
Det blev så alligevel ikke til en anbefaling af et vielsesritual for homoseksuelle par i denne omgang. Det blev et forsigtigt kompromis.
Udvalget til udredning af forslaget om at indføre et vielsesritual for homoseksuelle par, er blevet enige om at komme med et forslag om en kirkelig velsignelse af parrene (som de fleste kirker allerede har praktiseret i årevis), og så iøvrigt tildele kirken myndighed til ved samme lejlighed at registrere parrene som par.
Det er en tilnærmelse. Det ligner en heteroseksuel praksis, med velsignelse og registrering af parret som par - og det er da også bedre end ingenting. En stilfærdig indrømmelse. Men det er stadig ikke en ligestilling. Det er ikke en vielse. Vi vier fortsat ikke par af samme køn i folkekirken. Og det kommer nok til at vare længe, inden vi gør det.
Og lad mig sige det med det samme:
Jeg mener, man her tager alt for vidtrækkende hensyn til et meget lille, men determineret og kampberedt mindretal, der udfra et tvivlsomt bibelsk skriftsyn ikke anerkender homoseksualitet som en del af et sundt og naturligt kærlighedsliv - samtidig med at man bøjer sig for en lidt større, tøvende, bagstræberisk gruppe af mennesker, der reagerer følelsesmæssigt på tanken om kirkevielse af bøsser og lesbiske ud fra en vanemæssig og tryg forestilling om normalitet, som endda kan virke overraskende på dem selv.
Men det er min klare opfattelse, at flertallet af danskere er fuldstændig klar og parat til at tage imod, at kirken indfører et vielsesritual for homoseksuelle par.
Det skal også nok komme. Men det tager åbenbart noget tid endnu.
Sognepræst Claus Thomas Nielsen, som også blogger her på folkekirken.dk, og som har siddet i kirkeministerens udvalg, anfører i sin seneste blog tre efter hans mening væsentligt argumenter imod et vielsesritual for bøsser og lesbiske.
For det første vil det gå ud over sammenhængskraften i folkekirken, fordi kirkens folk, menighedsrødder og præster, er så splittede i sagen. Claus Thomas Nielsen glemmer, at kirken ikke kun er præster og rådsmedlemmer, der sikkert har mange gode grunde til både at gå med livrem og seler i spørgsmålet. Men kirken er også dens mange medlemmer. Det er befolkningen, menigheden, og den skal også tages alvorligt. Jeg tror ikke et øjeblik, at et vielsesritual for homoseksuelle vil betyde andet, end at kirken opnår endnu større respekt, end den i forvejen har. Og bliver endnu mere forankret i den menighed, den er sat til at forkynde det gode budskab for.
Et andet argument går på, at et vielsesritual for bøsser og lesbiske ikke kan begrundes hverken i Skriften eller i traditionen. Men hvad så med konfirmationen? Eller begravelse, eller vielse? Ingen af disse ritualer kan begrundes i Bibelen. Det er tradition - ligesom det at leve sammen mand og mand og kvinde og kvinde, som par, og sommetider også med fælles børn i forholdet - er gået hen og er blevet en almindelig og anerkendt måde at leve på.
Sæd og skik forandrer sig. Og kirken, hvis kerne altid første og fremmest bør være forkyndelsen af syndernes forladelse og kødets opstandelse ved vor Herre Jesus Kristus, må tale ind i det samfund, den selv er en del af. Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, i alle vores forskellige livsformer og ind i historien og hen over tiden - og dét er sammenhængskraften. Guds kærlighed til kødet, det skrøbelige og sårbage og forgængelige.
Endelig argumentere Claus Thomas Nielsen imod, at det lige skulle være bøsser og lesbiske, som skal have et vielsesritual. Hvorfor lige dem, hvis vi er ude efter at give plads til minoritetsgrupper, som vælger at leve på en anden måde, end det normale mand/kvinde ægteskab? Hvorfor så ikke også biseksuelle, storfamilier, klosterfællesskaber og folk der vælger at leve i serielt monogami?
Ja, godt spørgsmål, hvorfor egentlig ikke? "Det er ikke godt for mennesket at være alene", sagde Gud til sig selv, og skabte Eva til Adam. Mennesket har bedst af følgeskab. Af fællesskab. Vi behøver nogen at leve med og leve for. Mand eller kvinde. Flere eller bare én. Hvorfor ikke velsigne et kollektiv, der lover hinanden troskab og kærlighed til døden dem skiller?
Mennesket er ikke skabt til at være alene. Det er ikke godt for os. Så hvorfor ikke altid glæde sig over kærligheden?
Medlemsflugt fra den finske kirke
Som direkte konsekvens af homofobiske udtalelser fra et finsk parlamentsmedlem under en tv-debat, har den finske folkekirke modtaget mere end 20.000 udmeldelser på bare en uge.
