Undersøgelse af menighedsrådsmedlemmers baggrund og holdninger giver ny viden om ledelsen af de lokale kirker.

Undersøgelse skal gøre op med fordomme, siger Inge Lise Pedersen, Landsforeningen af Menighedsråd

Fordomme om menighedsråd er der mange af og de bliver sjældent sagt imod. Det  skyldes formentlig, at der ikke er meget viden om, hvem de godt 13.000 valgte menighedsråds-
medlemmer er, og hvordan de ser på opgaven i menighedsrådet, hedder det i præsentationen af en ny undersøgelse fra Landsforeningen af Menighedsråd.

Undersøgelsen Meninger med Menighedsråd, som skal råde bod på uvidenheden, viser blandt andet, at veluddannede mænd er den hastigst voksende gruppe og at menighedsråds-
medlemmer generelt har markant længere uddannelser end befolkningen som helhed.

Indflydelse og fællesskab
Flest af de 764 adspurgte oplyser, at deres personlige grund til at bruge fritiden i menighedsrådet er, at opgaven ligger i naturlig forlængelse af den personlige tro og er en meningsfuld fritidsaktivitet.

Men også fællesskab og indflydelse er gode grunde til at gå ind i et menighedsråd. Mere end 60 procent af  medlemmerne peger på tilknytningen til den aktive menighed, muligheden for at realisere et kirkeligt engagement og fællesskabet med andre mennesker som personlige grunde til at deltage.

Mange menighedsrådsmedlemmer synes tilsyneladende godt om ledelsesopgaverne i kirken. At være med til at vælge sognets præst topper listen over opgaver, man finder det vigtigt at have medindflydelse på. Næsten lige så vigtig en opgave er  ansættelse af medarbejdere og deres arbejdsmiljø.

Mere gråt guld
Inden længe skal menighedsrådene finde nye kandidater til valget og mange håber, at valget giver menighedsrådene en foryngelseskur.  Noget tyder dog på, at de mange administrative opgaver skræmmer unge væk. Undersøgelsen viser nemlig, at jo længere man har siddet i menighedsråd, desto mere optaget bliver man af administration af bygninger og kirkegårde, mens de unge er mere optagede af det kirkelige indhold.

Måske er de voksende administrative opgaver med til at forklare udviklingen i menighedsrådenes alderssammensætning. I perioden fra 1984 til 2008 er andelen af unge under 30 år faldet fra 3 procent til 1 procent, mens andelen af menighedsrådsmedlemmer over 60 år er steget fra 21 procent til 48,9 procent.

Alder står dog ikke i vejen for interesseren for unge i kirken. Den aktivitet, som flest menighedsrådsmedlemmer efter sidste valg ønskede at sætte i gang i deres kirke, var ungdomsgudstjenester.

Meninger med Menighedsråd er den første undersøgelse af sin art og den er ifølge Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, et godt skridt på vejen til at gøre op med fordomme om menighedsråd og folkekirken.

Landsforeningen af Menighedsråd holder d. 1. – 3. Juni årsmøde  på Nyborg Strand med over 600 deltagere.

Find hele undersøgelsen Meninger med Menighedsråd her