Mange af vore kirker er mindst lige så smukke som en kornmark eller en strand. Hvis brudeparrene ikke vil vies i kirken, fordi den ikke er romantisk nok, må de være blinde af kærlighed. Kirken er bygget som et minikosmos med hvælvinger som en himmel og søjler som ranke bøgetræer. Meget af udsmykningen har ynde på højde med roser og liljer. Men hvad i alverden nytter al den skønhed, hvis vielserne forsvinder fra kirken, fordi kommunerne nu tilbyder bryllupper på borgruiner eller i en ballon over Kattegat. Jeg har som præst i USA viet brudepar mange sjove steder. Og hvad enten jeg viede dem på en mole eller på en gyngende yacht, blev det pågældende sted til en kirke. Godt nok en discount kirke. Men alligevel en kirke. Jeg fik chancen for at fortælle brudeparret om kærligheden som Guds gave og opgave, som jeg aldrig ville have fået, hvis de var gået til kommunen. Det ideelle sted for vielser er absolut kirken. Og brudeparrene kan være sikker på, at kirken kan give dem både rammer, en tale og en liturgi der får det kommunale bryllup til at minde om en Aldi-butik hvorend det finder sted. Alligevel burde biskopperne lade det være op til den enkelte præst om hun eller han vil vie udenfor kirken. Forkyndelsen til bryllupper kan i dag ikke spærres inde i kirkerummet. Med alle de romantiske 2. pinsedagsgudstjenester og andre udendørsgudstjenester der er dukket op de seneste par år, er folkekirken jo allerede på vej udenfor.