Kirkens tre værnsprovster, som fører tilsyn med præster i forsvaret, var indbudt til bispemødet, som blev afholdt i forbindelse med den traditionelle nytårskur hos Dronningen. Værnsprovsterne bad biskopperne gøre deres til, at tilstrækkeligt mange præster fortsat melder sig til præstelig tjeneste i hæren, søværnet og flyvevåbenet. Biskopperne fandt ifølge mødereferatet anledning til at ”understrege, at de ikke finder, at Danmarks krigsindsats er en religionskrig.” Det har fortsat høj prioritet, at folkekirken er til stede for udsendte i de væbnede styrker, og præsterne bør ifølge biskopperne have en vis erfaring før udsendelse.
Bibelsk oplevelsescenter
På bispemødet blev kirkens arbejde med selvmordsforebyggelse også drøftet, ligesom planerne for et folkekirkeligt forskningscenter blev behandlet. To større jubilæer er under opsejling, og de skal begge markeres i folkekirken. Det drejer sig i 2013 om 200-året for Søren Kierkegaards fødsel og 500-års jubilæet for Reformationen i 2017. Hele tre biskopper deltager i forberedelserne til et oplevelsescenter om Bibelen, et såkaldt Bibliarium, og fik støtte fra kollegerne til at fortsætte arbejdet.
Ingen bryllupper i strandkanten
Det gjorde til gengæld ikke ønsket om at holde vielser uden for kirkerummet. I det stykke er biskopperne enige om, at et kirkebryllup foregår i kirken, med mindre der er tale om nødvielser (vielse i forbindelse med alvorlig sygdom, red.) Vejen ind i kirken skal også lettes for personer, som har meldt sig ud af folkekirken og ønsker at melde sig ind igen. Biskopperne vil drøfte proceduren for genindmeldelse med Kirkeministeren. Ændres bekendtgørelsen kan der blive tale om, at man kan genindmelde sig uden den samtale med sognepræsten, som i dag er et krav.
Læs hele referatet fra Bispemødet 4. og 5. januar 2011 i København
Ellen Aagaard Petersen
På søndag får prinsessen i Møgeltønder en Snapper-hilsen i dåbsgave og et medlemskab i dåbsklubben for alle Danmarks små prinser og prinsesser, Snapperklubben.
Blåt blod eller ej - dåben er den samme både for prinsesser og andet godtfolk, fortæller kongelig konfessionarius. Han døber søndag den 20 maj Danmarks nye prinsesse i Møgeltønder kirke.
Tilføj kommentar