AAA
  • folkekirken.dk > 
  • Aktuelt > 
  • Biskopper: Regeringen undergraver opbakning til folkekirkeordning
 

26/02-2010

Den katolske kirke i Danmark fik en blank afvisning af anmodningen om, at andre trossamfund kan opkræve medlemsbidrag over skatten, som folkekirken gør det. Folkekirkens biskopper opfordrer regeringen til at genoverveje afvisningen.

Regeringen bør tænke sig om en gang til. Det mener folkekirkens biskopper, som i en pressemeddelelse udtaler: "At afvise en teknisk mulig og ukompliceret hjælp fra den danske stats side i forhold til godkendte trossamfunds opkrævning af deres medlemsbidrag, er efter vores opfattelse med til at undergrave den brede folkelige og politiske opbakning bag folkekirkeordningen."

Den katolske Kirke i Danmark har anmodet regeringen om, at andre trossamfund i lighed med folkekirken kan modtage deres medlemsbidrag over skattebetalingen. Opkrævningen af medlemsbidrag over skatten betyder blandt andet, at medlemmerne betaler efter evne, da skatten er indkomstreguleret.

Ifølge Kristeligt Dagblad rådførte tidligere skatteminister, Kristian Jensen (V) sig med folketingsmedlem Jesper Langballe (DF) før ansøgningen fra Danmarks romersk katolske Kirke blev afvist med henvisning folkekirkens særstatus, som den er beskrevet i Grundlovens paragraf fire.

Til Kristeligt Dagblad udtaler Jesper Langballe blandt andet: - Skatteopkrævningen er en del af den statsstøtte, og den skal ikke udbredes til andre trossamfund. Hvis man begynder på det, hvad så med andre private foreninger? Her er der så tale om en forening med et religiøst formål. Det kunne jo lige så godt være en håndboldklub.

Biskoppernes pressemeddelelse kalder argumenterne uholdbare og opfordrer regeringen til at genoverveje sin beslutning.

Kirken i København: Den katolske Kirkes sagsbehandler, Erling Tiedemann glæder sig over biskoppernes udmelding

<media 1593>Læs Pressemeddelelsen</media>

Læs om sagen i Kristeligt Dagblad

Ellen Aagaard Petersen

KommentarerKommentarer

Ingen kommentarer

Tilføj kommentar