Danmarks første præst med muslimsk baggrund tror på, at kristne fra andre lande kan give folkekirken en bedre balance mellem intellekt og følelser. Andre er mere skeptiske.

- Jeg ser folkekirken for mig som en dyb og bred båd. Bred, så den kan rumme mange, dyb, så den ikke kæntrer, siger Massoud Fouroozandeh om sin vision for folkekirken og dens udvikling fremover. Han er netop blevet udnævnt til migrantpræst i folkekirken, og den 41-årige konvertit med iransk baggrund er dermed den første person med muslimsk baggrund, der bliver ansat som præst i Den Danske Folkekirke.

- Jeg ser det som en historisk begivenhed i sig selv, at en tidligere muslim med iransk baggrund bliver ordineret i Den Danske Folkekirke, og jeg håber, at jeg blot bliver den første af mange, siger han og uddyber sin vision om kirken som et rummeligt og fartøj, der kan sejle sikkert i høj sø:

- Jeg ser for mig, at folkekirken er et stort skib, som har plads til mange flere passagerer med meget forskellig baggrund, praksis og teologi. Et rummeligt og smukt skib, som samtidig har en dybde i sin teologi, der gør, at det ikke kæntrer for tidens tendenser og små udsving. Migrantmenighederne, som findes i dag, er som små gummibåde, der sejler rundt med stor fremdrift, men ikke ligger så sikkert i bølgerne. De kan sejle hen til det store skib og lægge sig i læ af det, og nogle vil sejle væk igen, andre vil slå følge med det store skib, mens andre igen vil gå om bord på det store skib, siger Massoud Fouroozandeh.

Læs: Portræt af Massoud Fouroozandeh

Fra september i år er han ansat i en treårig stilling som migrantpræst med tilknytning til Sct. Hans Sogn i Odense. Hans opgave bliver at skabe et tættere samarbejde mellem migrantkirker og folkekirken, og Massoud er på forhånd ydmyg over for opgaven:

- Det bliver en vanskelig opgave, og jeg vil sikkert møde modstand mange steder fra. Flere eksperter har allerede udtalt sig negativt. Men det er for tidligt at kvæle barnet, før det er født. I stedet burde alle gode kræfter samles om at nære barnet, så det kan vokse sig stort og sundt.

Kritikken fra eksperterne har bl.a. lydt på, at det næppe er realistisk at integrere karismatiske menigheder, der praktiserer voksendåb og har en meget løs gudstjenestestruktur, i folkekirken, og at mange kristne nydanskere formodentlig ikke ønsker at blive indlemmet i Folkekirken. Til det siger Massoud Fouroozandeh:

- Jeg vil gerne understrege, at det ikke er noget assimilationsprojekt. Nogle migrantkirker vil måske slet ikke være interesseret i et samarbejde, andre kan arrangere fælles gudstjenester med en sognekirke, og andre igen kan blive knyttet tættere til folkekirken, fx som valgmenighed.

Han tilføjer, at tilstedeværelsen af nydanske migranter giver folkekirken en mulighed for at udvikle sin rummelighed, og at begge parter kan lære af hinanden:

- Folkekirken har en tradition og en dyb teologi, som migrantmenighederne kan have gavn af, ligesom migrantkirkerne har en begejstring i troen, som Folkekirken kan inspireres af. Vi kan ikke ændre dåbssyn i folkekirken, men vi kan være åbne for at ændre på gudstjenesteformen. Hvorfor ikke inddrage menigheden mere og fx lade de unge opføre dagens tekst som et lille skuespil? Hvis vi tager det bedste fra hver side kan vi skabe en bedre balance mellem folkekirkens ofte lidt for store hoved og migrantkirkernes store hjerte, siger han.

Den vision er flygtninge-indvandrerpræst Jesper Hougaard Larsen ikke fremmed over for. Han er projektleder i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense (FTS), som har eksisteret i over ti år, og en del af de faste aktiviteter er netop en international gudstjeneste, hvor deltagerne kan have baggrund både i de gamle østkirker, fx armeniere og irakisk-kaldæisk kristne, i den katolske kirke eller i karismatiske afrikanske menigheder.

FTS arbejder imidlertid ikke kun på tværs af det kirkelige landskab, men tilbyder også sprogcafe, kvinde- og mødregrupper, motionsaktiviteter og cafeaftener, hvor et flertal af deltagerne typisk har muslimsk baggrund.

- Det centrale i vores arbejde er dialogen og det personlige møde. Vi er meget bevidste om, at vi ikke må have en skjult dagsorden om at omvende de folk, vi inviterer til at deltage i vores aktiviteter. Har vi det, er forudsætningen for dialog ikke længere til stede, siger Jesper Hougaard Larsen. Han understreger, at han byder det nye tiltag med ansættelsen af en migrantpræst velkomment og ser det som et tegn på, at kirken fortsat ønsker at styrke sit engagement i det tværkirkelige, tværkulturelle og tværreligiøse arbejde.

Massoud Fouroozandeh indsættes 6. september 2011 i Odense Domkirke. Ansættelsen er sket på initiativ af biskop over Fyens Stift, Kresten Drejergaard

Fyens Stift
Det Mellemkirkelige Råd: Migrantmenigheder.dk
Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense

Malene Fenger-Grøndahl

---