Religiøse interesser har for stor indflydelse i EU og i mange af EU's medlemslande, mener EU-parlamentsmedlem. For biskop Kresten Drejergaard giver det ikke mening, at politik skal udspille sig i et religionsfrit område.

Danmark blev i løbet af marts nævnt som et dårligt eksempel i flere europæiske aviser. Det hollandske medlem af EU-parlamentet, Sophie in't Veld, noterer Danmark for at have en ”officiel statsreligion”. In´t Veld er modstander af enhver sammenblanding af trossamfund og statsmagt.

Sekularister markerer sig i EU
Sophie in t´Veld og en voksende gruppe sekularistisk indstillede EU-parlamentarikere er kommet op i det røde felt. Aktuelt fordi EU-parlamentets formand Jerzy Buzek i februar blev modtaget af pave Benedikt XVI. Det er meningen, at paven skal på genbesøg i EU-parlamentet og tale til den folkevalgte forsamling.

EU-parlamentets sekularistiske parlamentarikere har sluttet sig sammen i en tværpolitisk arbejdsgruppe. Den har protesteret over pave-invitationen og kræver, at der igen skal ses på Lissabontraktatens artikel 17.

Denne artikel siger, at EU skal opretholde en "åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog" med religioner, kirker og trossamfund”. Alle EU-institutioner opretholder da også i dag en tæt dialog med kirke- og trossamfundene, for også EU-kommissionsformand Barroso og EU's præsident Van Rompuy holder jævnligt møde med højtstående repræsentanter for kirker og trossamfund.

Det er denne kontakt som ifølge Sophie in´t Veld bør ophøre, da kirkesamfund og religiøse interesser ikke skal have nogen som helst indflydelse på lovgivningsarbejdet i EU.

Biskop Kresten Drejergaard mener, at trossamfundene har noget at bidrage med i den europæiske politiske dagsorden og at kontakten mellem EU-institutioner og kirkesamfund derfor er legitim.

- Kirkerne er her jo. De kristne konfessioner har været og er en helt fundamental faktor for skabelsen af europæernes livsanskuelser, siger Drejergaard og tilføjer - For mig at se er det meningsløst at spekulere på, om kirkerne skal have en stemme i den politiske debat, for det har de allerede i kraft af, at de eksisterer. Udfordringen må være at tænke over, hvordan kirkerne bruger den stemme. I den forbindelse tænker jeg på Løgstrup (dansk filosof, red.). Han var aldrig i tvivl om, hvor han hentede sin inspiration, men han formåede at tale sådan, at der blev lyttet til ham langt uden for de kirkelige kredse. Jeg mener, at de europæiske kirkesamfund kan og skal bidrage med holdninger og værdier. Udfordringen bliver, om kirkerne formår at debattere sådan, at det bliver en mulighed for andre end det kirkelige miljø at lytte, slutter Odense-biskoppen.