Udmeldt
Kære Eva
Jeg kunne ikke være mere enig i det du skriver. Jeg er selv udmeldt af folkekirken af samme grund for flere år siden. Jeg sad og skulle overveje om hvor vidt jeg skulle blive ved med at være medlem eller ej, men desluttede mig i sidste ende for ej.
Grunden til at jeg valgte at melde mig ud var lige præcis at man i folkekirken ikke kan finde ud af hvad der står i biblen. Nogen siger at man godt kan vie homeseksueller og der ikke er belæg i biblen for ikke at kunne det. Mens andre henviser til det ene skriftsted efter det andet hvor de så agumentere for at det kan man ikke. Min holdning er at enten så står der at det kan man eller også står der at det kan man ikke, biblen bør ikke afhænge af den enkeltes fortolkning af teksten.
Jeg syntes iøvrigt det er lidt underligt at den folkekirken aldrig har spurgt hvor pengene kommer fra, en del homoseksuelle er medlem af folkekirken og betaler også kirkeskat, men har altså bare ikke angang til de samme "goder" som alle ander. For mig virker det som om at kirken gerne modtager penge fra alle og enhver uden at stille spørgsmålstegn hvor eller retter hvem pengene kommer fra. De samme som siger nej til et kirkeligt vielses ritual burde jo så i samme monet sige at de nægter at modtage skattekroner fra homoseksuelle, men det har jeg aldrig hørt tale om.
Jeg er borgerligt viet til min mand og det er jeg godt tilfreds med, jeg behøver hverken guds eller kirkens velsignelse. For mig er det vigtigste at jeg elsker ham og han mig uagtet hvad ander så måtte mene om det.
1000 tak for dit indlæg
Hilsen
Kim Krogh
Bibeltroskaben, hvor er den henne?
Har det da slet ikke nogen betydning at bibelen siger noget andet? jeg frygter at folkekirken er på en glidebane hvor den splitter sig selv af
et rige der er i splid med sig selv kan ikke bestå siger Jesus, hvis det da har nogen betydning at han siger det.
KH
Ole
Efterlønner
Ole Madsen spørger: "Har det da slet ikke nogen betydning at bibelen siger noget andet?" Jo! Det har betydning, og Jesus er vor mand også i dette spørgsmål.
Hvor er bibeltroskaben henne? Den findes og er i himmelen hos Gud Fader hvor Jesus også er. Med Guds ånd læser enhver som vil bibelen på bedste måde.
Da Jesus levede og talte med os levende i verden, dengang var (cirka) det vi kender som gamle testamente lig med bibelen. De bedste kilder til at lære om Jesus og hans ord og virke - som jeg kender - er de fire evangelier som vi har i nye testamente. Men Jesus er død, han har besejret døden og han lever, så jeg tænker at han selv er den allerbedste til at fortælle sandheden om sig selv. Der er vidner til hans liv, der er kristne som brænder i ånden og alle er de intet i forhold til Jesus som er Gud Faders elskede Søn. Mennesket Jesus er noget i forhold til evigt liv, og vi har ikke andre til at give livet værdi overfor Gud Fader.
Se i nye testamente johannes evangeliet kapitel 8. Efter bogen bør en kvinde stenes. Jesus er tilstede ifølge beretningen, og kvinden dør ikke, fordi Jesus ikke fordømmer hende, hun lever videre. Som jeg læser det, så begreb Jesus bibelen på sin egen måde. Han var ikke morder, han lod ikke andre dø, men han gav liv og helbred til dem han mødte.
Tag også et kig på 3. Mosebog kapitel 20 og 5. Mosebog kapitel 22. Dér finder jeg bibelen som jeg tror Jesus selv fandt den.
Til Bernt Harald Rasmussen
Jeg kan godt følge dig med det Jesus siger, men Paulus taler jo om at leve som fjende af Kristi kors, desuden Jesus kom ikke for at dømme, men for at frelse, men han skal jo dømme på dommens dag, det kan vi jo ikke komme udenom
vi skal ikke fordømme nogen, men elske dem, ja, men også samtidig fortælle dem evangeliet som gør viis til frelse
vielsesritual for homoseksuelle par og hvad siger bibelen
Hej igen Ole Madsen. Det er godt nok vigtigt, at to som bekender Jesus bliver enige, og jeg tror gerne du og jeg har én og samme frelser og herre i livet. Men tilbage til sagen her.
" et vielsesritual for homoseksuelle par " Du skriver: "Har det da slet ikke nogen betydning at bibelen siger noget andet?" Og så kommer jeg med et eksempel fra evangelierne, hvor mennesker kommer med en kvinde, og de påstår at bibelen siger at hun skal dræbes, og så er det min egen forståelse, at Jesus udvirker noget andet end det bibelen siger. Han følger ikke bogstavens lov i menneskelig forstand, han udvirker åndens, kærlighedens og frihedens lov.
Og et lille suk: jeg savner nogle ord fra dig, Ole M., hvordan bibelen siger dig noget andet? hvor kan jeg læse dét? hvor kan jeg høre dét?