
Og så var det, at chaufføren i den lille shuttlebus, der befordrede os fra hotellet til Helsinkis lufthavn, afbrød morgenstilheden med en tør præsentation af endestationen: „Terminal Yksi”.
Javel så og godt så og dermed blev punktummet sat for en tredages konference for kirkekommunikationsfolk i Norden. Scenen var Vasa ved Den Botniske Bugt og med en sol, der skinnede 24 timer i døgnet.
„Terminal Yksi” kan passende være overskriften, for det er netop fra første række, at vores nordiske brødre i de evangelisk-lutherske kirke lader deres kommunikation flyve af sted. I Norge, Sverige og Finland findes der centrale enheder, der både inspirere til og varetager konkrete opgaver.
Det står i skærende kontrast til vor hjemlige folkekirke, hvor størstedelen af kommunikationen er lagt i regionale hænder i stifterne. Det gør den ikke nødvendigvis dårligere, men det betyder, at det er svært at afsætte midler til landsdækkende tiltag.
Og hvad rager det så det menige medlem af folkekirken? En del hel, faktisk. Vi har verdens bedste folkekirkeordning, hvor der er højt til loftet og plads til fromme såvel som ufromme, men når budskabet skal ud, er det ikke altid nok at sætte pengene på den lokale hest. Skal vi som kirke ud over rampen, bliver vi nødt til at tænke mere overordnet. Ikke forbi man i København skal bestemme, hvordan kirkebladet skal se ud i Kalundborg, men fordi man via en central enhed kan hjælpe og inspirere dem til at gøre arbejdet bedre.
Mit kirkesyn er klassisk og konservativt. Det betyder, at jeg går ind for størst mulig indflydelse til de enkelte sogne. Men mange af sognene er for små til at løse for mange opgaver selv, og skal de ikke gå til i frustration over arbejdet, har de brug for en hånd udefra. Paradoksalt nok vil det være de små sognes redning, og derfor er der god mening i at tænke den nok så vigtige kirkekommunikation ind i en større sammenhæng.
Det er denne hjemmeside et godt eksempel på. Den løfter hele folkekirken samtidig med, at den har vist vejen for det lokale kirkearbejde. Hvorfor ikke udbygge denne konkrete og positive erfaring til at føre folkekirken op på et mere professionelt niveau, så vores kommunikation ud til folket kan blive det, vores folkekirke er: „Terminal Yksi”.
Dine kommentarer