Menighedsrådsmedlemmer bliver stadig ældre. Gennemsnitsalderen er nu 59 år. Skulle der sidde ældre menighedsrådsmedlemmer der virkelig har lyst til at fortsætte i menighedsrådsarbejdet, så læs denne blog grundigt!
Den alderdomsfornægtelse som hærger vor kultur er latterlig. Det bliver sagt, at en gammel er en ung, der er blevet ældre. Dermed er alderdommen fornægtet. Vi er unge indtil døden. En 50 årig er ikke en gammel mand eller kone. Men snarere en ung intermidiate eller ung advanced i modsætning til en 20 årig, der ung light.
Desværre kan de fleste danskere ikke se alderdommens skønhed. Folk blev meget ophidsede over et forslag om, at præster skulle fortsætte i arbejdet indtil de blev 75 år. Det har godt nok nogle ulemper for os mandlige præster. Vi skal ned og tisse flere gange under prædikenen. På den anden side må der være mere visdom i en præst på 75 år end en præst på 30 år.
Grundtvig lægger et godt ord ind for de gamle. Han må have drukket sauternevin og opdaget, hvordan der i de gamle, rådnende druer er masser af velsmag. Han delte livet op i barndomstiden, ungdomstiden, manddomstiden og alderdommens tid. Hver livsalder har sin betydning og sine opgaver. Barndomstiden er spiretiden, ungdomstiden er længslerne tid, manddomstiden er handlingens tid, og alderdommen er visdommens tid. Det er først der, at man kan se, hvad der betyder mest i livet.
Det er vidunderligt med unge i menighedsrådet. Men det er heller ikke nogen dum ide også at have gamle mennesker, og her mener jeg os på over 50 år, i menighedsrådene. Vi kan se, hvad der betyder noget i livet. Netop ved at vi i folkekirken har så mange folk højt oppe i alderen i vore menighedsråd, kan betyde at vi rehabiliterer alderdommen. Når de gamle kan bruges til noget så vigtigt som menighedsrådsarbejdet, der handler om liv og død, kan de også bruges til mange andre vigtigtige ting.
Vi holder altså på vore menighedsrådsmedlemmer ved ikke at ringeagte deres alder, hvad enten de er unge light, unge intermidiate eller unge advanced.
Er du gammel? Du er hjertelig velkommen i menighedsrådsarbejdet! Du er hjertelig velkommen til at blive!
Dine kommentarer
Vedr. "Foragt ikke Reality-TV!"
I MetroXpress den 13. februar har Poul Joachim Stender en klumme under titlen "Foragt ikke Reality-TV!". Her plæderer han for, at den store folkelige interesse for reality-TV skyldes, at "vi savner at kunne følge med i hinandens liv", og at "alle længes efter at blive set". Faktisk går han så vidt som at skrive: "Det værste, der kan ske for os mennesker, er at blive overset." Min første tanke, da jeg læste klummen, var, at der var tale om selv-projektion - altså at Poul Joachim Stender projicerer sit eget exibitioniske behov ud på alle andre. Jeg kunne i hvert fald slet ikke genkende mig selv i hans generaliseringer, men på den anden side ser jeg jo heller aldrig reality-TV, så jeg falder nok helt uden for. Så kom jeg i tanke om nogle uofficielle spørgeskema-undersøgelser, jeg foretog for ca. 30 år siden blandt daghøjskoleelever i faget psykologi. Resultaterne ligger et eller andet sted i en flyttekasse, men jeg kan godt huske konklussionen: Ca. 25% af de adspurgte kunne karakteriseres som exibitionister, dvs. kandidater til vor tids reality-TV, ca. 25% var det modsatte, dvs. de følger ordsproget "den, der lever skjult, lever godt", og de sidste 50% var indifferente i forhold til ønsket om at vise sig frem. Et eller andet sted kunne jeg godt tænke mig, at offentlige personer som Poul Joachim Stender foretog en eller anden form for research, før de fremkommer med deres betragtninger og generaliseringer, der ellers fremstår som værende både dumme og fordummende.
institutionsleder
jeg undrer mig altid over hvor central fysisk alder let kan blive. for mig handler det ikke om hvorvidt man er 18 eller 68. det vigtigste er om der noget man brænder for og er villig til at lægge sjæl i. dette gælder især i kirken, hvor der er mange alderesgrupper der gerne skulle kunne føle sig hjemme. Man skal kunne rumme hele spektret og fden egenskab synes jeg ikke specielt hænger sammen med alder,men mere med indstillig til livet. så jeg synes man skal holde op med at sætte mærkater på mennesker, der brænder for at gøre en forskel i det daglige kirkeliv lokalt. Hvis de vil noget er det godt uanset om de er unge eller gamle!