Tilsyneladende er der ikke nogen sammenhæng mellem påsken og vort erotiske liv. Og dog. Guds søn opstod fra de døde påskemorgen med hud og hår. Det var ikke en ånd, en sjæl, et spøgelse, der brød ud af graven. Det var en nøgen mand, som Maria Magdalene mødte og som hun straks havde lyst til at røre. Hun rakte ud efter ham. Men i de gamle bibeloversættelser sagde Jesus til hende: "Rør mig ikke".

I ethvert forhold, hvad enten det er i ægteskabet eller før ægteskabet eller mellem mand-mand, kvinde-kvinde, spiller kroppen en overordentlig stor rolle. Det er ikke nok at udveksle ord med hinanden. Der er noget forstemmende over folk der siger, at de er kammerater med deres kæreste eller ægtefælle. Vedkommende er ens elsker eller elskerinde! Man taler ikke kun til hinanden med ord. Man fører også fortrolige samtaler med hinanden gennem berøringen. Den østrigske forfatter Joseph Conrad har udtrykt det glimrende ved at fremføre, at kys er, hvad der er blevet tilbage af paradisets sprog. Og den engelske vending "to keep in touch" udtrykker også rammende berøringens kolossale betydning. Direkte oversat betyder de engelske ord "at beholde berøringen". Forbindelser og kontakter mellem mennesker knyttes stærkest gennem berøringen. Det er derfor afgørende, at man altid husker, at man i et forhold er sammen med et menneske, der også består af kød som den opstandne Frelser. Det er ikke et spøgelse man deler livet med. Der skal derfor meget gode argumenter til for at sige det samme som Jesus til Maria Magdalene: "Rør mig ikke". Men mange sexologer fortæller, at mænd og kvinder i stort tal kommer til dem, fordi de ikke får erotik nok i deres forhold. Ligesom man kan gøre et menneske ulykkeligt ved at undertrykke det med sex, kan man også gøre et menneske ulykkeligt ved fravær af sex.

I vort vielsesritual i Folkekirken appeleres der til brudeparrets vilje. Præsten spørger ikke om gommen eller bruden har lyst, orker, gider elske og ære hinanden. Der spørges om de vil. Kærligheden handler ikke bare om romantik og somerfugle i maven og sjælen. Kærligheden er ind imellem et stykke arbejde, hvor man kæmper for holde ud med hinanden i medgang og modgang. Og sådan er det også med seksualiteten. Der er så meget i dagligdagen, der kan fjerne lysten. Arbejdet, sliddet med børnene, de kedsommelige pligter. Men travlhed er ikke noget der kommer udefra. Det kommer indefra. Vi må derfor afsætte tid til det erotiske liv selv om lysten skulle mangle. Med erotik og mad er det sådan, at appetitten vender tilbage, når man først er kommet igang.

Og hvad har alt det med påske at gøre? Tja. Kristus opstod fra de døde med hud og hår og vi bekender i vor trosbekendelse, at vi tror på kødets opstandelse. Kroppen er højt vurderet i kristendommen. Så højt at vi også skylder vor elskede at tage hendes eller hans krop alvorligt.