„Undskyld, vi roder, undskyld, vi ikke roder mere, undskyld, at vi sagde det og det i går, undskyld så meget, undskyld, at vi overhovedet er her, det skal aldrig ske igen.

I disse tider står undskyldninger i en ulidelig kø, for der går næsten ikke en dag, hvor en kendis bliver tvunget til at krænge sin sjæl og tidligere meritter ud, mens de snurrende kameraer holder det vakte folk vågen. I februar måtte golfspilleren Tiger Woods gå bodsgangen ved at beklage sine mange sidespring. Forløbet var en farce, som selv de danske medier hoppede på ved at gøre hans utroskab til en tophistorie i flere dage.

Reelt set er det her, undskyldningen kunne være på sin plads. Hvad Tiger Woods og andre kendte ansigter gør i og uden for sengen kan aldrig være vores sag. Vi turde være bedøvede ligeglade, men medierne lugter blod og nærmest tæller ned til den undskyldning, de ved deres totalitære magt har fremprovokeret.

Undskyld mig, men med den tilgang til begrebet, bliver det udvandet. En undskyldning skal komme fra hjertet, og hvis Tiger Woods vitterlig mener det, må han afklare det over for sin hustru, som var uvidende om hans lagengymnastik.

Næppe har vi sluppet golfsportens største, før vi igen skal trækkes rundt med tåbelige undskyldninger. Nu undskylder Tøger Seidenfaden, at Politiken i 2008 genoptrykte Kurt Westergaards Muhammed-tegning, og dermed håber han på at have fået lidt ro på sin kulturradikale bagsmæk.  For det er jo det, at en undskyldning handler om: At give os fred for kritikerne, så vi kan blive fri for at blive yderligere udfrittet.

Med undskyldningen tror vi så, at alt er, som det bør være. Men det er det ikke, så længe undskyldningerne bliver langet over disken som stof i en metervarebutik. Vi skal bruge vores ord med omtanke, for det er kun gennem tanken på det enkelte ord, det kan fastholde sin betydning.

En verbal undskyld renser ikke sjælen, men dækker den snarere til i et krampagtigt forsøg på at vise, at man ikke er for stor til at give en undskyldning. Det er sludder fra ende til anden, for det virkelige format dukker først op, når man tør stå ved sig selv og sine holdninger. Begrebet bliver udfaset, for når man ved, at undskyldningen altid spiller med som trumf, kan man i virkeligheden slippe af sted med meget mere. Går den, så går den, og går den ikke, siger vi bare undskyld.

Derfor er graven er ikke velforvaret, for med inflation i ordet stiger ufornuften os til hovedet. Undskyld, jeg tog Deres tid? På ingen måde, De kunne jo bare have ladet være med at læse med.