Af Ina Grønvig
I FDF har kristendommen en central plads. Det gælder også, når FDFerne er på landslejr. Annette Brounbjerg Bennedsgaard fra FDF Gellerup er en af de 50 præster, der deltager på lejren. Hun er med for tredje gang, og har altid deltaget som præst. Anette Brounbjerg Bennedsgaard er slet ikke i tvivl om, at FDFerne får en masse ud af at have præster med på lejr. Faktisk mener hun, at deres deltagelse på lejren er med til at skabe et positivt forhold til tro og kirke.
- Hvis vi præster altid gjorde, som vi gør på landslejren, så ville det være godt at gå i kirke, konstaterer hun.
Børn står i kø for at deltage i gudstjenesten
Rikke Suhr Marschner er præst i Karlslunde og er med på landslejr for første gang. Lejren har oversteget alle hendes forventninger. Især én gudstjeneste har sat sine spor.
- Jeg vil sige, at technogudstjenesten i går simpelthen løftede alt. At se børnene stå i kø for at komme i kirke var fedt, siger Rikke Marschner begejstret.
Til gudstjenesten blev der spillet technomusik, mens der blev læst digte, stykker fra bibelen og deltagernes egne bønner. Den alternative gudstjeneste er et resultat af, at præsterne på FDF Landslejr 2011 ønsker at møde børnene, hvor de er. Altså i fede rytmer og vedkommende ord, mener Rikke Marschner.
Troen skaber forståelse
Annette Brounbjerg Bennedsgaard mener ikke, at børnene finder kristendommen uinteressant. På sine tre landslejre har hun hver gang oplevet, at børnene gerne vil kristendommen. Og hun er glad for at være med til at få dem til at forstå, at kristendommen er noget, de kan bruge, selvom de ikke er så gamle.
- Jeg bliver glad, når det går op for børnene, at det med tro er noget, de kan bruge nu. Når de forstår, at det er noget, de kan bruge til at forstå deres liv og sig selv, siger Annette Bennedsgaard.
Læs Blog af tre præster, der deltog på landslejr. Blandt andre Rikke Marschner.
På søndag får prinsessen i Møgeltønder en Snapper-hilsen i dåbsgave og et medlemskab i dåbsklubben for alle Danmarks små prinser og prinsesser, Snapperklubben.
Blåt blod eller ej - dåben er den samme både for prinsesser og andet godtfolk, fortæller kongelig konfessionarius. Han døber søndag den 20 maj Danmarks nye prinsesse i Møgeltønder kirke.
Tilføj kommentar