AAA
 

10/06-2012

Biskopperne har afleveret ritualer for kirkelig vielse og velsignelse af par af samme køn til minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen. Se ritualerne her


DOKUMENTATION:

Folkekirkens biskopper har i forbindelse med det ordinære samråd mellem biskopper og minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen mandag d 11. juni fremlagt deres ritualer til vielse af to af sammen køn og kirkelig velsignelse af  borgerligt indgået ægteskab mellem to af  samme køn.

 

Ministeren skal nu fremlægge ritualerne for Hendes Majestæt Dronning Margrethe med henblik på autorisation ved kongelig resolution. Herefter kan ritualerne tages i brug af folkekirkens præster ved vielser og kirkelige velsignelser af par af samme køn.

 

Ritualet er dermed udarbejdet, når loven om ægteskab mellem to af samme køn d. 15. juni træder i kraft. Loven blev vedtaget i folketinget torsdag d. 7. juni sammen med en lovændring, som bestemmer, at en præst i folkekirken har frihed til at sige nej til at foretage vielse af par af samme køn.

Biskoppernes ritual er tilføjet en note om, at præster, der af teologiske grunde ikke ønsker at anvende ritualet, er fritaget fra at bruge det.  

 

Det kendte ritual uforandret
De nye ritualer betyder ikke, at det kendte vielsesritual forsvinder. Ritualer, som een gang er autoriseret til brug i folkekirken, er fortsat gyldige, også når nye ritualer tages i brug.  Derfor vil traditionelle kirkebryllupper i folkekirken foregå, som de plejer.

Det nye ritual har ikke faste læsninger, men en række forslag til læsninger, som det foreslås, at præsten og parret i samråd vælger imellem.

Se ritualerne her:

Ritual for vielse (bryllup) for to af samme køn

Ritual for kirkelig velsignelse af borgeligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til læsninger

By: Ellen Aagaard Petersen

KommentarerKommentarer

Elin, 17-06-12 15:53:
Hele denne diskussion undrer mig meget. Jeg har lært i min barndom at vi alle er lige for Vorherre. Efter min helt klare opfattelse er det ligegyldig om man er gul, sort, rød, hvid heteroseksuel, biseksuel eller homoseksuel. Selvfølgelig skal man da have lov til at blive viet i Folkekirken (hvis man er medlem) - hvor er ligeretten mellem mennesker ellers????
Christina, 16-06-12 20:22:
Når nu folk har så meget imod homoseksuelles ret til at blive viet i den danske folkekirke, så vil jeg da spørge de selv samme folk om, hvorvidt de er imod skilsmisse, for denne modernisering af folkekirken strider lige så meget imod biblen som vielse af homoseksuelle. Husk at feje for egen dør før man begynder at brokke sig....
Frank, 14-06-12 01:22:
Ja Emma, det gør der faktisk. Prøv at kikke i:
Paulus' Brev til Romerne: kap. 1 stk. 25-27.
Paulus' Første Brev til Korintherne: kap. 6 stk. 9-10.
Paulus' Første Brev til Timotheus: kap. 1 stk. 10.
Jeg vil godt lige understrege at jeg har IKKE noget imod homoseksuelle, kender selv et par stykker, og de er ualmindelig flinke at snakke med. Men homoseksualitet strider imod Guds mening, det fremgår tydeligt i Bibelen, derfor er jeg modstander af at de kan blive gift i Kirken!
Jeg er meget bange for at vores ateistiske politikere IKKE ved hvad de har gang i... en statsminister som vælger en der ikke tror på Gud til Kirkeminister, dommedag er vist nær!
Emma, 13-06-12 16:56:
Jeg mener at kommentarerne her, viser at kirken og staten skal adskilles.
Hvorfor har alle så meget i mod homoseksuelles ret til at blive viet. Står det nogen steder i det NYE testamente?
torben, 12-06-12 09:51:
manu sareen siger.lad kirken tage sig af de indre linier, så tager jeg mig af de ydre, men han har da lige smadret de indre linier selv.Nu melder jeg mig ud af folkekirken, må som følge af dette træde ud af menighedsrådet
Anne Marie, 11-06-12 16:16:
En velvalgt dag til offentliggørelse af ritual - 11. juni, Fandens fødselsdag.
Stig, 11-06-12 15:22:
Det er interessant at ingen av de foreslåtte lesningene har spesifikt med ekteskapet å gjøre. De to som kommer nærmest, gjelder forholdet mellom svigermor/svigerdatter og kvinne/mann. Hva forteller dette?
Frank, 11-06-12 14:13:
Vi har tydeligvis et ateistisk folketing i Danmark, som åbenbart gør alt for at lave Den Danske Folkekirke om til en 'Sodoma & Gomorra Kirke', hvor Kirken skal arbejde så meget som muligt imod Biblen,
og dermed imod Guds ord! Hvis Hendes Majestæt Dronning Margrethe skriver under på sådan noget... Så har Hun åbenbart mere tilovers for vores ateistiske folketing, end for Gud!
Jesper, 11-06-12 12:32:
Undrer mig at "forslag til læsninger" har følgende overskrift:
"Forslag til læsninger til partnerskabsritual/velsignelsesritual
for par af samme køn", når nu det drejer sig om vielse og kirkelig velsignelse ??

Tilføj kommentar