AAA
 

03/02-2011

Høringsrunden om folkekirken og registreret partnerskab er afsluttet og de 612 høringssvar er nu offentliggjort. Folkekirken og folketinget står i et vadested, mens de første salmedigtere slår tonen an til et nyt ritual

Benedicte H. Præstholm

612 svar lå på kirkeministerens bord, da høringsrunden om udvalgsrapporten ”Folkekirken og registreret partnerskab” udløb den 17. december 2010. De er nu sendt videre til Folkektinges Kirkudvalg og Retsudvalget og alle kan læse svarene fra biskopper, stiftsråd, præster og lægfolk på kirkeministeriets hjemmeside, hvor også et høringsnotat forsøger at skabe overblik over, hvordan holdningerne deler sig.

Sagen står i et vadested
Høringsrunden har været god, fordi alle har fået lov at komme til orde, mener ph.d. stipendiat og valgmenighedspræst Benedicte Hammer Præstholm, som har siddet i udvalget bag rapporten. Hun hæfter sig ved, at der er overvejende enighed om, at folkekirken skal fastholde sin vielsesmyndighed, og at præster skal sikres frihed til at sige nej til at velsigne eller vie homoseksuelle par. Men der følger ingen nødvendig konsekvens af høringsrunden, pointerer hun:

- Lige nu står vi ude midt i åen i et vadested. Vi kan jo ikke tælle sammen og bruge fordelingen af svar til at konkludere, hvad der så skal ske.

Folketingets partier skal tage stilling til, om de vil fremsætte lovforslag på baggrund af rapporten og høringsrunden. Før udvalgsarbejdet blev igangsat af kirkeminister Birthe Rønn Hornbech var hele fire forslag til lovændringer på området undervejs. Nu vil en række oppositionspartier ifølge Kristeligt Dagblad genoptage arbejdet på at fjerne de bestemmelser i ægteskabsloven, som hindrer at par af samme køn kan indgå partnerskab i folkekirken og andre trossamfund.

Folkekirken skal også tage stilling
Folkekirken behøver imidlertid ikke vente på Folketinget, hvis den blot vil indføre et autoriseret ritual for velsignelse af registreret partnerskab, i stedet for den gældende gudstjenestelige ordning. Gennemfører Folketinget de lovændringer, som flere partier lægger op til, bliver det dertil muligt for kirken at tilbyde homoseksuelle at indgå partnerskab i kirken. Men folkekirken skal selv afgøre, om muligheden skal tages i brug med et nyt ritual.

Nu må kirken tage fuglevinger på og hæve sig over processen, udtaler Benedicte Hammer Præstholm, og uddyber:
- Vi er som præster, ansatte og menighedsråd fælles om folkekirken, uanset hvad vi mener om denne sag.  Ligesom der er enighed om, at der skal være fuld frihed for præster, som siger nej til at velsigne eller forestå indgåelse af partnerskab, lige sådan er det på tide, at der nu kommer fuld frihed og anerkendelse af præster, som vil velsigne eller forestå indgåelse af partnerskabet.

Nyt ritual - nye salmer
Nye ritualer kræver nye salmer, mener valgmenighedspræsten. Hun har skrevet teksten til en ny bryllupssalme, som hendes bror, Christian Præstholm, organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers, har sat i musik.

Salmen, Hvor kærlighed brænder, kan sagtens synges til almindelige bryllupper, mener Benedicte Hammer Præsteholm, men det er vigtigt, at der findes salmer, som egner sig specifik til et nyt ritual:

- En dag vil homoseksuelle par sidde sammen med præsten og vælge salmer til deres vielse eller velsignelse, som brudepar gør det i dag. Så skal de også kunne finde en salme og sige, denne her handler om os.

Læs teksten og hør salmen Hvor kærlighed brænder.
Find alle høringssvar på Kirkeministeriets hjemmeside
Læs mere om velsignelse af registreret partnerskab i folkekirken

Ellen Aagaard Petersen

KommentarerKommentarer

Ønsker anonymitet, 22-02-11 09:37:
Sikke en fin salme! Har I overhovedet hørt den?^^

Personlig ønsker jeg at folkekirken skal kunne rumme mennesker, uanset hvem man er eller hvem man kommer med.
Jeg tror at Gud tager imod en som man er, og ikke som man burde være (jf. hvad visse mennesker har bildt sig ind er rigtig). Og hvis det endelig er, så skal Gud nok i sidste ende domme folk ude, hvis det er forkert - det skal og kan mennesker ikke!
Ønsker anonymitet, 22-02-11 08:34:
Sikke en fin salme! Har I overhovedet hørt den?^^

Personlig ønsker jeg at folkekirken skal kunne rumme mennesker, uanset hvem man er eller hvem man kommer med.
Jeg tror at Gud tager imod en som man er, og ikke som man burde være (jf. hvad visse mennesker har bildt sig ind er rigtig). Og hvis det endelig er, så skal Gud nok i sidste ende domme folk ude, hvis det er forkert - det skal og kan mennesker ikke!
Ellen Aagaard Petersen, 10-02-11 09:02:
Efter rapporten at dømme, er det nok mere sandsynligt, at det kommer til at betyde, at velsignelsen af registrerede partnere bliver et ritual i stedet for en gudstjenestelig ordning, som i dag.
Hvis homoseksuelle skal giftes i kirken, skal folketinget først ændre loven, og biskopperne skal indstille et ritual til autorisation hos Dronningen
Søren Jesper Smith, 09-02-11 18:17:
Hvis det betyder, at homoseksuelle (uanset køn) kan blive gift i min kirke er det nok. Så melder jeg mig ud af Folkekirken- Jeg vil gerne have en tilbagemelding, om det virkeliget er sandt
Cilveks, 07-02-11 17:07:
:(

Where are we going?

Tilføj kommentar