Lokale kirkehøjskoler og aftenskoler er parat til en ny sæson med videbegærlige danskere. Også Folkeuniversiteterne har studier i kristendom på programmet:
- Kurserne i teologi og kirkehistorie kører hvert år, fortæller folkeuniversitetsrektor, Søren Eigaard, - det er det bedste bevis, for at mange efterspørger dem.
Folkeuniversitetet arbejder dels direkte fra landets universiteter, dels fra omkring 100 komiteer, hvor en lokal lærer, bibliotekar eller præst ofte er ildsjælen bag undervisnings-
programmet. Rektoren oplever også et særligt engagement blandt universitetsteologerne:
- Den fjerne forsker i elfenbenstårnet er en sjældenhed. Der er tværtimod stor bevidsthed om forpligtelsen på at formidle forskningen bredt. Noget som måske skyldes en personlig forankring i folkekirken hos mange fagteologer, mener Søren Eigaard.
Amatørteologer
I Århus tager Teologi For Lægfolk også snart imod en ny årgang kursister, som har meldt sig til månedlige weekendseminarer gennem de kommende tre år. For nogle år siden var lægmandsuddannelsen ved at lukke, fortæller kursusleder Anita Petersen, men udviklingen vendte og sidste årgang blev den største i foreningens godt 40-årige historie:
- Interessen for kristendom og religion i samfundet er steget. Mange er nysgerrige og vil gerne være klogere på kristendommen. Her arbejder de med klassiske teologiske fag og møder undervisere, som virkelig ved noget, siger Anita Petersen og fortsætter:
- Vi har fortsat mange kursister, som er kirkeligt engagerede og ønsker et mere fagligt fundament. Men amatørteologerne er ikke nødvendigvis selv troende. Vi har også mange almindelige mennesker, som gerne vil i gå dybden med kristendommen og leder efter undervisningstilbud på et højere niveau end aftenskolernes.
Ellen Aagaard Petersen
- Ministres medlemskab af folkekirken har ingen betydning. Sådan lyder det fra kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen efter kritikken af, at syv ministre ikke er medlem af folkekirken.
Kirken må ikke være konfliktsky i medierne. For konflikter giver mulighed for at diskutere vigtige emner, som berører danskerne. Sådan lød opfordringen fra journalist Kurt Strand på Kirkernes Mediedag.
Tilføj kommentar