Ateister er som parasitter. De klæber sig til kirken og suger næring af dens ritualer og traditioner og alle de følelser, der knytter sig til troens liv.

Her mener jeg selvfølgelig ikke den almindelige hverdags ateisme, som lever ganske fredeligt side om side med gudstroen, både ude i sognene og inde i os selv. - For de fleste af os er troen altid holdt oppe mod en sund og instinktiv religionskritik, der virker stimulerende og udfordrende for begge sider. Men den organiserede ateisme, der aggressivt og kampberedt tromler frem i disse år (hvor vi ellers taler om religionens genkomst). Den har helt indlysende svært ved at finde sin egen sag.

I år udgav Ateistisk Selskab en pjece, som blev sendt rundt til alle landets folkeskoler. Den var ment som en "oplysningspjece" til kommende konfirmander. Pjecen hedder "Er du klar til at blive konfirmeret?" Den fortæller om alt det, enhver konfirmand selvfølgelig godt er klar over: at vi har religionsfrihed i Danmark og ikke behøver blive konfirmerede, hvis vi ikke vil! Og at man sagtens både kan holde fest og få gaver, selvom man dropper det kristne element.

Er det en nyhed? Hvis Ateistisk Selskab tror, konfirmander er en flok små, umælende får, der blot gør som resten af flokken, så må det være fordi, de ikke har prøvet at undervise dem! Det er stærke, selvbevidste, velformulerede unge mennesker. Det kan godt være, der tidligere lå en vis social tvang i konfirmationen. Men det gør der ikke mere. Flere får endda tilbudt en fest af forældrene alligevel, uanset hvad de vælger. I år havde jeg ligefrem en konfirmand, hvis forældre var imod, hun skulle konfirmeres. Men en rejse kunne hun få. Hun valgte konfirmationen.

I pjecen står der, at "hvis din familie og kammerater skal være helt ærlige, så er det formentlig festen og gaverne, der får mange til at vælge kirkelig konfirmation". Det er noget vrøvl. Og jeg bliver virkelig stødt på de alvorlige unge menneskers vegne, der har siddet i deres lønkammer og truffet et valg, som så alligevel ikke blivet taget seriøst. 

I øvrigt er der ikke noget i vejen med at ønske sig fest og gaver? Det er så fromt og moraliserende at hævde, at fordi man gerne vil fejres og have gaver, kan man ikke mene det alvorligt med konfirmationen.

Der står også i pjecen, at konfirmationen er en god anledning til at overveje medlemskabet af folkekirken. Og at ingen kan hindre dig i at bruge kirken alligevel, selvom du ikke er medlem. Nej, det er der ikke nogen, der kan hindre dig i -  men det er der sandelig heller ingen, der vil  hindre dig! Der står endda, at du sagtens kan blive gift i kirken, bare din tilkommende er medlem af folkekirken. Ganske rigtigt - såmænd også selvom ingen af jer er medlem. Hvilken præst ville sige nej til et menneske, der ønsker Guds velsignelse, medlemskab eller ej? Problemet er bare, at man så ikke er med til at betale for det hele, for rengøring af kirken, for organist og kirkesanger, for lysene på alteret, for blomsterne, for varmen, for det hele! Pjecen opfordrer således de unge mennesker til at optræde som en slags folkekirkens "sortseere".

I hele maj måned er der blevet holdt konfirmationer i hele landet. Her i mit lille sogn konfirmerede vi 46 unge mennesker ved syv smukke, festlige gudstjenester i høj stemning. Jeg tror ikke et øjeblik, at det ville være hip som hap for konfirmander, om det er en religiøs begivenhed eller ikke. Det, der har fået dem til at sige ja, er stærkere end alle de fornuftige, moraliserende røster, der vil have dem til at sige nej.

Om så Ateistisk Selskab gik rundt som Jehovas Vidner fra dør til dør med deres advarsler mod at lade sig konfirmere, ville det nok ikke have så stor betydning. Det, der virkelig kan irritere er, at både Humanistisk Samfund og Ateistisk Selskab sidder sådan på nakken af folkekirken, i stedet for at byde ind med noget selvstændigt.

Hvordan kan man bygge en forening op omkring alt det, man er imod? Hvordan kan det være en hjertesag, at få folk til at melde sig ud af folkekirken? I frihedens navn, må de unge mennesker så ikke godt få lov at blive konfirmerede i fred og ro? Hvis Gud er en illusion, og kirken en ligegyldig drømmefabrik for børn og barnlige sjæle, så er det vel ganske harmløst at lade folk blive ved med at lege rundt i det religiøse?

Og hvis det er en leg, hvorfor så stå på hovedet for at lancere sine egne, gudløse ritualer og ceremonier?

Den organiserede ateisme, der i disse år stræber efter at gøre sig bemærket som et alternativ til kirken, har indtil videre ikke vist, at de kan andet end at definere sig negativ i forhold til kirken. De sender pjecer ud til konfirmanderne. De forsøger at lancere ritualer ved navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse. De kæmper for retten til at blive begravet i uindviet jord - selvom begrebet "indviet" ikke skulle betyder en pind i en ateists verden osv.

Hvis den ateistiske position skal kunne tages alvorligt, må den vise, at den kan klare sig uden kirken.