Da jeg som ung kom i USA havde de en reklame for Heinz ketchup, der dengang kom i nogle glasflasker, hvor det tog lang tid før ketchuppen begyndte at løbe ud af flasken. Reklamen lød: It is sloooow good. Oversat til dansk. Den er langsoooom lækker. I dag kan man ikke længere købe Heinz ketchup på glasflaske. Folk har ikke tålmodighed til at vente på ketchuppen. Den kommer i en plastikflaske, hvor den kan sprøjtes ud på et sekund. Når man går i kirke om søndagen må gudstjenesten gerne være langsom som ketchuppen på den gamle Heinz glasflaske. Meningen er nemlig at  man skal tage langsomheden med hjem fra gudstjenesten og prøve om man ikke kan bruge kirkens langsomhed, når man laver mad, elsker med hinanden, beder osv. Gudstjenesten er sloooow good og provokerende langsom. Men det er kirkens rokkelighed også. Jesus siger til disciplen Peter, at han vil bygge sin kirke på ham. Alle der kender Peter ved at han svigtede Jesus adskillige gange. Og alligevel kunne Guds søn bruge denne rokkelige mand som fundament for den kristne kirke. Sådan er det også med det kristne underlag under os. Det er rokkeligt. Vi er ikke fundamentalister. Kristendommen, som vort livs underlag, kan holde, fordi det ikke er klippehårdt, men rokkeligt og gearet til et menneskeliv i al dets tummel. Vi har lige i medierne haft sagen om Helle Thorning-Schmidts skatteproblemer. Før drejede det sig om Lene Espersen, der tog på ferie. Men lad os se det i øjnene. Vore politikere er, ligesom os selv og disciplen Peter, ikke uden fejl. Men det betyder ikke, at vi ikke kan stole på dem. Når Jesus siger: "På dig, Peter, vil jeg bygge min kirke", må det være for at fortælle os, at vi kan bygge gode, langsomme, smukke forhold til hinanden og vor kirke selv om vi ved, at både mennesker og kirker er fulde af revner og rokkelighed.