Der er meget jammer i samfundet. Forleden sagde jeg til en ven: "Hold da op for en vidunderlig forårstid"! Og han svarede: "Men det varer ikke ved. Der kommer regn på søndag". Manden havde ret. Der kom regn om søndagen. Men der er hele tiden dette "men", som om man ikke tør overgive sig til glæden.

Sidst jeg viede et par spurgte jeg dem, som vi præster skal, om de ville dele livet med hinanden i medgang og modgang. Og det slog mig, at vi i vielsesritualet måske skulle indføje en ny tilspørgsel. Det sidste spørgsmål skulle være: "Vil I kæmpe for at undgå tomgang i jeres ægteskab"?

Der er ikke den danske by, hvor der ikke er et skilt, hvor der står, at bilerne ikke må holde stille i tomgang. Tomgang er forbudt i Danmark. Det sviner miljøet til. Men hvad med den tomgang der kan komme i livet eller ægteskabet. Man kan ikke ligefrem forbyde det og give folk bøder for deres tomgang. Men man kan godt gøre opmærksom på, at tomgang i livet, tomgang i sit forhold til Gud, tomgang i sexlivet er særdeles skadeligt for meget mere end miljøet 

Til en kongres for sexologer talte jeg om skyld og skam. Det var nogle begreber som mange af sexologerne ikke kunne lide. Men jeg gjorde opmærksom på, at vi ikke skal være kede af nu og da at føle skyld og skam. Det er en følelese der retter sig mod vore medmennesker. Vi mærker at vi skylder nogle noget eller at vi skammer os over noget vi har gjort forkert overfor andre. Og så understregede jeg, hvad jeg også vil i denne blog, at ligesom sex er en pligt i ethvert forhold, er glæden også en pligt.  Vi er forpligtet til at glæde os. Gud er kommet til os og et liv med ham kan aldrig blive i tomgang. Der er ingen grund til hvergang alt synes vidunderligt at tilføje et "men".