Del
Jørgen Skov Sørensen Foto: Rune Lundøe
20-02-2013

Kigger man kommisoriet for Kirkeministeriets ”Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken” igennem, slår det en, i hvor høj grad der tales i juridiske og økonomiske termer. Udvalgets opgave er ”at komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold”. Vil man finde terminologi vedr. kirkesyn eller teologi skal man se godt efter.

 

Et politisk berammet udvalg
Men det er jo heller ikke et kirkeligt udvalg, der er nedsat. Og slet ikke et teologisk. Det er et politisk udvalg, som er betinget af regeringsgrundlaget "Et Danmark der står sammen" fra oktober 2012. Inden offentliggørelsen af kommissoriet og udvalgets sammensætning var det da også ministeren magtpåliggende at opnå hele folketingets opbakning. Et ønske, som bekræfter, at der er tale om et politisk projekt.

 

Det giver alt sammen mening. Folkekirken er jo en politisk ledet kirke, hvor folketinget er øverste lovgivende organ både for de ydre og de indre anliggender i kirken. Samtidigt er det ministeren, der har det sidste ord, når kirkens fælles økonomi skal fordeles.  På den baggrund er det klart, at de politiske partier ønsker en finger med i spillet, hvis det nu skulle ende med, at der flyttes kompetencer fra politiske til kirkelige organer. Visse medlemmer af udvalget fremstår sågar med tydelig partipolitisk identitet.

 

Hvor bliver kirken af?
Udvalget skal bane vejen for opfyldelsen af Grundlovens § 66, som taler om, at folkekirkens forfatning fastsættes ved lov. Også et politisk projekt, påbegyndt i 1849. En kirkeforfatning er imidlertid ikke bare en klargøring af kompetencer. Den er en juridisk gengivelse af kirkens væsen, kirkens mission, kirkens embedsforståelse. Styringsstrukturer og ansvarsfordelinger er altid udtryk for en bestemt måde at være kirke på.

Giver den megen snak om struktur derfor mening, hvis ikke vi er enige om, hvilket formål folkekirken tjener? Kan man overhovedet komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken uden først at drøfte folkekirkens væsen? Kan man fremlægge modeller til en klar ansvarsfordeling uden først at definere folkekirkens opgave?

 

Udvalgets egentlige opgave
Hvad er en menighed? Er det andet og mere end dem, der sidder på kirkebænken? Hvad er en biskop? Er biskoppen andet og mere end stiftets præster? Hvad er en folkekirke? Er den andet og mere end summen af 2100 sogne, 107 provstier og 10 stifter? Det er enkle spørgsmål. Men det er samtidigt nogle af de spørgsmål, der skaber størst uenighed i folkekirken.

 

Alligevel er det svarene på sådanne spørgsmål, der skal sætte rammerne for udvalgets juridiske og økonomiske strukturovervejelser. Ikke omvendt. Udvalgets opgave er derfor trods ordvalget i kommissoriet ikke blot at drøfte struktur og kompetencer. Det er først og fremmest at drøfte kirkesyn. Hvorvidt et politisk berammet udvalg kan løfte den opgave tilfredsstillende, ved vi endnu ikke.

 

Jørgen Skov Sørensen er Sekretariatschef i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. 

Gravatar: Bjørn Bjørn
22-02-2013
18:49
skønt

Jeg er enig i langt det meste. skønt. Men så lad os glemme regler og den slags. Vi har en kirke, en bygning. Det er så vores samlingsted. Vi har en fælles tro på gud og jesus. Der er siddepladser. salmebøger. Vi har hele dagen fri. Hvorfor skal vi så i kirke klokken 8.30 nu hvor vi endelig kan sove længe. At vi lige er stået op ved 8 tiden er så en anden sag. Hvad med om vi sagde klokken 14, eller 11. Sidde i rundkreds, når der ikke er så mange. Ordet er frit, eller hvad sige biblen om det? Vi har alle et eller flere spørgsmål, som kunne være..må en soldat slå ihjel? Der står jo at gud sagde at vi ikke må slå ihjel. Må vi stjæle med til os selv og andre. Hvornår er man gift.? Der er mange ting at snakke om. Men alt og alle snakker om bygningerne og regler. Må præsten da ikke spise kage med os andre, skal han/hun så betale gaveafgift. høhø Hvad med indholdet...troen? Jeg ved godt at mange nu bliver nervøse, skal vi nu snakke om den bibel igen...ja. Det er jo derfor vi er samlet. Vil vi se billeder, så gik vi til en udstilling, vil vi høre musik, så er der nok en konsert et sted. Eller er det et forsamlingshus, så find et sted til det, det er jo ikke det kirken er beregnet til, men det skulle man tro, når man læser og høre hvad folk siger. menige eller paver, i mine øjne er de alle bare mennesker på lige fod. En titel giver ikke folk mere ret, kun flere penge i lommen, det er vel derfor man skifter titel. Altså først penge, så penge og længere nede guds ord, hvis der er penge til det. Jesus sagde, det er nemmere for en kamel at komme igennem et nåleøje, end det er for en rig at komme ind i guds rige. Det er måske guds rige de vil væk fra? Flere penge ind, så vi er helt sikre på at vi undgår det rige. Men ok, han sagde også, lad de døde begrave deres døde. De døde, det er jo dem der ikke tror. Folk melder sig ud af folkekirken, ikke pga kirkeskat og hvad de ellers bilder folk ind, men de er i tvivl om hvad kirken tror på. Uden tro er du fortabt...et kinesisk sagn.


