AAA
 

12/08-2011

Menighedsrådet i Kristkirken har valgt at besætte alle sognets embeder med præster, som nægter vielse af fraskilte. Men man kan fortsat blive gift i kirken, selv om det ikke er første gang. Fraskilte bliver behandlet som alle andre. Næsten

Kristkirken i Kolding

Sognepræst, Per Damgaard Pedersen vil som sine to nye kolleger ved Kristkirken ikke vie fraskilte. Dermed har den store bykirke i Kolding ikke længere en præst, som kan vie sognets fraskilte. En situation, som de seneste dage har givet anledning til skarp kritik i medierne.

Menighedsråd lytter ikke til råd
Sognets provst, Frank Kærgaard misunder ikke den nye præst, som kan få en blandet modtagelse efter den negative medieomtale:

- Det er jo en situation, som menighedsrådet har skabt. Biskoppen og jeg har gentagne gange i ansættelsesforløbet henstillet til, at man tog hensyn til bredden i sognet og vi har advaret om, at det kunne blive et kraftigt signal til sognet. Men menighedsrådet har altså valgt at tilsidesætte henstillingerne, fordi det vurderede, at spørgsmålet kun havde lille betydning i sammenligning med andre vigtige forhold, når man vælger præst, forklarer provsten.

Frank Kærgaard understreger, at der er tale om tre meget engagerede præster i Kristkirken, som samler en stor menighed. Men han finder den nye situation problematisk og har undersøgt, hvordan sognet behandler henvendelser fra fraskilte.

Fraskilte skal stadig kunne gifte sig i Kristkirken
Når et kommende brudepar ringer for at aftale bryllup, bliver der ikke spurgt, om de har været gift før, forklarer Kristkirkens kordegn, Egon Engmark:

- Når de ringer for at bestille bryllup, aftaler vi et tidspunkt, hvor kirken er ledig. Så sender jeg dem et brev med alle de praktiske oplysninger. I brevet står der også, at de selv skal henvende sig til den præst, de gerne vil have. Sådan har det altid været. Nu sender vi så et særligt brev til fraskilte, hvor de i stedet for sognepræsternes kontaktoplysninger, får provstens.

I brevet til brudeparet står der blandt andet: ”I skal også træffe aftale med en præst, hvis I ikke allerede har gjort det. I folkekirken er der forskellige syn på kirkelig vielse af fraskilte, og der er i øjeblikket ingen af Kristkirkens Sogns præster, der vier fraskilte. I stedet formidler provst Frank Kærgaard gerne kontakt med en præst, som kan forestå vielsen..”

Frank Kærgaard bekræfter, at han har fået de første henvendelser og naturligvis formidler kontakt til en af nabopræsterne. Han finder det dog uheldigt, at menighedsrådet, som er domineret af sognebåndsløsere (folkekirkemedlemmer, som flytter deres tilknytning fra det sogn, de bor i, til præsten ved en anden kirke, red.), skaber en situation, hvor det kan se ud som om Kristkirken mere bliver præsternes kirke end folkets.

Koldingprovsten håber på en revision af den lov, som gør det muligt for sognebåndsløsere at dominere et sogn, de ikke bor i. Løsningen ligger dog i sognet selv:

- Vi står foran et menighedsrådsvalg i 2012 og så må vi opfordre til, at beboerne i sognet engagerer sig. De må generobre demokratiet i kirken, siger Frank Kærgaard.

