En af mine kirkegængere sagde: "Det er de professionelle, der går i kirke 1. juledag. Amatørerne kommer juleaften". Spørgsmålet er om man kan være professionel kristen? Hvis man beder hver dag og går i kirke hver eneste søndag og kender de salmer, der bliver sunget 1. juledag, er man så professionel kristen?

Jeg fornemmer, at vi er de rene amatører til at være kristne. Det kan godt være at en professionel kristen kender julesalmen "Hjerte, løft din glædes vinge" og kan svare på, hvorfor vi fejrer pinse. Men kan vedkommende også finde ud af at elske sit medmenneske? Og kan vedkommende tage sig sammen til at være taknemmelig for sit liv?

Vi fumler med vort liv, vor ærlighed, vor kærlighed. I øjeblikket er vi  tilbøjelige til at gå helt fejl af julen. Som juleamatører mener vi, at julen kun drejer sig om gaverne eller maden eller julesammenkomstnerne. Igen i år har jeg kæmpet for at finde julepynt med kristent indhold. Først efter at have været i 7 forskellige butikker fandt jeg i Kvickly i Holbæk nogle glasengle skjult bag fede julemænd. Denne mangel på julepynt, der fortæller noget om julens egentlige indhold, er et symptom på, hvordan vi kristne amatører glemmer, at vi fejrer jul, fordi Gud blev menneske i Jesus.

Der er derfor vigtigt, at der er andre end kirken, der peger på barnet i Betlehem. I butikkerne burde det være julepynten og i vore hjem forældrene og bedsteforældrene, der gjorde børnene opmærksom på, at Jesus kom før julemanden. Julemanden kom først da han hørte, at der var fest.

Lad os se det i øjnene. Vi er amatører til at være kristne selv hvor gode vi er til at rejse os i kirken på det rigtige tidspunkt. Vi har desperat brug for det barn, der kommer til verden julenat. Han elsker helt sikkert amatører og kan hjælpe os med den besværlige kærlighed og det vanskelige liv.