Gravatar: jensen jensen
23-02-2013
11:28
frihed

Jeg kender ikke meget til kirkens regler. Er der regler for at man skal være kedelig og ensformig? Lidt hårdt sat op. Hvis man vil lave om på en gudstjenste, kan man så det? Vil man drøfte dagligdagsting og finde svar i biblen og sidde i rundkreds og spille guitar og synge lovsange, noget hen af det der sker i frikirkerne, men må man det? Er det præsten der bestemmer. En præst er vel et kald, eller er det bare et job, på linie med en kassedame.


Gravatar: Jørgen Skov Sørensen Jørgen Skov Sørensen
06-03-2013
09:55
Sekretariatschef

Kære Bjørn og Jensen - tak for jeres kommentarer. Lad os slå fast med det samme: Det står ikke skrevet nogen steder, at gudstjenester SKAL være kedelige. At de så kan være det, ja, det er en helt anden sag. Hvis I er interesserede i alternativer til højmessen, vil jeg anbefale, at I henvender jer til jeres lokale sognepræster og tager en snak om, hvilke muligheder, han eller hun ser. Der eksperimenteres i disse år en del med alternative gudstjenesteformer i folkekirken, som kan være tilbud til dem, der ikke mener, at den traditionelle højmesse søndag formiddag er deres kop te. Mvh Jørgen


Gravatar: Bjørn Bjørn
07-03-2013
10:42
ærlighed

Tak for det svar Jørgen. Det er næsten det samme som butikkerne siger, det er kunderne der bestemmer hvad der kommer på hylderne. Men det passer ikke, tag det du ser, ellers er der andre butikker. Folk savner glade sange, men vil præsten kun have dem i salmebogen, så er det hans mening der tæller. Folk gider ikke slås så meget for det, så heller finde et andet sted (frikirkerne) Vi slås jo også med famillien om at komme i kirken. Er der kun den ene der tror, så skal der forhandles om hvem der passer ungerne imens man er i kirken og mange vil godt sove længe på sin fridag, men Gudstjenesten starter kl 8.30 eller lidt senere alt efter sognet. Så der kommer pres på den som vil i kirke. Børne larmer eller keder sig og vi vil helst ikke være til besvær osv. Jeg ved godt at hver sogn kan planlægge osv, men det ved de andre nok ikke. Så kan man forhandle med ens præst om tidpunkterne osv. Nej siger jeg. Kan man ikke se de problemer folk står med for at komme i kirken, så må man holde Gudstjeneste for dem der kan komme på det tidspunkt der nu er sat op. som det er idag. Man kan jo lave et spørgeskema om hvordan og hvorledes folk vil have deres kirke skulle være og så udlevere dem ved butikkerne. En lille bod, lige som når mobilselvskaberne vil sælge deres ting. Her hvor jeg bor, åbner forretninger kl 8 om søndagen (dem der har åben i weekenden) men der er ikke mange der handler ind på det tidspunkt, meget få, men ved 10.30-11.00 begynder folk at komme. Det er det samme med kirken. I en frikirke jeg kommer i, er Gudstjenesten kl 14.00 og den er som regel fuld belagt. Men er der ingen der ved hvornår kirken har gudstjeneste, så kommer de jo heller ikke. Jeg forslog bibellæsning, men det kunne de ikke klare, de havde jo en masse andre tiltag, spagettig gudstjeneste og baby sang. Men ikke noget for voksne eller nogen der vil snakke om troen gennem biblen. Jeg får mine behov dækket andre steder, men de andre ved ikke hvor de skal henvende sig. Om jeg har ret eller ikke ret, så er dette dog en start på en dialog om hvad vi vil med kirken og nu skal det bare deles med andre, så mange kan komme til orde, det har vi savnet i mange år. Et slags forum. Det er nemmere at tælle dem der ikke er på nettet idag, end at tælle dem der er på nettet. Så at vi nu kan snakke her er bare rigtig godt og den ros skal i have. Døden kender ikke klokken, så den kommer altid på det tidspunkt hvor det er mest ubelejligt og så er det godt at vide at folk kommer i himlen og ikke i helved. Det er jo det, som det hele drejer sig om. Alt det andet kommer i 3 eller 110 række.


Gravatar: Poul B. Nielsen Poul B. Nielsen
22-03-2013
18:00
Produktudvikling – tak

Kære Jørgen Skov S. Rigtigt: Folkekirkens 'opgave' må defineres forud for 'organisationsudvikling' og 'markedsudvikling'. Altså: En kirkelig 'produktudvikling' for det 21. årh..! – det er vel hvad du efterspørger? Tillad mig at pege på mit oplæg til en sådan produktudvikling som sigter på folkekirkemedlemmer, der måtte efterspørge et opdateret og opgraderet tidssvarende kristent 'verdensbillede' og 'menneskesyn'. – Netudgave i fri download på www.NyTeologi.dk, 142 s., 2.udg. 2013; nu også som 'powerpoint'.


Dine kommentarer

Underret mig, når der bliver kommenteret på mit indlæg

tilbage