Ellen Aagaard Petersem
<- Tilbage

KommentarerKommentarer

nErik Norman, menighedsrådsmedlem og sognebåndsløser., 17-08-11 12:24:
Tøv nu lidt!
Der er kommet forslag om, at man skal ændre på "sognebåndsløsninge" ud fra holdningen fra menighedsrådet ved Kristkirken i Kolding, der har ansat tre præster, der alle ikke ønsker at vie fraskilte. Det er menighedsrådet, der gennem sin ansættelsespolitik har skabt denne sag.
Et demokratisk valg i 2012 må sætte rådet på plads. Ikke en lovændring.
Det kan ikke passe, at vi andre sognebåndsløsere rundt om i landet skal have forringet vores rettigheder og pligte fordi et råd i Kolding ser mere på egne meninger end på at varetage folkekirkemedlemmernes ønsker og behov, set ud fra en helhed. Sognebåndsløsningsordningen er god nok, problemet er opfattelsen hos de 15 rådsmedlemmer i Kolding, der skal ændres. Enten ved valg eller besindelse.
Svend Løbner, 17-08-11 11:51:
Ja, det er da en uheldig sag. Ærgerligt at medieomtale af folkekirken ofte er negativ. Men jeg savner også en præst, provst eller biskop der stiller sig frem og siger noget i stil med:
"Holdningen til ikke at vie fraskilte hidrører fra ønsket om at værne om ægteskabet som samfundsinstitution og tryg ramme for børnene. Holdningen baserer sig faktisk på Jesu ord i Bibelen. Man skal blot huske at et endnu mere centralt begreb i Bibelen er tilgivelse. Derfor er det ok at fraskilte får en ny chance, når et ægteskab har spillet fallit..."
Altså lidt baggrundsviden, der kan nuancere sagen.
Ellen, 16-08-11 22:59:
Hvor er det ærgerligt, at vi nu igen skal have negativ omtale af Folkekirken i Danmark.
Hvor er det ærgerligt, at flertallet i menighedsrådet har så lidt næstekærlighed til den gruppe af menigheden, som måske uden egen skyld bliver skilt fra deres livs kærlighed, nu også skal straffes med ikke at kunne blive viet af deres egen sognepræst i egen kirke.
Jeg kan oplyse, at vi her i Karlebo Sogn har præster der vier fraskilte, så I skal være velkommen her i en af vores tre kirker.
Kærlig hilsen fra Ellen, formand i Karlebo Sogn
Niels Henning Nielsen, 16-08-11 10:46:
Jeg har været inde på Kristkirkens hjemmeside og kan se, at menighedsrådet består af hele 15 medlemmer. Det lyder for mig helt usandsynligt, at alle skulle være imod vielse af fraskilte. Alligevel kan jeg forstå, at indstillingen af den nye præst har været enstemmig. Altså må andre grunde tale for ansættelsen. Når man vurderer en ansøger (uanset om der er tale om en præstestilling eller ej), er der nogle forhold der trækker opad og andre forhold. der trækker nedad. Ingen ansøger er fuldstændig som man kunne ønske. Heller ikke den nyansatte præst.

I øvrigt synes jeg, at det er meget urimeligt at kritisere den konkrete ansættelse i dagspressen. Ingen bortset fra menighedsrådet, provsten og biskoppen ved jo, hvilke ansøgere, der har været.
Susanne, 15-08-11 17:09:
Kirken er efterhånden blevet en serviceinstitution, og præster skal bare stille op til de ting, befolkningen kræver - uanset om det har med tro at gøre. Men glem nu ikke, at præstens rolle også er at vejlede og hjælpe folk til at forstå, hvad der er Guds vilje, sådan som det kommer til udtryk gennem Bibelen. For mig at se handler det altså stadig om tro. For nogle præster er præstegerningen et kald fra Gud til at forkynde Bibelen som Guds ord. Det er altså ikke meningen, at Bibelen skal bøjes efter, hvad vi gerne vil have, der skal stå, og hvad vi synes er rigtigt i disse her dage som mennesker! Det er meningen, at vi skal kunne gå til vores præster, hvis vi gerne vil have hjælp til at forstå, hvad det vil sige at være kristen. Der er mange måder at forstå det på, og derfor er der netop mulighed for selv at vælge præst.
-Som det fremgår af ovenstående, ville jeg blive meget ked af det, hvis ikke præstens traditionelle rolle som forkynder af Guds ord blev bibeholdt. Hvis de bare skulle gifte mennesker, når det lige passede dem, hvad skulle de så med den lange uddannelse?
-Det er jo faktisk landets næstlængste uddannelse, de har bag sig. Hvis det udelukkende drejede sig om at give folk, hvad de gerne ville have, kunne du ligeså godt sætte naboen til at vie dem. Kirken er efterhånden ved at udvikle sig til et stormagasin, hvor folk forventer, at de kan vælge at købe den ene eller den anden vare for deres kirkeskat. Men sådan bør det ikke forholde sig - efter min mening. Derfor glæder jeg mig over, at der findes præster som dem i Kolding!
J.M., 15-08-11 14:45:
Sådan Erik B.

