Det er ikke kun for mange praktiske gøremål og for få timer i døgnet, der giver danskerne sved på panden.
Bo Netterstrøm er en af landets førende stressforskere gennem 25 år. Han fortæller, at ensomhed også får stress-barometeret til at stige.
- Der er noget højstemt over julen, og den handler i høj grad om at være sammen med familie eller venner. Derfor oplever de danskere, der er alene i julen, at det er sværere nu end på andre tidspunkter. Her er det noget følelsesmæssigt, der stresser, siger han.
December-stress ufarligt
Selv om julestress kan være en udmattende følgesvend gennem julemåneden, er der ingen fare for, at danskerne eller vores fortravlede venner fra ’Ludvig og Julemanden’ får helbredsmæssige problemer efter en travl december.
- Stress bliver først farligt, når det er langvarigt. Så længe det går over igen, er der ingen grund til bekymring, fastslår Bo Netterstrøm.
Folkekirkens juleside stresser
I år sætter Folkekirken.dks juleside, jul.folkekirken.dk, fokus på julestress.
Her kan du i løbet af december blandt andet læse om, hvad du får ud af at holde advent, hvordan du kan bruge folkekirken til at afhjælpe stress, finde gode råd til, hvordan du undgår julestress og meget mere.
Du kan også klikke her og gå direkte til de fem gode råd til, hvordan din december bliver stress-fri.
Astrid HøjbjergPå søndag får prinsessen i Møgeltønder en Snapper-hilsen i dåbsgave og et medlemskab i dåbsklubben for alle Danmarks små prinser og prinsesser, Snapperklubben.
Blåt blod eller ej - dåben er den samme både for prinsesser og andet godtfolk, fortæller kongelig konfessionarius. Han døber søndag den 20 maj Danmarks nye prinsesse i Møgeltønder kirke.
Tilføj kommentar