Del
Henrik Stubkjær
20-02-2013

”Strukturudvalget” skal især se på to forhold:

  1. Hvordan repræsentanter for folkekirken kan blive inddraget formelt i behandlingen og reguleringen af folkekirkens indre anliggender – altså det indholdsmæssige i kirken?
  2. Hvordan skal den fremtidige struktur og beslutningskompetence i forhold til økonomien på landsplan og stiftsplan organiseres?

 

Begge forhold er helt centrale for stiftsrådene – og derfor må stiftsrådene få en stærkere placering. Stiftsrådenes nuværende sammensætning og funktion er beskrevet i "Lov om folkekirkens økonomi" kap. 5a §§23 – 23a.

 

 

Behov for udvikling af stiftsrådene og etablering af kirkeråd
Som udgangspunkt bør folkekirken fortsat arbejde ud fra et nærhedsprincip. Det som løses bedst på sogneniveau, skal løses der. Og det som bedst løses på provstiplan, skal løses der. Men der vil i fremtiden komme flere og flere udfordringer, som bedst løses i større sammenhænge, og derfor er der brug for fortsat udvikling af stiftsrådene – for at effektivisere økonomisk og for at nå bredere ud med kirkens budskab.

Stiftsrådenes sammensætning: Der bør ses på stiftsrådenes sammensætning. Der bør være 3 pladser til frie kirkelige organisationer såsom de kirkelige børne- ungdomsorganisationer og de diakonale organisationer eller de kirkeligt funderede efterskoler/hospice/sociale organisationer og lign.

Mulighed for højere stiftsbidrag: Det bindende stiftsbidrag bør kunne overstige 1 pct. i fremtiden. En øvre grænse på 5 % kunne indføres.  Det kunne tænkes, at stiftsrådene kunne fokusere på kommunikationen i stiftet eller tage initiativer til større tiltag for relevante målgrupper i stiftet – f.eks. oprettelse af institutioner til udsatte grupper, som i dag falder igennem det offentlige system.

Etablering af kirkeråd: Skal folkekirken nå ud med sit budskab, er der brug for et overordnet Kirkeråd i Folkekirken. Kirkerådet skal arbejde med den strategiske udvikling af folkekirkens og folkekirkens relationer til andre aktører både kirkelige og ikke-kirkelige og både i Danmark og internationalt. Folkekirkens kommunikation skal klart forbedres, kirkens udadvendte relationer til medierne, skolerne, hele det sociale område m.v. skal styrkes. Folkekirkens skal også nationalt gøre sig spilbar som dialogpartner. Stiftsrådene bør vælge et fremtidigt Kirkeråd.

 

Henrik Stubkjær er formand for Roskilde Stiftsråd og generalsekretær i Folkekirken Nødhjælp.

 

 

