny information på folkekirken.dk
Redaktør på folkekirken.dk Ellen Aagard Petersen er heller ikke nervøs for ateisternes kampagne.

Men hun har forståelse for, at det kan være svært for danskerne at gennemskue, hvad der er op og ned omkring kirkeskat og medlemskab i folkekirken.

Derfor har hun taget initiativ til en ny info-side på folkekirken.dk.

- Det skal være let at gennemskue, hvad man får ud af sit medlemskab i folkekirken og man skal vide hvad man bidrager til. Mange ved for eksempel ikke, at de via kirkeskatten bidrager til at kirken kan udføre socialt arbejde og sikre et aktivt kulturliv i lokalområdet. Men nu kan man få et overblik på den nye info-side,” udtaler redaktøren.

Du kan se den nye info-side om kirkeskatten her.

Gudstjenestekalender får kirker til tasterne

Thu, 08 Dec 2011 09:02:00 +0100

En landsdækkende kirkekalender skal give præster og ansatte mere tid til det, de er bedst til: At holde gudstjenester og arrangementer i den lokale kirke.

Udsigten til at spare tid på annoncering har fået knap 1100 sogne til tasterne de seneste uger. Det er planen, at alle kirker i løbet af kort tid bruger kalenderen, så ingen skal lede forgæves efter oplysninger i deres kirke.

Når et sogn har opdateret kalenderen med sine oplysninger, bliver de vist på folkekirken.dk og de kan blive vist på kirkens egen hjemmeside og på stiftets og provstiets hjemmesider. Samtidig kan aviser og andre medier abonnere på sognets kalender og den kan printes til tryk i kirkebladet. Inden længe vil informationerne også gå direkte til Kultunaut.

Hjælp din næste i kirke
Kirkekalenderen er dog først og fremmest udviklet, for at gøre kirkernes mange tilbud om gudstjenester og arrangementer mere synlige for danskerne. De har vænnet sig til at finde den slags informationer på nettet og jo flere steder, oplysningerne er tilgængelige, des større er chancen for, at man finder dem. Søger man gudstjenester på folkekirken.dk, vil man samtidig få oplysning om kirkens præster og arrangementer og et link til kirkens egen hjemmeside. En service, som redaktør Ellen Aagaard Petersen er tilfreds med:

- Vi har længe kunnet se, at besøgende på folkekirken.dk ledte efter information om gudstjenester i lokale kirker. Jeg er også blevet ringet op søndag morgen med spørgsmål om gudstjenestetid i kirker rundt i landet. Nu kan folkekirkens fælles hjemmeside pege direkte hen på det lokale kirkeliv og det er jo her, vi gerne vil tage imod folk.

Sogn.dk+
Bag den nye kirkekalender står It-Kontoret, som administrer portalen sogn.dk med fakta og kontaktoplysninger. Kirkekalenderen er en teknisk videreudvikling af sogn.dk, som snart følges op med flere services, bl.a. mulighed for at søge præster og kirker på folkekirken.dk og andre kirkelige hjemmesider.

Find gudstjenester og arrangementer

Ny andagt fra DR og folkekirken

Wed, 07 Dec 2011 11:47:00 +0100

Håbet er som et anker for sjælen. Så kort kan Dagens ord fra Bibelen lyde og præstens prædiken varer kun et minut, når man får den i det nye andagtstilbud fra folkekirken på DR.

Det skal nemlig gå hurtigt og være let at kommet til, hvis unge og voksne helt op i 50 års alderen skal have glæde af det.

Derfor kommer det nyeste DR-tilbud om trosstof fra folkekirken på mobiltelefon og internettet. Her kan man få det daglige kristne input, hvor og når man ønsker det.

Nye medievaner udfordrer
Det lever op til danskernes nye medievaner, som i løbet af kort tid har gjort det helt selvfølgeligt, at man selv vælger, hvor og hvornår man tager en pause med musik, nyheder, facebook eller måske en andagt. Med mobilen og den bærbare pc ved hånden er man ikke afhængig af tv- og radioprogrammer.

Lyttertallene til DRs traditionelle trosstof tyder på, at traditionelle transmissioner fra folkekirken også påvirkes af de nye medievaner. Gennem mange år har lyttertallet til Morgenandagten været faldende, mens alderen hos lytterne er steget, så 80 % nu er over 60 år.

En udvikling, som har gjort det svært at overbevise DRs ledelse om, at netop Morgenandagten skulle flyttes over på P1, da resten af P2s programmer i dagtimerne rykkede fra fm-båndet til DAB-radio. Digital velsignelse
Dagens ord opdateres dagligt med et nyt bibelvers og et minuts tale fra en præst på video og en salme. Videoen kan afspilles på dr.dk og folkekirken.dk og på mobiltelefonen, som de unge altid har i lommen.

Med Dagens ord på mobilen kan man også skrive en bøn eller læse andre brugeres bønner, ligesom man kan høre velsignelsen og sende den videre til en ven. DR og folkekirken.dk står bag Dagens ord og Bibelselskabet stiller det daglige ord fra Bibelen til rådighed. Salmerne er indsunget af udvalgte kor i Folkekirkens Ungdomskor og velsignelsen er indtalt af Peter Skov-Jakobsen biskop over Københavns Stift.

Bønner, som bliver skrevet af brugerne, gennemses af folkekirken.dk, som har ansvar for indholdet på Dagens ord og udvælger bibelordene og præsterne, som giver deres ord med på vejen. Se Dagens ord på folkekirken.dk
eller på DRs hjemmeside
Hent Dagens ord som app til smartphone på Android Market
Kommer snart som app til iPhone Snart vil alle kunne embedde Dagens ord på deres egne hjemmesider.