Vi faster her i huset. Vi spiser ikke kød, slik, hvidt brød, kager eller andre søde sager i fyrre dage, fra askeonsdag til påske. 

Det havde jeg aldrig troet, jeg skulle begive mig ud i. Der er ikke nogen asket gemt i mig, og vi er jo ikke katolikker? Som min 18-årige datter udbrød indigneret, forleden hun var på besøg: "Har I da slet ingen respekt for Martin Luther mere her i huset?"

Jo, det har vi. Det er da heller ikke, fordi vi tror, det er specielt gudvelbehageligt, eller fordi vi bliver bedre mennesker af det. Måske lidt tyndere. Men er det så bare det? En gemen slankekur maskeret som wannabe åndelighed? Det har jeg selvfølgelig tænkt over. På den anden side er vi ret ødsle med både smør og fløde for at sætte lidt gang i alle de grøntsager, så...

Men hvad handler det så om? Helt overordnet handler det om, at gøre alvor af fastetiden som en tid til eftertanke. I den katolske kirke fejrer man stadig askeonsdag - altså onsdagen efter fastelavn - med at få tegnet et kors i panden med aske, hvorved præsten siger til hver enkelt: husk, menneskebarn, at af jord er du kommet, og til jord skal du blive. Det er alvorlig tale. Vi skal huske på, at vi er skrøbelige, dødelige mennesker. En dag er der ikke flere dage at bruge af. En dag er det slut - og hvad brugte du så dagene til? Fastetiden er en alvorstid. En tid til at tænke over livet. En tid til reflektion og fordybelse. Tænke på livet, som en gave. På Guds nåde i hverdagen. På de mennesker, Gud har givet mig at leve med. På alle de ting, man kan gøre her i verden, for at gøre den bedre at leve i. På vores udleverethed til hinanden. På den overflod af rige gaver, kærlighed, venlighed, tryghed, et godt arbejde, et godt land at leve i - dejlig mad, bøf, slik, rødvin og kager, som vi daglig svælger i!

Fastetiden er en tid til at tænke over alt det, vi har at være taknemmelige over.

Men hvorfor så faste i fastetiden? Hvorfor spæge sit kød, for at skærpe sin ånd? Fordi det hører sammen. Der kommer en skarphed over ånden, ved ikke hele tiden at leve i behovstilfredsstillelse. Det er lidt ligesom den koncentrerede, indædte arbejdsenergi, der kan komme over én, når man er blevet godt gal i skralden over et eller andet. Her i fasten er man hele tiden en lille smule sulten - i hvert fald lækkersulten - og det vækker en vis irritation, som faktisk er både produktiv og klarer tankerne. Der er noget slapt ved hele tiden er være rund, mæt og glad.

Hele øvelsen med, at der er noget, man ikke på spise, gør at man automatisk begynder at spise mindre, og sætter sine luksuriøse spisevaner lidt på stand-by. Det er altså en meget god oplevelse! Du bliver lidt mere sammenbidt, mere koncentreret og får mere tid, faktisk.

En anden ting er, at man lærer at sætte pris på maden. Når man ikke går og propper sig, kommer man virkelig til at tænke på, hvilken luksus det er, at leve i al den overflod. Faste er også en øvelse i at lære at sige Gud tak for det daglige brød. Og hvilken salig glæde, det pludselig kan være at gumle på et stykke tørt knækbrød!

Men det vigtigste er, at vi går og glæder os til påske. Ligesom vi under alle adventstidens traditioner og nedtælling til jul virkelig går og forbereder os og glæder os til den kommende højtid - sådan går vi og glæder os til påske. Påske bliver virkelig en fest her i huset i år. Det har den altid været, men i år er der kommet en ekstra dimension til: festmåltidet påskedag bliver noget helt særligt.

Men sandt at sige, så er der selvfølgelig ikke meget bod og egentlig afsavn over vores faste. Det behøver der heller ikke være, for - vi er jo lutheranere. Selvom min datter har sin tvivl. Det er simpelthen bare dejligt, at der er forskel på dagene i løbet af et år. Der er en tid til fest og en tid til faste. Min morfar fortalte os, at i hans barndom fik man næsten tårer i øjnene af højtidelighed og glæde, når juleaftens store flæskesteg kom på bordet, med de smørbrunede kartofler og den blanke, dampende sovs. Hvor mange af os får tårer i øjnene over maden juleaften? Eller over slikfadet, småkagerne og gaverne? Vi har jo alt og får alt hele tiden? Hvor mange børn kan næsten ikke vente, til påskeharen kommer med påskeæg?

I min fryser ligger en gigantisk, kødfuld lammeryg, som vi skal fejre påskedag og Kristi opstandelse med. Og der skal dækkes fint op med hvid dug, og vi skal have dessert og vinen blinke i glassene. Men indtil da står den på selleribøf og postevand.

God faste!