Gravatar: Bjørn Bjørn
22-02-2013
18:11
oppefra og ned

Hvor skal man starte når man vil bygge.? de fleste vil sige forneden. Skal man have et budskab ud, så er det godt at vide hvad det er for et budskab og om man kan stå inde for det. I mange sogne har de svært ved at få nogen til at sidde i sogneråd og være kirke værger og hvad det alt sammen hedder...hvorfor? Alle eller langt de fleste kender jehovas vidner, det er dem der kommer og banker på og vil snakke om gud og jesus. Blå kors er dem der hjælper de hjemløse og frelsens hær synger og samler penge ind til mad til de hjemløse. Så langt ved folk. Folkekirken er et sted, man kommer til særlige lejligheder og mimer med til salmerne, da de færeste kan synge så langsomt eller i det stemmeleje. Selv en glad salme, kan blive til en sørgesalme, hvis man sætter takten lidt ned. En glad sang kan bære mange ting frem. Bygningerne er der og de er lige som vindmøller, ingen vil bo ved siden af dem. Prøv at lukke hver 2 kirke i 1 måned eller 2. Dem der i kirke kan blive kørt i kirkebilen til en der er åben. Så bliver det nemmere at se hvor stort behovet er. Hvad man så skal bruge de tomme kirker til, det er en anden sag. Der er mange ting for børn, sang og dans og mad af forskellige slags, men hvad med de andre, dem der bare vil dele biblens budskab og indhold med ligesindede, hvor går de hen. Man kan altid snakke med præsten, lyder svaret så. men nu var det mere andre man bare ville drøfte nogle ting med. Præsten bliver ked af at man hele tiden ringer for at høre om det og det er rigtig forstået, når man læser i biblen. Det er vel stadig den der er vores største og første vi snakker om i kirken. Men de fleste snakker kun om bygninger og hvad det koster. Kommer der kun 2 i den kirke, så er det dyrt, kommer der 50 hver gang eller mere, så begynder det at se bedre ud, men så vil det mest naturlige spørgsmål være, hvorfor kommer der ingen her men derovre kommer der mange. Ikke noget med at kirken nok skal have nyt tag, eller nye puder på hønsepindene. Er det varen eller bygningen man skal se på?


Gravatar: jensen jensen
26-02-2013
14:02
frø

Jeg tror at kirken går glip af mange ting. En lille ide, eller et frø bliver plantet af en og så tror man at den ide kunne være god og sjov for de fleste, men før man ved af det, så skal det igennem det ene råd eller 2 og så videre til biskop og pave og inden alle de har svaret, så er den ide gået af mode og blev ikke til noget. Vi skal bruge et eksempel...Der ligger meget skidt og møg i naturen som vi mennesker smider ud af bilvinduet (ikke mig) så en siger hvad med at vi bruger næste lørdag på at samle skrald ind og så fordele området efter et kort. Søndag, der tager vi så det skrald med vi fik samlet. Den der havde samlet midst giver kage næste søndag. Man kan jo tage naboen eller en hel gade med ud og samle. Er man et større hold, så tag et større område. Det giver frisk luft, en renere natur og man kan tale om livet og naboen imens man samler ind. Det koster kun det man selv vil have det skal koste. De fleste har råd til en plastiksæk (en rulle med 10 koster ca 10 kr) Så snakker alle pludselig om kirken. Det er dem der tager skraldet. Være noget for hinanden og hjælpe hinanden, det er hvad jesus siger hele tiden. Ikke, kom og blive underholdt og smut så hjem igen. Vi skal tage hånd om hinanden, ikke tjene på hinanden.


Gravatar: Jakob Brønnum Jakob Brønnum
26-02-2013
16:26
Fejltolkning af, hvad en kirke er

