Man troede det ikke muligt, men jeg er gået forud for julemoden. For nogle år siden var vi på sommertogt til mit fædrene Vendsyssel, og naturligvis skulle jeg vise egnens seværdigheder frem. Rundrejsen indbefattede også et besøg på Børglum Kloster, hvor jeg med dramaturgens talent fortalte om bisp Stygge Krumpen og alle hans narrestreger.

Til sidst endte følget i klosterets butik, hvor jeg insisterede på at købe en stor julekrybbe. Ikke fordi den blev solgt til halv pris, men netop kun fordi den var fra Børglum. Min hustru grinede af min lokalpatriotiske iver, og holdt nærmest først op den 1.december i år, hvor TV 2s julekalender, Ludvig og julemanden, første gang gled over skærmen. Pludselig var Børglum et hit, og for husstandens store børn fik Darth Vader pludselig reel udfordrer i form af Stygge Krumpen.

Vi er sågar nået derhen, hvor drengen på snart seks år vil være Stygge til fastelavn, og pigen på snart fire vil agere medspøgelset Elsebeth ved samme lejlighed.

Indtil da nyder vi hvert minut, hvor Lars Hjorthøj, Camilla Bendix og vendelboen Hans Holtegaard træder frem, og undervejs bliver der flittigt spurgt til både livet og døden. Netop af den grund rammer julekalenderen mere plet end en julekalender nogensinde har gjort. For den tør kæde noget så sjældent som kirkeliv og folkesjæl sammen. I Ludvig og julemanden er der ingen fine fornemmelser eller frygt for at snakke kirke. Faktisk er kirken og kirkens budskab en så integreret del, at den tidernes degeneration til trods virker dannende og oplysende.

Dermed står julekalenderen, der er produceret for private midler, i skærende kontrast til det, det offentlige Danmark kan hive op af juleposen. Den tidligere borgerlige regering nåede at afskaffe salmetekster som en del af pensum på gymnasierne, og i flere folkeskoler censurerer man julesalmerne for ikke at komme til at støde de elever, der tror på noget andet end Jesus. 

Vorherre bevares. Er vi virkelig sunket så dybt, at vi ikke længere tør vedkende os vores egne religiøse og kulturelle rødder? Er vi kommet dertil, hvor vi i en naiv tro på at tilfredsstille alle, ikke vil være os selv bekendt? Næste skridt bliver vel helt at eliminere Jesusbarnet fra evangelierne og så bilde de yngre generationer ind, at jul så sandelig ikke har noget med kristendom at gøre.

Konsekvensen bliver, at vi takket være politikerne og skolerne bliver gjort dummere, end vi er. Vi vil se kommende generationer miste selv den mest basale viden om den naturlige forbindelse mellem kirke og folk, og vi vil sende dem rundt om juletræet uden at fortælle dem hvorfor.

Det interessante er, at børn og unge gerne vil diskutere kirke og tro. De har ingen berøringsangst og kan således kun føle sig svigtet af staten.

Men så har vi de aktuelle beretninger fra Børglum Kloster at klamre os til. Jeg kender ikke julekalenderens afslutning, men mon ikke, at det gode kyler det onde ned ud, og de implicerede får frimodighed nok til at ønske selv slemme Stygge en glædelig og velsignet jul …