Positive værdier for danskerne og det danske samfund skal kortlægges og debatteres. Det bliver en af Værdikommissionenes opgaver at skabe offentlig debat i forsamlingshuse og på internettet om, hvilke værdier vi som danskere finder vigtige.
Kulturminister Per Stig Møller har igangsat kommissionsarbejdet, som blev besluttet af forligspartierne bag finansloven for 2011, og udpeget de elleve medlemmer. Han udtaler:
- Vi lever i en tid, hvor samfundet hurtigt forandrer sig, og hvor vores levemønstre er under stadig forandring og udvikling. Nye tendenser gør sig gældende, og vores værdigrundlag ændrer sig bevidst eller ubevidst i takt hermed. Regeringen har derfor nedsat en værdikommission, der i den kommende tid skal undersøge, hvilke værdier der er af betydning for os danskere i dag. Værdikommissionens medlemmer er en række markante personer, som jeg er sikker på vil kunne bidrage med en interessant kortlægning og en bred folkelig debat om de værdier, der er vigtige for os i dagens Danmark.
Religiøse værdier er ikke nævnt i kommissioriet for Værdikommissionenes arbejde, men kommissionens sammensætning giver grobund for debatter, som både inddrager Danmarks religiøse tradition og kulturelle mangfoldighed. Blandt de elleve kommissionsmedlemmer finder man foruden biskoppen i formandsstolen, sognepræst Kristine Stricker Hestbech, teolog og journalist Iben Tranholm, som er katolik, samt skuespiller og samfundsdebatør Farshad Kholghi, som har iransk baggrund.
Familie, frihed og ansvar
Kommissionen skal tilrettelægge arbejdet, "så befolkningens værdier og meninger afspejles. Kommissionen skal derimod ikke i sit virke gøre sig til fortaler for bestemte værdier," hedder det i en pressemeddelelse. Fire temaer for kommissionens arbejde bliver
•Familien med særlig vægt på børns opvækst og opdragelse
•De nære fællesskaber i lokalsamfundet
•Den moderne livsstils påvirkning af vores liv
•Den enkeltes frihed og det personlige ansvar.
Se Kulturministeriets pressemeddelelse med alle kommissionens medlemmer
På søndag får prinsessen i Møgeltønder en Snapper-hilsen i dåbsgave og et medlemskab i dåbsklubben for alle Danmarks små prinser og prinsesser, Snapperklubben.
Blåt blod eller ej - dåben er den samme både for prinsesser og andet godtfolk, fortæller kongelig konfessionarius. Han døber søndag den 20 maj Danmarks nye prinsesse i Møgeltønder kirke.
odd man Farshad Kholgi for at få den rigtige politiske indgang med en indvandrer, der har klaret sig fint i det danske sammensurium af et samfund,
der gennem de seneste årtier er blevet vanrøgtet af politisk korrekthed, ja så gentager man bare farcen, som man kan høre igen og igen i P1.
I fatter ganske enkelt ikke, at I selv er en væsentlig grund til, at vores samfund har mistet sammenhæng, p.g.a. jeres evindelige mangel på berøringsmod overfor de gigantiske og kommende problemer, der fremover vil drukne os i netop det danske samfund.
Vi har solgt ud af vores danske værdier siden vi i 1972 blev lempet ind i EF og siden er det kun gået nedad.
Tag fat ved nældens rod og kald en spade for en spade.
Vi har nogle utrolig dårlige og uduelige politikere, der ingen fremtidsvisioner har; men altid er klar til at sælge ud af netop de danske værdier, som I nu igen igen vil have de mennesker, der hele tiden lider under dårlig ledelse, til at udtale sig om, så I kan sidde sammen og varme jer i jeres fine stillinger, hvor I aldrig når ned blandt almindelige mennesker, hvor alle problemerne som I underholder hinanden med er.
Det er utroligt, at det ikke bliver afsløret, hvem det egentlig er, der er skyld i, at vi nu skal efterlyse vores værdier, for at vi kan finde frem til, om vi overhovedet har noget sammen mere som danskere.
Har du/I mod til at tage udfordringen jeg her kommer med op, så skal jeg gerne levere beviserne for jeres egen udebliven, da I skulle have været tilstede.
v.h. FS.
Tilføj kommentar