Jeg læser med stor glæde dagbladet Information hver dag, blandt andet fordi det er en avis, der kulturelt gerne bevæger sig ude i marginalerne og den smalle kunst. Man får virkelig en dejlig befriende fornemmelse af, at verden er stor og fyldt med mærkelige mennesker, der tænker, tror, maler, digter og teer sig udfordrende anderledes end én selv. Information er grundlæggende en nysgerrig avis - bortset fra når det handler om tro, kirke og kristendom. Så bliver der slået korsets tegn mindst syv gange og tonen bliver barnligt trodsig, enøjet og intolerant.

Hvorfor bliver den side af menneskelivet så brutalt skåret fra?

I sidste uge gik avisen nærmest i koma over, at Danmarks Radio nu også på skrift forpligter sig på at være med til at formidle den kristne kulturarv. Mission! - blev der råbt. Indioktrinering. Sejr til de sorte. Religiøs propaganda!

Michael Rothstein, der ellers er religionshistoriker, men fungerer som vagthund på pletten, hver eneste gang kristendommen vover at stikke sit hoved frem bag de tremmer, han forsøger at sætte - han mener at vi nu allesammen vil blive taget som gidsler i et nationalt kristent projekt. Og at DR med sin nye formålsparagraf vil tegne sig for en bestemt ideologisk og værdipolitisk linje, der kommer til at virke ekskluderende i stedet for samlende.

Men hvad er det for noget overdrevet sludder? For det første hedder det ikke, at DR nu vil satse på udelukkende at formidle kristen kultur. Der står, at DR skal være initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur og den danske kulturarv, "herunder den kristne kulturarv". Herunder.

For det andet kan det at formidle den kristne kultur aldrig virke ekskluderende i et land, hvor det store flertal stadig er medlem af folkekirken.

For det tredje, så handler det jo ikke om, at DR nu skal til at transmittere mange flere gudstjenester og invitere til fælles bøn tre gange i døgnet for åben skærm. Det handler om at tanke stort og bredt og anerkende, at kristendommen rummer en kulturel rigdom i sig, som danner og former os som mennesker, og er en stor kulturel og kunstnerisk inspirationskilde.

Når jeg underviser konfirmander, lægger jeg - udover at lære dem religiøs praksis - også vægt på gennem den kristne grundfortælling og hele symbolik at give dem et redskab til at forstå og fortolke nogle grundstrukturer i vores menneskelige liv, som de møder overalt: håb, kærlighed, frihedslængsel, mod, offer, medmenneskelighed overfor umenneskelighed osv. Hvor dybere vil et ungt menneske f.eks. ikke forstå en actionfilm som The Matrix ud fra et kendskab til evangeliets fortælling om Jesus? Og det gælder også billedkunst, rockmusik og computerspil.

At kende til kristendommen er en stor billedmæssig, musikalsk og poetisk rigdom. Det drejer sig ikke bare om at blive troende, men om at blive klogere.

Jeg har en aftale med skolerne her i de to små byer, hvor jeg er præst, om at vi mødes i kirken ca. en gang om måneden og indøver en salme. Det gør ikke børnene troende. Ikke det mindste. Der skal noget helt andet til. Men det giver dem en fornemmelse af sprog og musik og af at verden er stor og fyldt med uudgrundelige lyde og indtryk.

Og så giver det måske disse børn, at de vokser op med større tolerance overfor troende mennesker end Michael Rothstein og andre forbitrede religionshadere, som helst så Gud og alt hans væsen forbudt og troende mennesker skammet ud som tåbelige og tilbagestående.

Min gode avis, Information, må også se at blive voksen på det punkt.