Når omkring 45.000 konfirmander de kommende søndage pakker ud, vil smartphones være genganger på gavebordene. Med et par klik eller indlæsning af en kode, kan konfirmanderne hente en hilsen fra folkekirken ned på deres nye telefon. Første version af en konfirmandapp går i dag i luften
Tillykke med din konfirmation
Måneders intense forberedelser kulminerer, når de unge bliver konfirmeret og siger farvel og tak for denne gang til deres præst.
- Så vil man gerne som præst give dem noget med, en slags livsledsager på den telefon, som de jo altid har ved hånden, siger sognepræst i Hesselager Carsten Hansen Dybkjær
Han er idemand og udvikler af den nye konfirmandapp, som giver konfirmanderne den lille pakke med fadervor, trosbekendelse, link til Salmebogen og Bibelen. Der er også links til sjove video’er på youtube, for uden humor er det svært at få de unges opmærksomhed, erkender han.
Nu bliver udfordringen, at få præsterne med på idéen med at printe postkortet med koden til app’en ud og forære den til deres konfirmander. Og enhver konfirmationsgæst kan printe kortet ud og lægge det ved telegram og konfirationsgaver som en lille bonusgave til konfirmanden.
<media 4675>Print selv gavekort med koden til app her
</media>Konfirmandapp’en er en såkaldt beta-version. Det vil sige, at den er et foreløbigt bud på, hvad folkekirken kan tilbyde de unge på deres smartphones. De smarte telefoner kan nemlig mere end at ringe og sende sms´er. De fungerer som små computere, der kan vise film, spille musik og give adgang til hjemmesider og services fra internettet. Det sidste er lettest gennem applikationer, i daglig tale app’s, som man henter ned på sin egen telefon.
Smartphone som redskab i konfirmandundervisningen
I år overstiger slaget af smartphones som iPhone og Android for første gang de almindelige mobiltelefoner og de smarte telefoner spås snart at afløse mobilen som store børns sjette finger.
I løbet af et par år må man derfor regne med, at børn har en smartphone i lommen, allerede når de begynder konfirmationsforberedelsen, og vi bliver hele tiden klogere på, hvordan de bruger dem. Det giver mulighed for at bruge konfirmandernes kæreste eje i undervisningen og udviklingen af den foreløbige konfirmandapp fortsætter derfor straks efter forårets konfirmationer.
Bag konfirmandapp’en står foruden sognepræst Carsten Hansen Dybkjær, Folkekirkens Konfirmandcenter og Folkekirken.dk
Se Carsten Hansen Dybkjær præsentere konfirmandapp’en på youtube
Download konfirmandapp fra konfirmandapp.dk
Hent og print gavekort med koden til konfirmandapp
På søndag får prinsessen i Møgeltønder en Snapper-hilsen i dåbsgave og et medlemskab i dåbsklubben for alle Danmarks små prinser og prinsesser, Snapperklubben.
Blåt blod eller ej - dåben er den samme både for prinsesser og andet godtfolk, fortæller kongelig konfessionarius. Han døber søndag den 20 maj Danmarks nye prinsesse i Møgeltønder kirke.
Teknisk set er der ikke tale om en app, men om en webside, der er optimeret til brug på smartphone. Det er også derfor app'en ikke findes i Apples App Store. Så lidt falsk markedsføring er der tale om ;-)
Venlig hilsen Ellen Aagaard Petersen, redaktør
Tilføj kommentar