Det er dog den mest snæversynede indstilling. Min søster og svoger bor i Nordjylland og var måtte finde en kirke der ville vie dem da min svoger havde været gift før. Men de kunne godt være blevet velsignet i den pågældende kirke, til historien hører der også at selv samme præst rent faktisk havde viet et par vor begge var fraskilte, men hvor manden lå for døden, jeg kan godt se for det par var det selvfølgelig forfærdeligt, men er det ikke at være dobbelt moralsk, eller er det bare mig???? Og hvis det var os andre, som nægtede at udføre en del af vores arbejde, hvad tror I så ville ske??
Susanne, 15-08-11 01:21:
I følge Luther er ægteskabets indgåelse en handling, der slet ikke bør finde sted i kirken. Måske er det på tide at tage Luther på ordet?
Der er ikke noget bibelsk belæg for, at ægteskab skal indgås i kirken. I flere andre lande i Europa må man først gå på rådhuset for at blive gift, og derefter er det muligt at få en kirkelig velsigelse af det nyligt indgåede ægteskab.
Hvis denne metode blev indført i Danmark, ville problemet være løst. Folk, der under alle omstændigheder ville ønske sig, at Gud blev et bærende element i deres indgåelse af ægtepagt, ville blot vælge at komme i kirken alligevel, mens andre, som måske ikke kunne forliges med de stedlige teologiske holdninger, kunne vælge at lade rådhuset være det eneste sted, hvor handlingen blev gennemført.

Alle ville de blive gift, og ingen ville få et nej til indgåelse af ægteskab på rådhuset.

Jeg har stor respekt for de tre præster i Kristkirken i Kolding, og jeg tager hatten af for, at de tør stå ved det, de mener og tror, selvom hele landet lader til at være på nakken af dem.

Tillykke og Guds velsignelse til alle præsterne i Den Danske Folkekirke, der tør bekende kulør og kæmpe for, at troen ikke er en ligegyldig faktor, som for enhver pris skal ruineres af tidens tand i forsøget på at modernisere og gennemtvinge harmonisering.
Larsen, 14-08-11 12:46:
Hvis man skulle have egentligt demokrati omkring forkyndelsesprofilen i et sogn skulle præster jo ganske ligesom politikere sidde på posten for en valgperiode på f. eks. de 4 år, som er menighedsrådsperioden. Det kunne være forfriskende i forhold til at gøre det atraktivt at sidde i menighedsråd, at man ikke først skulle gætte på, om der mon blev mulighed for at præge forkyndelsesprofilen hvis pastoren måtta finde for godt at træde tilbage i den kommende periode, inden man skulle beslutte om man ville investere 4 års slid og slæb.... Folkekirkens polaritet argumenterer faktisk for det. Men selvsagt ville det være et skrapt krav til de pastorale medarbejdere at være åremålsansatte. Indrømmet.
Egon Engmark, 13-08-11 22:28:
Jeg er uenig i den forestilling, at en ændring af lov om medlemsskab, kirkelig betjening og sognebåndsløsning vil kunne forhindre en lignende situatiuon, som den der er opstået i Kristkirkens Sogn. Selvom loven ændres, så det kun er folkekirkemedlemmer med bopæl i sognet, som er valgbare til menighesrådet, kan den situation stadigvæk opstå, at man får et råd med en sammensætning af medlemmer, som ville vælge på samme måde, som det nuværende Kristkirkens menighedsråd.
Frank Kærgaard, 12-08-11 20:23:
Jeg har ikke glemt noget og er fuldt på det rene med, at dette præstevalg er en realitet. Men da man aldrig kan vide - undtagen i forbindelse med pensionering - hvornår et præsteembede bliver ledigt, er det en god ide at menighedsrådet til enhver tid er repræsentativt for sognets befolkning.
Til gengæld kan det se ud som om Larsen ligger under for den almindelige tendens til at overfortolke præstens uafhængighed af menighedsrådet. Denne gælder kun i forhold til forkyndelse,undervisning og sjælsorg. Derimod er præsten og menighedsrådet gensidigt forpligtet på et samvirke om målsætningerne for det kirkelige liv i sognet.

Tilføj kommentar