Er det en uskik, at de pårørende holder taler ved begravelser i kirken? Eller er det muligt også her være åben overfor den kultur, vi lever i, hvor der lægges stor vægt på det personlige og individuelle?

I begyndelsen af januar havnede en konflikt mellem en sognepræst i Nordjylland og de pårørende til en afdød, der skulle begraves, på forsiden af Kristeligt Dagblad. Sagen var, at den pågældende præst havde nægtet afdødes datter at sige nogle mindeord under begravelsesgudstjenesten i kirken. Og det var endt i konflikt og klagesag til provsten. 

I omtalen af sagen i Kristeligt Dagblad - på forsiden - fik man det indtryk, at sådanne konflikter bliver mere og mere almindelige og at folkekirken har fået en problem med denne tendens til selv at ville præge den kirkelige handling. Men er det nu...