"Etablering af kirkeråd: Skal folkekirken nå ud med sit budskab, er der brug for et overordnet Kirkeråd i Folkekirken. Kirkerådet skal arbejde med den strategiske udvikling af folkekirkens og folkekirkens relationer til andre aktører både kirkelige og ikke-kirkelige og både i Danmark og internationalt. Folkekirkens kommunikation skal klart forbedres, kirkens udadvendte relationer til medierne, skolerne, hele det sociale område m.v. skal styrkes. Folkekirkens skal også nationalt gøre sig spilbar som dialogpartner. Stiftsrådene bør vælge et fremtidigt Kirkeråd." Tak til Henrik Stubkjær for disse tanker, der har givet mig lejlighed til at formulere, hvad jeg egentlig selv mener. Det lyder fuldstændigt rigtigt, helt logisk, helt i overensstemmelse med, hvordan store organisationer (såsom Folkekirkens Nødhjælp) nødvendigvis må agere og fungere, for at "nå ud med sit budskab". En flot serviceorganisation, er, hvad man ser for sig. Men det er båret af en fejltolkning af, hvordan folkekirken kan fungere og hvad en kirke er. Relationer internationalt er evangelieforkyndelsen helt uvedkommende (og det har intet at gøre med det betimelige i økumeni, som jeg er stor tilhænger af), og disse relationer bliver hverken værre eller bedre af et kirkeråd, end de er idag i Det mellemkirkelige råd. Kirkens kommunikation må og skal være noget, der foregår lokalt, allerhøjst på stiftplan, for intet, der har at gøre med at kirken kan "nå ud med sit budskab" kan siges klarere end det kan siges i sognet eller provstiet, hvor mennesker er. Alt andet vil medføre forfladigelse, pop og spil for galleriet. Folkekirken er "spilbar som dialogpartner" ved sin blotte eksistens. Den der ønsker at gå i dialog med evangeliet, kan henvende sig hvorsomhelst og nårsomhelst. Ingen form for dialog i praksis vinder ved at den placeres i et råd, der har politisk karakter i toppen af en kirkepyramide. Lad gerne en kommunikationsenhed i folkekirken bistå stifter, provstier og sogne med en værktøjskasse til den forholdsvis svagt udviklede kommunikation, der foregår visse steder. Men det kræves der altså ikke et kirkeråd til. Der er mange mærkværdigheder i den borgerlige lutherske evangelietolkning og underlige ting i vores folkekirkeordning, men sognestrukturen og det enkelte sogns kirkelige autonomi, i lyset af det almindelige præstedømme, dét er nærmest genialt. Vi har blot ikke været dygtige nok til at udfylde den de senere generationer. Det bliver vi ikke af at flytte fokus et helt andet sted hen.


Gravatar: Bjørn Bjørn
26-02-2013
19:02
enig tror jeg nok

I bund og grund er kirken jo et sted hvor man kan bede sammen med ligesindede og lovprise herren. Det er ikke nok at kalde sig kristen og ikke rigtig tror på gud og den slags, som nogen siger. Mange ved ikke så meget om gud og jesus, som man ellers skulle tro. Da de på tv, sendte "åndernes magt" lå gaderne øde, alle ville se de ånder. Folk er lidt mærkelige en gang imellem, de tror på spøgelser og ånder, men ikke på et liv efter døden. Ja...de ændre så mening når man sammenligner det på den måde. Når man så høre i radion eller hvor man nu får nyheden fra, at en kirke søger en præst der selv er troende, så kommer det bag på de fleste, at mange præster slet ikke tror på det de siger i kirken. Jeg ved ikke hvor mange eller få det er, det sagde de vist ikke, men er det kun 2, så ødelægger det meget for alle de andre præster som tror på gud og jesus. Men de fleste der har noget med kirken at gøre, snakker kun om økonomi og magten og hvad man skal kalde sig. Find ud af hvad kirken skal. Skal den være et forsamligninghus eller et sted hvor man kan dele den samme tro på gud og lovprise ham. Det er udenfor kirkebygningerne vi snakker med folk om biblen og gud og så kan vi henvise til bygningerne hvor vi kan samles til bøn og lovsang. Eller har jeg helt misforstået det.? Der er 3 blogger her på siden, men næsten samme emne på de 3. Biblen er vores grundlov. Læs i den en gang imellem og lad os snakke om det vi læser, så kan vi tage det praktiske om taget på kirken skal skiftes lokalt og alt det om udlandet ligge, til vi har fundet ud af hvor stolen skal stå her i den lokale kirke. Der rammer jacob det rigtige punkt. Først når vi har fundet fred i vores sogn/kirke, så kan vi se til andre dele af landet/verden. Når folkekirken bryder med biblen (homovielser) så mister det ikke kun medlemmer, men også anseelse blandt almindelige mennesker. Husk på hvad jesus siger...Det hele bygger på de gamle skrifter og overleveringer fra profeterne. Det er vores grundsten. Alligevel skal man høre på præster der helt uden at rødme siger at man ikke skal læse det gamle testamente. Så har den præst ikke forstået meget. Men ok. fårene skal jo deles fra bukkene og nogen er sat til at vildlede andre, som jesus advare om. Nogen springer jo gladeligt ud fra 10 sals højde for at fange et bundt pengesedler i frit fald. Så siger nogen at man er for hård i sin bedømmelse. Men dem der har set over på den anden side, både det gode og det onde, så kan man ikke advare nok om at finde gud og jesus. Når man ser en flok blinde gå mod en afgrund, hvem kan så tie stille, jeg ville råbe op for at advare dem og bede dem stå stille eller vende om. Kommer kirken ud af kurs og ikke følger biblen eller troens grundlov, så falder mange sjæle ned og ikke op. Derfor står der, en blind kan ikke føre en blind, så går det galt.


