2. februar er Kyndelmisse, der er gammel dansk tradition, hvor vi fejrer, at halvdelen af vinteren er gået. Kyndelmisse betyder messe for lyset og i søndags holdt sognepræst, Elisabeth Bøtkjær, og året konfirmander sammen en gudstjeneste for lyset i Grøndalskirken.
– Når vi mødes til konfirmandundervisning tænder vi altid et lys for hinanden. På den måde sørger vi for, at ser vi hinanden, fortæller Elisabeth under gudstjenesten.
Fire af konfirmanderne opfører et lille rollespil, hvor de med ord viser, hvor let det er at slukke lyset for hinandens drømme og håb. Men også hvor nemt det er at holde håbets flamme ved lige. Vi skal blandt andet tænke på, hvordan vi møder vores medmennesker og huske at være positive.
Fire piger synger Coldplays Fix you og en femte spiller klaver for menigheden. Det er en smuk sang, der handler om, at lyset hjælper os gennem svære tider. Man mærker, at konfirmanderne og præsten har talt om, hvad lyset betyder i hverdagen.
Præsten er både forventningsfuld og nervøs
Elisabeth Bøtkjær holder en lille tale for konfirmanderne efter gudstjenesten.
– Jeg glæder mig altid til denne gudstjeneste, men jeg er også altid nervøs for, hvordan det skal gå, afslører Elisabeth.
Der er nu ingen grund til nervøsitet denne søndag. Konfirmanderne når både at tænde lysene i de smukke lysekroner i loftet i kirken, de tager godt imod kirkegængerne og de deltager aktivt gennem hele gudstjenesten. Ikke bare med underholdning, men også ved bønnerne og selv billedet over alteret er tegnet af en konfirmand. En smuk skikkelse med en strålekrans af lys omkring sig.
Som afslutning på gudstjenesten deler konfirmanderne kyndelmisselys ud til alle i menigheden. Det er en gammel tradition at velsigne de lys, der skal bruges i kirken i det kommende år. Årets konfirmander i Grøndalskirken kalder lysene ”tættere-på-Gud-lys.”
Læs mere om Kyndelmisse
På søndag får prinsessen i Møgeltønder en Snapper-hilsen i dåbsgave og et medlemskab i dåbsklubben for alle Danmarks små prinser og prinsesser, Snapperklubben.
Blåt blod eller ej - dåben er den samme både for prinsesser og andet godtfolk, fortæller kongelig konfessionarius. Han døber søndag den 20 maj Danmarks nye prinsesse i Møgeltønder kirke.
Lyder som en rigtig rigtig god søndag.
Tilføj kommentar