Salmebogen nr. 739

Erik Norman Svendsen

På søndag ophører sommertiden, og uret sættes én time tilbage. Vi skal til at vænne os til, at det er mørkt, når vi vågner og står op, og at dagens lyse timer tager mærkbart af. Det kan godt føles surt og trist. Men når mørket sniger sig ind på os, er det godt at synge en morgensalme, der byder mørket trods. Gerne en af Kingos 7 morgensalmer, som han skrev i 1674 til ”Gudfrygtigheds daglige Øvelser” dvs. til den daglige morgenandagt. En morgensalme til hver af ugens dage.

Den første morgensang: ”Rind nu op i Jesu navn,” er søndagssalmen, som man skulle synge før man gik i kirke. Så var dagen rigtigt begyndt. Den begynder med en slags reveille: ”Jeg vil i basunen støde/ved min seng og hvilestavn” (v.1). Så er man blevet vækket godt og grundigt og samtidig mindet om domsbasunen, der skal lyde til sidst. For det gælder om at leve hver dag ”forbedret” (v.7), jf. indgangsbønnes ord: ”og hver dag forbedre mig i et helligt liv og levned.”

Salmen kan synges hver eneste morgen, som en tak for, at dagen fik bugt med natten: ”Nattens mørke tåge gik/ jeg har dagen alt i syne,/ mine hvilte øjenbryne/ solen alt i sigte fik” (v.2). Om natten huserer død og djævel, som vil afkorte mit liv. Om dagen er det ikke blot solen, der oplyser mig, men også Jesus, der oprinder ”over mig som sol og skjold,” (v.3) og vejleder mig ved sit ord og ånd (v.4). Livets længde og vilkår afhænger af Guds vilje (v.5), derfor skal vi bruge den korte tid til at leve, som Gud det vil (v.6). Morgensangen slutter med en bøn om i evighed at måtte se ”dit ansigts klare skin” dvs. se Gud ansigt til ansigt (v.7).

Kingo var 40 år gammel og sognepræst i fødebyen Slangerup, da han skrev sine morgen- og aftensalmer. Hans første hustru Sille Balkenborg, som han var dybt forelsket i, døde i 1670, mindre end et år efter brylluppet i Slangerup Kirke, og selv havde han været ved at miste livet under Svenskekrigene, da han som ung huslærer på Vedbygård blev skudt ned i slotsgården af en svensk officer. Døden og mørket er derfor altid nærværende i hans digtning. Men i troen på Guds forsyn og frelse falder der lys over selv døden og det tungeste mørke, så vi får mod og kræfter til at leve hver ny dag, vi får.
Kingo var gennemmusikalsk og valgte kendte og iørefaldende visemelodier til sine morgen- og aftensalmer. I denne salme med melodi af den franske barokkomponist Jean Baptiste Lully fra 1661. Så kunne alle synge med ved den daglige morgenandagt i hjemmet.

Erik Norman Svendsen