Gravatar: Bjørn Bjørn
08-03-2013
19:40
og der blev stille

Det er nu underligt, men hver gang man nævner Gud og jesus så bliver der stille. På DR1 er der noget der hedder kulturknuserne, de kommer med ideer til hvordan man kan løse et problem, de kan måske også løse det problem folkekirken har, nemlig hvem skal lave hvad og hvorfor. Jeg tror at det er de færeste menige medlemmer der kender til hvordan kirken er opdelt/opbygget. Hvem sidder i hvad for råd...aner det ikke, hvem er præst, provst eller biskop i sognet? Stop folk ved bilka/fakta og spørg dem og det vil undre mig, om der er ret mange der ved det. Men jeg tror nu at man skal starte ved roden. Føler man sig ikke som en del af et fælelskab, men bare som et nr eller det der ligner, så kommer man ikke der med mindre man er "tvunget" til det. Spørg dog folk. De fleste er faktisk til at tale med. Prøv at lytte til hvad de siger eller lave en liste at gå ud fra. Det er ikke så svært. Folk melder sig ud pga de ikke gider folkekirken. De kan ikke forstå hvad der sker og de homovielser var bare dråben. Læs i biblen, høre jeg hver gang jeg beder for kirken, de skal læse i biblen. Der ligger svaret, men lyt også. Men hver gang der bliver stillet spørgsmål ved noget, så bliver der tavs. Bed om svar. Det kan godt være svaret ikke lige er som du forventede det, men nu er gud ikke kendt som rygklapper. I vil godt have en debat, men svarene udebliver. Sådan dør det meste. Luk kirkerne ned i 3 måneder, så kan præst og andet personale gå på kursus imens så kan ministeren begrave de døde og ministeret kan tage telefonen og lave det andet papirarbejde, som de er så glade for. Så kan i måske overkomme at tale om gud og læse biblen sammen med folk, så de kan få stillet deres tørst. Mennesket skal ikke leve af brød alene. Der skal også åndelig føde til. Hvad hjælper det at i redder kirkebygningerne, men taber folket. Men får de ikke den rette føde/ord, så visner de og går fortabt. Det er sjæle vi snakker om. Imorgen dør der 100 mere, fik de den rette billet, eller skal de pines hver minut fremover, for det er jo det, som det her går ud på. Det er ikke en film, hvor vi lige sætter den på pause, mens vi tænker over det i en måneds tid eller mere, Døden kender ikke klokken og vi kender ikke dagen hvor vi må rejse herfra. Men jesus har givet os en formel/opskrift så den må vi hellere følge. Derfor er de bygninger ikke så vigtige, men det er ordet. Jeg har snakket med flere om denne debat, så der kommer nok snart nogle flere. Så bliver det heller ikke en enetale. høhø


Gravatar: Poul Andreæ Poul Andreæ
21-04-2014
08:36
Folkekirkens styringsstruktur

Det bliver spændende at høre og læse, hvad de kloge vil sige, nu hvor det står klart, at der ikke kommer et Kirkeråd, men "Folkekirkens Fællesudvalg".


Dine kommentarer

Underret mig, når der bliver kommenteret på mit indlæg

tilbage